Søg på Danva.dk
255 resultat(er)
Filtrer efter
Om DANVA
Viden
Lovstof
Publikationer
Nyheder
Loven har til formål at etablere et ledningsejerregister for derved at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium. Loven sikrer, at entreprenører og andre interesserede på enkel vis kan undersøge ledningers placering inden gravearbejdet indledes, og dermed reducere omkostninger til skader på ledningsnettet og samtidig forbedre forsyningssikkerheden jf. lovens § 1.
Pernille Stampe Jakobsen, sekretariatsleder for Grundvandssamarbejde i Aalborg Forsyning, giver her en række råd om, hvad vandselskaber bør være bevidste om i forbindelse med at lave aftaler om rundvandsbeskyttelse. Aalborg Forsyning har deltaget i samarbejdet med private vandværker om grundvandsbeskyttelse siden 1998, bl.a. ved at lave aftaler med lodsejere om at stoppe sprøjtning og gødning på jorde tæt på indvindingsboringer.
Loven har til formål at "værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesket livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet", herunder ved forebyggelse og bekæmpelse af forurening af vand og undergrund jf. lovens § 1, stk. 1 og stk. 2.
Regeringens lovprogram byder på 14 lovforslag med direkte relevans for vandselskaber.
DANVA skal sammen med embedsmænd fra Skatteministeriet nu udrede grundlaget for værdien af den del af de kommunale forsyningers indsendte restancer, der vil blive automatisk afskrevet af SKAT. Det er resultatet af DANVAs møde med skatteministeren om sagen. SKAT skal som følge af den politiske aftale fra 2017 betale kompensation til forsyninger for dette.
I udkastet til ny drikkevandsbekendtgørelse er der tilføjet to nye stoffer og indlagt en forpligtigelse for at vandforsyningerne justerer de lovpligtige analyseprogrammer uden en forudgående myndighedsafgørelse. Samtidig er pligten til at indberette analyser med overskridelser præciseret.
EU bliver ofte beskyldt for at lægge hindringer i vejen for udviklingen i de enkelte medlemslande. Men i forhold til f.eks. vandselskabernes grønne omstilling er det faktisk ikke EU, men dansk lovgivning, som er den største udfordring.
DANVA er bekymret over, at der i stor stil gives dispensation til anvendelse af ikke-godkendte pesticider.
I det følgende er der en kort status på såvel 2007-vandselskabernes sag hos Landsskatteretten som situationen for vandselskaber etableret efter 2007. Endvidere vil en ny lov om ”skattefri” fusion mellem vandforsyninger kort omtales.
Loven har bl.a. til formål at "sikre kvaliteten af det udførte installationsarbejde på gas-, vand- og afløbsområdet under hensyntagen til forbrugernes interesser, generel beskyttelse mod tab af værdier og som led i den overordnede miljø- og sundhedsindsats" og finder anvendelse på vand- og afløbsinstallationer jf. lovens §§ 1 og 2.
Her er en orientering om de nye krav til udtagning af prøver for Chlorothalonil-Amidsulfonsyre (CTA) samt DANVAs anbefalinger om prøvetagning mv.
Der tages hensyn til forebyggelse af forurening herunder beskyttelse af grundvandet som et af de bærende principper i administrationen af miljøbeskyttelsen i Danmark, derfor er der blandt andet indarbejdet grundvandshensyn i administration af miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven og planloven.
Henrik Høegh og Steen Gade glæder sig over, at vandforsyning og håndtering af spildevand nu er koblet til samfundsengagement. De foreslår at fjerne formelle hindringer for klimatilpasning. De betegner det som vigtigt at sikre rent drikkevand, men er ikke enige om alle initiativer på vejen dertil.
Brandhaner øger risikoen for forureningshændelser og lækager.
Som bekendt har DANVA siden 2009 italesat reguleringen, der angår vandselskabernes mulighed for at få restancer i hus. Bestyrelen og sekretariatet er opmærksomme på, at emnet har stor bevågenhed blandt medlemmerne, hvilket bemærkninger fra salen i forbindelse med foreningens generalforsamling maj 2016 også vidnede om.
Drikkevandsdirektivet og dets implementering har central betydning for den danske vandsektor. DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har i sin gennemlæsning af EU-kommissionens forslag identificeret flere elementer, som vi finder positive for den danske vandsektor, dens kunder og samarbejdspartnere i dansk erhvervsliv. Derfor opfordrer vi til, at der fra dansk side arbejdes for en fastholdelse af disse. Forslaget indeholder dog enkelte elementer, som vil betyde store udfordringer og omkostninger, hvorfor vi opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for en ændring af disse.
DANVA orienterede på foreningens hjemmeside d. 4. januar om ændringer i afgift på ledningsført vand og spildevand, der trådte i kraft d. 1. januar 2012.
Her kan du læse DANVAs høringssvar.
Her kan du læse DANVAs høringssvar.
Selvom takstfastsættelsen er overordentlig væsentlig for vandselskabernes økonomiske overlevelsesevne, findes der dog også andre måder at forbedre likviditeten på. En af disse måder er at forbedre styringen af vandselskabets skyldnere. At skabe faste og enkle procedurer for behandlingen af restancer kan spare både tid og ressourcer til administration.
Et element i Vandreformen af 2009 var, at vandselskaberne skulle overgå til at være skatteobjekter. I den forbindelse bliver det relevant at fastsætte den skattemæssige indgangsværdi – og det skal ske med afsæt i Selskabsskattelovens §5 D.
Vandselskaberne bør hjælpe virksomheder med at udvikle ny teknologi og tilbyde en høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, lyder ønsket fra Dansk Industris direktør Tine Roed. Miljøordfører for Det Radikale Venstre Ida Auken er enig , men understreger, at det er vigtigt, at vandselskaberne ikke selv bevæger sig ind på den kommercielle arena.
Aftalen rummer opmuntrende perspektiver for vandselskaberne.
Opgaver vedrørende beskyttelse af grundvandet, som ellers ville være komplicerede og dyre at få gennemført, bliver nu løst i fællesskab i Sønderborg Kommune
Med den nye pesticidstrategi lægger parterne i aftalen op til en forstærket beskyttelse inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Men den statslige udpegning af BNBO er desværre ikke tilstrækkelig robust til at kunne sikre vandværkerne den beskyttelse, som var tiltænkt fra starten.
