Lov om terrænnært grundvand vedtaget

Problemer med terrænnært grundvand er ikke længere kun den enkelte husejers hovedpine. Med vedtagelsen af loven om terrænnært grundvand får kommuner og vandselskaber nu den længe ønskede mulighed for at løse et stort problem for borgerne.  

Fremover kan vandselskaber iværksætte løsninger som dræn, grøfter eller overfladeafledning – forudsat, at indsatsen er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.  

Lovgivningen tillader metodefrihed, hvilket DANVA fremhæver som et vigtigt princip, fordi det giver forsyningsselskaberne mulighed for at tilpasse løsningerne lokalt og tænke innovativt. 

GEUS har vurderet, at cirka 450.000 boliger har under en meter til grundvandsspejlet mere end 80 procent af året. Heraf ligger ca. 360.000 inden for kloakerede områder. Med loven åbnes en mulighed for, at private grundejere inden for de kloakerede områder, nu kan få hjælp med de omfattende og dyre problemer.

DANVAs beregninger viser, at vandselskabernes indsats med at håndtere det terrænnære grundvand samlet vil beløbe sig til en investering i størrelsesordenen 60-100 mia. kr. Investeringen vil være fordelt over de kommende 50-75 år og omfatter drænledninger, grøfter og andre løsninger, der kan afhjælpe problemet i større skala. 

DANVAs arbejde: Fra forslag til vedtagelse og videre 

Siden 2018 har DANVA arbejdet intensivt for at få lovgivningen ændret. Sammen med KL og har organisationen gentagne gange peget på behovet for helhedsorienteret klimatilpasning og kollektive løsninger.  

Konferencen Samarbejde om løsninger, afholdt i februar 2025 på Christiansborg, var en vigtig milepæl. Her deltog miljøminister Magnus Heunicke og flere miljøordførere for at drøfte barrierer og handlemuligheder. Miljøministeren erklærede her sin opbakning til enklere regler på området. 

Samfundsøkonomi, udledning og regulering skal justeres 

DANVA peger dog på konkrete forhindringer, som risikerer at bremse implementeringen: 

• Manglende udledningstilladelser og uklare rammer for, hvordan og hvor det opsamlede vand må ledes væk, skaber flaskehalse og forsinker projekter. 

• Stramme økonomiske rammer: Vandselskaberne mangler fleksibilitet inden for takstsystem til at håndtere stigende investeringer i klimatilpasning. 

• Beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed giver udfordringer for håndtering af tag- og overfladevand. DANVA forventer mere smidige regler for terrænnært grundvand, og følger de kommende regler tæt. Vi arbejder parallelt for enklere beregningsmodeller for tag- og overfladevand, hvor de nuværende regler i mange tilfælde ikke giver mulighed for et tilstrækkeligt højt sikringsniveau. 

Perspektiv: En samlet, national plan er nødvendig 

DANVA efterspørger politisk opbakning til en national plan, der binder klimatilpasning, forsyning og byudvikling sammen. Klimaforandringerne presser både infrastrukturen og privatøkonomien.  

Ifølge DTU kan manglende klimatilpasning koste samfundet over 400 mia. kr. de næste 100 år. Til gengæld kan investeringer på blot 69 mia. kr. reducere skader for over 112 mia. kr. – og dermed spare samfundet for 43 mia. kr. 

Opfølgning: Bekendtgørelser og vejledninger er på vej  

Nu har vandsektoren fået den længe ventede lov, som giver vandselskaberne hjemmel til at håndtere terrænnært grundvand. Næste skridt er bekendtgørelser og vejledninger, som skal hjælpe vandsektoren videre med at løse problemerne. DANVA følger med og vil løbende orientere medlemmerne om de kommende tiltag. DANVA fortsætter også indsatsen for smidige regler for beregning af samfundsøkonomi både for terrænært grundvand og tag- og overfladevand.