MIKROPLAST OG -GUMMI

Der er skærpet fokus på udledningen af mikroplast til vandmiljøet, og regnvandsbetingede udledninger er udpeget som en væsentlig kilde. I separatkloakerede områder ledes kun ca. 1/3 af regnvandet gennem våde regnvandsbassiner inden udledning, mens resten udledes direkte i recipienterne uden forudgående rensning.

Såfremt de teoretiske beregninger af mikroplastudledningerne er korrekte, er afstrømmet regnvand den væsentligste bidragsyder til mikroplast i vandmiljøet, og mikrogummi anslås at udgøre hele 60% af den samlede mikroplastudledning i Danmark. Der mangler imidlertid valide målinger, som kan be- eller afkræfte dette.

Det er i dag muligt at analysere for mikroplast og til dels mikrogummi, men det er langtfra en selvfølge, at analyserne giver valide og sammenlignelige resultater, og der er på verdensplan kun offentliggjort ganske få analyseresultater af mikroplast i regnvandsbetingede udledninger.

Aalborg Universitet (AAU) og Teknologisk Institut (TI) er specialiseret i analysemetoder til måling af mikroplast/gummi og har gennem flere uafhængige MUDP-projekter udviklet på analysemetoderne, så det nu er muligt at analysere mikroplastpartikler på bare 10 μm.

AAU benytter FTIR-spektroskopi til analyse af mikroplast, og GC-MS til analyse af mikrogummi. TI benytter Raman-spektroskopi til både mikroplast og –gummi. Både FTIR- og Raman spektroskopi kan benyttes til måling af mikroplast (alle plasttyper), mens indholdet af carbon black i mikrogummi, som absorberer lyset, udfordrer disse metoder. Mikrogummi forekommer desuden ofte som en sammensmeltet partikel bestående af bildækgummi, asfaltpartikler og vejstøv. Med Raman spektroskopi har TI erfaret, at carbon black-signalet kan benyttes til at bestemme antal og størrelse af mikrogummipartikler, mens AAU benytter pyrolyse GC-MS til at bestemme massen af gummiet og visse andre plasttyper.

I projektet samarbejder AAU og TI omkring en grundig sammenligning af de nævnte analysemetoder. Baseret på en række ringtests afklares analysemetodernes styrker og svagheder, og efterfølgende dokumenteres metodernes anvendelighed ved at måle mikroplast/-gummi i kunstige og naturlige prøver fra regnvandsbetingede udledninger. Projektet adresserer også det voksende behov hos forsyningerne for mere viden om mikroplastproblemets egentlige omfang: Hvor meget mikroplast/-gummi ender egentligt i vandmiljøet? Og hvad tilbageholdes i hhv. de våde regnvandsbassiner og gennem en permeabel belægning?

Projektets output:

Med projektet etableres et grundlag for kvalificeret at kunne måle og vurdere de regnvandsbetingede udledninger af mikroplast/-gummi. Valide målemetoder og kvalitetssikrede analyser er en forudsætning for at kunne bedømme mikroplastproblematikkens reelle omfang og på baggrund heraf at pege på de bedste løsninger. Denne viden kan bl.a. bistå forsyningsselskaberne i at træffe kvalificerede beslutninger ift. om der fortsat skal separatkloakeres eller alternativt etableres rensning på de separatkloakerede regnvandsbetingede udledninger.