Søg på Danva.dk
142 resultat(er)
Filtrer efter
Om DANVA
Viden
Lovstof
Publikationer
Nyheder
Hvert år havner tonsvis af lægemiddelrester i havet med store konsekvenser for miljøet. Derfor bør flest mulige renseanlæg implementere det fjerde rensetrin hurtigst muligt. Samtidig skal vi understøtte byspildevandsdirektivets krav om det udvidede producentansvar, skriver Liselotte Hohwy Stokholm og CarlEmil Larsen.
Ny analyse viser, at flere ton lægemiddelstoffer hvert år ender i det danske havmiljø. Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, appellerer derfor til en hurtigere prioritering af, hvor der skal indføres avanceret rensning, som forurenerne skal være med til at betale. DANVA efterlyser politisk handling, klare rammer og en hurtigere udrulning.
Vandsektorens investeringer skal holde i generationer. En ny rapport viser, hvorfor ejernes tidshorisont har betydning: Storbritannien kæmper med følgerne af kortsigtede prioriteringer, mens den danske ejerskabsmodel har bidraget til lavt vandtab og markant mindre udledning fra spildevandsanlæggene.
19 spildevandsselskaber er siden 2023 meldt til politiet for at mangle udledningstilladelser, de har søgt om. DANVA mener, at sagsbehandlingen er gået i stå i et system præget af uklare regler, manglende vejledning og utilstrækkelige ressourcer.
Kalundborg Forsyning er fire gange blevet politianmeldt af Miljøstyrelsen for manglende udledningstilladelser og ser nu ind i et større bødeforlæg og potentielt efterfølgende dagbøder.
Det er ikke bare problematisk for naturen men også omkostningstungt - både økonomisk og CO2-mæssigt - at bruge zink som byggemateriale. DANVA arbejder for, at man i byggeriet begynder at se mere på konsekvenser af materialevalg.
En stor andel af de danske spildevandsselskaber mangler udledningstilladelser, og Miljøstyrelsen har givet indskærpelser eller politianmeldelser til flere. En undersøgelse, DANVA har foretaget hos medlemmerne, viser problemets omfang og peger på udfordringerne. I alt er 19 selskaber blevet meldt til politiet af styrelsen.
Det mest omfattende studie nogensinde af miljøfarlige forurenende stoffer tilstede i det danske spildevand er i gang. ”Fingeraftryk af det danske spildevand” omfatter 150 renseanlæg, hvor der foretages target-målinger for ikke mindre end 1.600 stoffer, og dertil kommer stoffer, man ikke har en standard for.
Rådgivningsfirmaet WSP har lavet en teoretisk kortlægning af miljøfarlige forurenende stoffer i regnvand for Miljøstyrelsen, baseret på måledata af forskellig oprindelse, se Boks 1. Den viser bl.a., at de målte koncentrationer af en række miljøfarlige stoffer i almindeligt belastet regnvand overskrider miljøkvalitetskrav og –kriterier i fem undersøgte oplandstyper. Vi har talt med specialist Anja Thrane Thomsen fra WSP, der peger på udfordringer og mulige løsninger.
Der findes et hav af miljøfarlige forurenende stoffer. Oftest tales der om industrifremstillede stoffer, men det kan også handle om naturlige stoffer, hvis de bruges i større mængder, end man ”normalt” spreder ud.
Der er noget grundlæggende galt, når vandselskaber politianmeldes for forhold, de ikke selv har mulighed for at løse. Det er situationen mange steder i Danmark i dag. Vandselskaberne mangler udledningstilladelser – ikke fordi de undlader at søge dem, men fordi sagsbehandlingen er gået i stå i et system præget af uklare regler, manglende vejledning og utilstrækkelige ressourcer.
Det er i stigende grad vanskeligt for forsyningerne at få meddelt udledningstilladelser.
Læs referat af DANVAs seneste generalforsamling den 21. maj 2026.
Vandselskaberne kan give mere plads til naturen, når de klimatilpasser Danmark. Men værdierne af blandt andet styrket biodiversitet og CO₂-reduktioner tæller stadig ikke med, når det skal vurderes, om milliardprojekterne er hensigtsmæssige i forhold til samfundsøkonomi.
LAR-løsninger er én af vandsektorens mest brugte metoder til klimatilpasning. De er ifølge professor Katherine Richardson et eksempel på et realistisk kompromis i beskyttelsen af den biodiversitet, som vi virkelig skal værne om.
I Odense er der anlagt 400 grønne anlæg, de såkaldte LAR-bede. Nogen slår sig på deres vilde udtryk, mens andre elsker det – det er en del af funktionen, og biodiversiteten følger med. DANSKVAND har besøgt Bolbro i Odense.
Der er stort fokus på at skabe synergier, når der skal klimatilpasses. Bl.a. kan biodiversiteten styrkes i klimatilpasningsprojekter, men hvornår har projekterne reel effekt, og hvordan styrkes biodiversiteten mest muligt? Flere eksperter foreslår ådalene som en god mulighed for at klimatilpasse og styrke biodiversiteten samtidig.
Værn mod oversvømmelser skal have en god samfundsøkonomi Men som reglerne er nu, må grønne hensyn til biodiversitet, klima og miljø ikke indgå i regnestykket. Det bør laves om, mener DANVA.
”En fest, men også en arbejds-camp," kaldte nyvalgt bestyrelsesformand Ellen Trane Nørby DANVAs årsmøde, som samtidig var en fejring af foreningens 100-års jubilæum.
DANVAs årsmøde den 21.-22. maj 2026 markerer et århundrede med løsninger, der har været afgørende for danskernes hverdag og for udviklingen af det moderne samfund.
Hermed sender DANVA, Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær vores fælles kommentarer til forslag til Kommissionens VSME-henstilling og EFRAGs udkast til reviderede bæredygtigheds-rapporteringsstandarder - ESRS.
Vandforsyning som samfundskritisk infrastruktur er for alvor kommet højt op på dagsordenen, og det afspejler Aarhus Vands årsrapport for 2025. Årsrapporten indeholder udover det økonomiske resultat og en bæredygtighedsrapportering beskrivelse af en række tiltag, der fortsat skal sikre rent vand i de aarhusianske haner, bedre vandkvalitet i Aarhus Bugt og en resilient by.
I sidste uge blev brevet om indmelding af kvælstof- og fosforudledning sendt til kommunerne og rundsendt til spildevandskontaktpersoner. Forventede ændringer i udledning af kvælstof og fosfor som følge af centralisering af renseanlæg og planlagt by- og erhvervsudvikling skal meldes ind, hvis de skal indgå i baseline for vandområdeplanerne 2027-2033.
I udgangen af 2026 står KLAR Forsynings nye renseanlæg færdigt til at rense spildevandet for miljøfarlige stoffer. Det er samtidig et af de første danske renseanlæg, hvor 4. rensetrin er implementeret.
For forbrugerne vælter det ikke budgettet, når spildevandsselskaberne skal til at fjerne medicinrester og kosmetikrester fra vores spildevand. Det viser udregninger fra DANVA på baggrund af en analyse fra rådgivningsfirmaet Envidan.
Beskyttelse af grundvandet i Danmark er blevet et centralt emne op til Folketingsvalget 2026. Et nationalt sprøjteforbud i sårbare områder er blandt flere tiltag, der er til debat. DANVA har spurgt landets 12 partier om, hvad de konkret vil gøre, hvem der skal betale – og hvor meget det haster med at sikre fremtidens rene drikkevand.
DANVA takker for høringsmaterialet vedr. udkast til opdatering af FAQ 55-57 samt ændringer af FAQ 64 og 71 med deadline for høringssvar den 22. december 2025. DANVAS bemærkninger til FAQ 55-57, samt FAQ 64 og FAQ 71 fremgår nedenfor.
DANVA efterlyser en enkel og virkningsfuld model i nyt lovforslag om spildevand og vandafgifter
Indsatsen for at reducere negative effekter i vandmiljøet af overløb fra spildevandsanlæg har høj prioritet for DANVA og for spildevandsselskaberne, som er i fuld gang med at etablere løsninger, der skal reducere effekten af overløb til gavn for både vandmiljøet og forbrugerne.
Skærpede krav til 24 renseanlæg: Høringsnotat peger på stram tidsplan, nye kontrolprincipper og økonomisk risiko
Nye trusler, strammere miljøkrav og ny regulering presser vandsektoren – men giver også mulighed for bedre beredskab, stærkere drikkevandsbeskyttelse og mere forudsigelige rammer for investeringer. Se, hvad DANVA har af ønsker for det nye år.
Skal jeres PULS-data være både korrekte, komplette og klar til kvalitetssikring?
Spildevandsselskabers behandling herunder bortskaffelse af spildevandsslam er omfattet af indberetningspligten. Læs mere om reglerne for, hvordan spildevandsselskaber skal forholde sig til indberetningspligten.
DANVA bakker op om Det Miljøøkonomiske Råds anbefalinger til kvælstofkvoter for landbrug, industri og spildevandsselskaber. Vandsektoren ønsker nemlig at sikre de mest effektive, samfundsøkonomiske løsninger til gavn for dyr, miljø og danskere. DANVA er også enig i anbefalingerne om PFAS-forurening, men understreger, at vandselskaber skal være en del af indsatsen mod stormflod.
En ny statslig skov ved Randers Fjord bliver både klimaskov, naturområde og vigtig brik i beskyttelsen af grundvandet til Randers’ borgere. Projektet ved Vilstrup er det første statslige skovrejsningsprojekt under Grøn Trepart – og et eksempel på, hvordan kommune, stat og forsyning kan løfte i flok.
Stort set hele Danmarks befolkning ønsker at få drikkevandet beskyttet nu, viser en ny analyse fra DANVA forud for kommunalvalget.
DANVAs nøgletal for vandsektoren, ”Vand i Tal 2025”, viser, at danskerne sparer på vandet som aldrig før og at vandselskaberne leverer vand til lave priser. Den viser også, at nye opgaver og investeringer i Danmarks sundhed, miljø og sikkerhed nødvendiggør prisjusteringer i fremtiden.
Miljøstyrelsen har offentliggjort resultaterne fra Vandsektorens Parismodel 2.0: den frivillige, nationale undersøgelse af vandsektorens klima- og energiperformance.
Der er en aktuel høring af en revideret bekendtgørelse om affaldsdatasystemet. Fristen er onsdag d. 24. september for eventuelle mundtlige eller skriftlige bidrag til DANVAs høringssvar.
Rent vandmiljø kræver en indsats fra landbruget, bedre rensning af byspildevand, færre overløb og politisk vilje. Du kan som kandidat til kommunalvalget arbejde for rent vandmiljø i din kommune med følgende budskaber:
Der er et stort og voksende fokus på vandselskabernes samfundsopgave med drikkevand, spildevand og klimatilpasning. Vand er kritisk infrastruktur. DANVA arbejder for vandet nationalt, men du kan som kommunalpolitiker understøtte det lokalt.
Vand går på tværs af kommunale og regionale grænser, og det er er derfor bedst, det er staten, der har opgaven med at styre det.
Siden 2018 har DANVA og KL arbejdet for nye regler, så kommuner og vandselskaber kan håndtere terrænnært grundvand og derigennem afhjælpe store problemer for borgerne og den fælles infrastruktur. I juni 2025 blev loven om terrænnært grundvand vedtaget.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har offentliggjort, at 17 spildevandsselskaber siden 2023 er blevet politianmeldt for i alt mindst 33 forhold om ulovlige udledninger. Det sker som led i en ny, skærpet tilsynsstrategi fra Miljøstyrelsen. Men bag den kontante kurs gemmer sig et alvorligt problem.
Vedtagelse af lov om forsyning med teknisk vand den 3. juni 2025 baner vejen for at bruge andre vandressourcer end drikkevand i industrien – for eksempel i Power-to-X-projekter – og fastlægger samtidig vigtige rammer for vandselskabernes rolle i den omstilling.
Miljøstyrelsen har skærpet sin praksis for tilsyn med renseanlæg. Det mærker vandselskaber i form af politianmeldelser landet over.
Et nyt lovforslag sikrer, at vandselskaber får forsyningspligt med at skærme borgere mod oversvømmelse pga. terrænnært grundvand. En stemmeaftale kan sikre forslaget en ”let” vej gennem Folketinget, men der er tre barrierer, som skal fjernes, for at loven kan virke.
Miljøministeren og partierne bag aftalen om et Grønt Danmark har netop offentliggjort en ny målrettet indsats for at reducere udledningen af kvælstof til 16 fjorde og kystvande. Aftalen indebærer skærpede krav til udledning af både kvælstof (N) og fosfor (P) fra 24 renseanlæg fordelt i 22 kommuner.
Renseanlæg skal nedbringe udledning af kvælstof endnu mere end i dag. Det har en ny politisk aftale i relation til grøn trepart bestemt. Aftalen betyder, at der indføres et nyt princip om dyrere løsninger end udgangspunktet i grøn trepart.
Regeringen fremsætter nu et lovforslag, der sikrer, at vandselskaberne kan håndtere oversvømmelser fra terrænnært grundvand. Vandselskaber får dermed forsyningspligten til at skærme borgere yderligere mod konsekvenserne af klimaforandringer.
Regeringens lovforslag om brug af teknisk vand til industrielle formål er en milepæl for Danmarks grønne omstilling. Forslaget sikrer på rekordtid bæredygtig vandforvaltning, en beskyttelse af drikkevandsressourcer samtidig med, det accelerer fremtidens PtX-industri.
Den grønne trepart giver mulighed for at kombinere forskellige klimagevinster, men skaber også svære spørgsmål for kommunerne, der bør tænke drikkevandsbeskyttelse ind i de lokale treparter fra starten, skriver Jan Andersen og Ellen Trane Nørby.
Allerede ved juletid 2025 skal landets 98 kommuner være klar med politisk godkendte planer for trepartens udtagning af landbrugsjord til beskyttelse af natur, vandmiljø, klima og drikkevand. Forsyningsselskaberne sidder dog ikke i de besluttende organer, så nu gælder det om at holde sig til.
To vidensopsamlinger, udarbejdet af WSP for Miljøstyrelsen, peger på, at udledninger af afstrømmet regnvand overvejende indeholder miljøfarlige stoffer i niveauer, der kan gøre det vanskeligt at overholde miljøkvalitetskriterier og -krav.
Positivt med ny lov om terrænnært grundvand, men tre nøgleforudsætninger kræver løsning for effektiv implementering.
Den 13. december 2024 blev der indgået en rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL.
Forsyningsselskaber i byer med stor vækst skal tage højde for det, når de planlægger deres investeringer. Men hvordan gør man det, når man ikke kan vide, hvor længe festen varer? Vi har talt med to mellemstore provinsbyer om deres overvejelser.
I kølvandet på sommerens revision af Spildevandsbekendtgørelsen åbner Miljøstyrelsen op for at bede spildevandsselskaber om at indberette data fra renseanlæg og regnbetingede udledninger til PULS. Anmodningen sker i form af et påbud efter Miljøbeskyttelsesloven.
Menneskelig aktivitet sætter sine spor på natur, miljø og klima. Og det er dyrt at rydde op, fordi påvirkningen, der slår tilbage med stor kraft, er så omfattende, at den kan udvikle sig til vilde problemer for Danmark og resten af kloden.
Terrænnært grundvand er et stigende problem i Danmark. Undersøgelser viser, at ca. 450.000 boliger har under én meter til grundvandsspejlet i størstedelen af året. Når grundvandet står så højt, er det nemmere for det at trænge ind i bygninger, haver og veje. Af disse boliger ligger størstedelen i kloakerede områder, hvor det især er forsyningsselskaberne, der bliver nødt til at tage ansvar for håndteringen.
Udtagning af jord til skovrejsning bør ske de steder, hvor det giver den største effekt for både fjorde og drikkevand. DANVA hilser aftalen, som Folketinget har indgået om den grønne trepart, velkommen, men kalder på samtidighed i udrulningen til fordel for drikkevandet.
Miljøstyrelsen har sendt en høring om ændringer af FAQ 43 og 67 i vejledningen til krav om udledning af visse forurenende stoffer (FAQ), og vejledning til indsatsbekendtgørelsen.
Norsk Vann er værter, når den Nordiske Spildevandskonference afholdes i Oslo den 23.-25. september 2025
Den 5. november 2024 gav EU's Ministerråd endelig grønt lys til det reviderede Byspildevandsdirektiv, hvilket markerer afslutningen på fem års arbejde i EU og fastlægger kursen for rensningen af byspildevand de næste 25-30 år. Næste skridt er, at direktivet skal implementeres i national lovgivning, en proces der skal være afsluttet inden for tre år.
Spildevandsselskabernes overordnede opgave er at føre spildevandet væk fra forbrugerne gennem kloaknettet og ind på renseanlæggene, hvor spildevandet renses, inden det ledes til å, sø eller hav. I denne proces er der fem overordnede typer af udledninger, hvor der kan ledes næringsstoffer ud i vandmiljøet.
Vandforbruget i de danske hjem har aldrig været lavere, viser DANVAs seneste nøgletal, ”Vand i tal 2024”. Samtidig står vandsektoren over for et enormt behov for investeringer i nye og eksisterende anlæg inden for klimatilpasning, drikkevand og spildevand.
Manglende kontrol med landbrugets kvælstofudledning kan true vandmiljøet. Rigsrevisionen advarer om, at ministeriets indsats er utilstrækkelig, og risikerer at hindre de politisk vedtagne reduktioner i kvælstofudledning.
Når det kommer til udledninger til det danske vandmiljø, udgør kvælstofudledningen fra spildevandsselskaberne kun en lille del af den samlede mængde.
Den seneste Iltsvindsrapport 2024 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi giver et dystert billede af iltsvindets udbredelse i de danske farvande mellem august og september 2024. I rapporten fremhæves især de alarmerende lave iltkoncentrationer i Limfjorden, Aarhus Bugt, og dele af Kattegat, som truer biodiversiteten og økosystemernes sundhed.
DANVA støtter krav om forrensning af industrispildevand, men anbefaler lokalt tilpassede løsninger og justering af bekendtgørelsen.
De stigende regnmængder giver problemer på mange fronter, og på landsplan er højtstående grundvand en udfordring for op imod 480.000 boliger. Sammen med mange engagerede medlemmer arbejder DANVA for en løsning.
I den hollandske model har regioner og bykommuner ansvaret for at håndtere en række beslægtede opgaver, heriblandt højtstående grundvand og spildevand.
Spildevandsselskaber, der mangler udledningstilladelser til blandt andet overløb, fx fordi de er under behandling ved kommunen, risikerer indskærpelse fra Miljøstyrelsen og politianmeldelse. DANVA har udarbejdet et notat til sine medlemmer, der gennemgår de grundlæggende juridiske forhold og vejleder om handlemuligheder.
Miljøministeriet har i sin planlægning af den fremtidige indsats for at sikre vandmiljøet mod næringsstofbelastning regnet på effekten af reduktioner for henholdsvis kvælstof og fosfor. Dette betyder i praksis, at der kan laves et virkemiddelkatalog for hvert enkelt vandområde med sammenlignelige priser for næringsstoffjernelse ved de forskellige virkemidler.
Udrulningen af Power-to-X i Danmark er i fuld gang. Vestforsyning og DIN Forsyning er blandt de selskaber, som samarbejder med PtX-aktører om at levere ultrarent vand til PtX-processen. Engagementet giver udfordringer i forhold til regulering af teknisk vandanlæg og håndtering af det overskydende rejektvand.
Det kan være spild af borgernes penge at forsøge at reducere overløb over en bred kam. Miljøforbedringen kan måles i promiller, mens prisen vil være høj, viser stor gennemgang hos forsyningsselskabet FORS. Man får mere miljø for pengene ved at prioritere anderledes, mener projektlederen selv.
Den grønne trepartsaftale bidrager til beskyttelsen af drikkevandet gennem skovrejsning men også med tiltag til at forbedre spildevandsrensning samt en afgift på overløb.
Danmark er et lille land med store ønsker til udnyttelse af arealerne. Vi skal blandt andet bruge dem til at nå Danmarks klimamål, men vi kan samtidig høste gevinster for vand, mad og natur.
To afgørende miljømålsætninger for det nye Assens Centrale Renseanlæg blev nået nærmest fra dag ét efter åbningen i 2023: Fosfor og kvælstof-udledningen er reduceret til langt under udledningskravene. I takt med at resterende ældre anlæg bliver nedlagt, forventer selskabet derfor yderligere reduktion til glæde for havmiljøet i Lillebælt.
Det kan være spild af borgernes penge at forsøge at reducere overløb over en bred kam. Miljøforbedringen kan måles i promiller, mens prisen vil være høj, viser stor gennemgang hos forsyningsselskabet FORS. Man får mere miljø for pengene ved at prioritere anderledes, mener projektlederen selv.
Spildevandsselskaberne skal have mere ansvar for inddatering i PULS, der indføres skærpet regulering af midlertidige, planlagte udledninger af spildevand, og der foreslås særlige krav for kvælstof- og fosforindholdet i ultrarent teknisk vand baseret på spildevand. DANVA har indgivet sit høringssvar til den reviderede Spildevandsbekendtgørelse.
Spildevandsselskaberne skal have mere ansvar for inddatering i PULS, der indføres skærpet regulering af midlertidige, planlagte udledninger af spildevand, og der indføres særlige krav for kvælstof- og fosforindholdet i ultrarent teknisk vand baseret på spildevand.
Et kommende EU-direktiv stiller krav om, at renseanlæg af en vis størrelse skal rense for stoffer fra medicinal- og kosmetikindustrien. Og en stor del af regningen skal sendes de to industrier. Danske vandselskaber står godt rustet til de nye krav, og flere tester allerede renseløsninger for miljøfarlige stoffer.
EU’s nye Byspildevandsdirektiv er i den afsluttende fase af ”fødslen”, og det mest epokegørende er introduktionen til det udvidede producentansvar. Spildevandsselskaberne får nye opgaver inden for håndtering af miljøfarlige stoffer og ressourceudnyttelse med henblik på energiproduktion. Vi dykker ned i de emner, som har haft DANVAs særlige interesse i arbejdet med et direktiv, der kommer til at have stor betydning for spildevandshåndteringen i Europa de næste 25-30 år.
Her på FN’s vandets dag er det nødvendigt at se på, hvordan vi forvalter vores vand i Danmark. For det går alt for langsomt med en lov til at beskytte drikkevand mod pesticider og kemikalier, ligesom vi mangler en lov til at sikre landet mod klimaoversvømmelser.
Miljøministeriet afholder webinar om vejledning til indsatsbekendtgørelse og bekendtgørelse om udledning af miljøfarlige stoffer med fokus på spørgsmål 43 og 48.
Hvad kan udkastet til det nye byspildevandsdirektiv betyde for danske renseanlæg med 4. rensetrin?
Miljøstyrelsen lancerer en ny kampagne med det formål at forhindre forekomsten af PFAS i virksomheders spildevand. De har udgivet kampagnemateriale, som både kommuner og virksomheder kan anvende for at identificere årsagerne til PFAS-forurening i spildevandet.
Producenter af lægemidler og kosmetik og medlemsstater skal finansiere omkostningerne ved yderligere behandling af mikroforureninger. DANVA er begejstret for aftale om byspildevandsdirektiv.
30.000 m2 rekreativt område der reducerer spildevandsudledning i Mølleåen fra Lyngby og Rudersdal.
Skybrudsvej og bassiner styrer regnvand. KLAR Forsyning sikrer en effektiv og bæredygtig løsning.
Projektet har til formål at undersøge validiteten af analyser af mikroplast, således at analy-serne kan danne et oplyst beslutningsgrundlag i problemstillinger med mikroplast, herun-der mikrogummi.
DANVA mener, at det bør være medicin- og kosmetikbranchen, der skal betale for fjernelsen af miljøfarlige stoffer i spildevandet, ikke forbrugerne. Derfor mener foreningen på linje med den europæiske vandsektor, at politikerne skal holde fast i det udvidede producentansvar i de politiske forhandlinger om revisionen af byspildevandsdirektivet.
DANVAs rapport er udarbejdet af COWI og indeholder forslag til fokusstoffer.
Den danske vandsektor er en naturlig grundpille. Vandselskabernes nøgletal, ”Vand i tal 2022”, placerer danske vandløsninger helt i front på verdensplan. Det eksponeres 11.-15. september i København på IWA World Water Congress & Exhibition, der afholdes for første gang i Danmark. Den store once in a liftime-begivenhed, hvor DANVA er arrangør, sikrer udveksling af vandviden for op mod 8000 vandeksperter fra ind- og udland med blandt andet et topmøde på højeste niveau.
DANVA arbejder for en ændring af den økonomiske regulering, hvor vandselskaber kan få dækket omkostninger til investeringer i folkesundhed, miljø og klima. Formålet skal afspejles i loven i stedet for kun det enøjede fokus på pengemaskinelle regnetabeller. Pengene er midlet, men målet er at sikre mennesker og miljø.
Siden sommer har regnbetingede overløb været et af de store emner i offentligheden og på Christiansborg.
Myndighedernes tilladelser bør bygge på ensartede og evidensbaserede vurderinger af konkrete vandløb.
Loven regulerer området for opkrævning af afgifter samt størrelsen af disse i forbindelse med udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet samt for spildevand, der nedsives eller udledes på marker og lignende med henblik på nedsivning.
Formålet med projektet er at udvikle en lavenergi styring af regnvandsbassiner, der kan installeres på lokaliteter, hvor der ikke er strøm eller kommunikationsforbindelser til op-kobling på traditionel SRO-systemer.
Data om drikkevand er nu synlig til brug for de lokale grønne treparter. Det er nemlig nu muligt at vise ønsker og behov i det planlægningsværktøj, som kommunerne bruger til arealfordelingsplanerne.
Loven har til formål at "værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesket livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet", herunder ved forebyggelse og bekæmpelse af forurening af vand og undergrund jf. lovens § 1, stk. 1 og stk. 2.
Innovationspartnerskabet for Teknisk Vand inviterer til workshop og dialog om, hvordan der sættes de rette kvalitetskrav ved brug af teknisk vand fra alternative vandkilder.
