DANVA, Danske Vandværker og Landbrug & Fødevarer ser positive takter for BNBO-indsatsen ved det nye lovforslag, som fremsættes i Folketinget i dag (torsdag den 29. februar). Forslaget sikrer i endnu en periode mulighed for frivillige aftaler og beskyttelsen af grundvandet nær boringer, hvor drikkevand indvindes. Landmændene sikres fuld og fair erstatning.
Carl-Emil Larsen, direktør DANVA Susan Münster, direktør Danske Vandværker Anders Panum Jensen, miljødirektør Landbrug & FødevarerKvaliteten af det danske grundvand, som er kilden til vores drikkevand, er flere steder udfordret, hvilket de seneste år har fyldt tiltagende meget i medierne og dermed også i danskernes bevidsthed. Der udpeges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle indvindingsboringer til almene vandforsyninger i Danmark for at reducere risikoen for forurening af grund- og drikkevandet.
Regeringens nye lovforslag lægger op til, at muligheden for at indgå frivillige aftaler om ophør med erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler i BNBO fortsætter frem til udgangen af 2024. Aftalerne skal indgås mellem vandværker og landmænd i de BNBO-områder, hvor kommunerne vurderer, at der er et indsatsbehov. Lovforslaget betyder samtidig, at kommunerne får en handlepligt, hvis ikke de nødvendige aftaler er indgået inden udgangen af 2024. I så fald skal kommunerne give landmanden forbud mod anvendelse af sprøjtemidler på arealerne, hvilket er den største ændring i regelsættet.
Det er en ganske fornuftig løsning, som sikrer landmændene erstatning for tabet ved at få frataget muligheden for at anvende sprøjtemidler. Samtidig har vandværker fået en øget beskyttelse af deres vand. Lovforslaget vil medføre, at forbrugere af vand kommer til at opleve en mindre stigning i vandtaksten.
Vores synspunkt er, at indsatser af denne slags bedst løses gennem samarbejder mellem landmænd, vandværker og kommuner. Så kan der tages lokale hensyn, og aftalerne tilpasses de konkrete forhold.
Den fremgangsmåde er man allerede lykkedes med flere steder i landet. I nogle kommuner, for eksempel Lemvig, Bornholm og Ærø, er man i mål med de boringsmæssige beskyttelsesområder, så det kan altså lade sig gøre.
Men vi kan også se andre steder, hvor der ikke er sket så meget. Der er mange årsager til manglende fremdrift, men nu bliver tavlen visket ren, og vi får forhåbentlig en model, som sikrer lokal inddragelse, så vi kommer i mål med BNBO ad frivillighedens vej. Vi skal lykkedes denne gang. Det er en bunden opgave.
Det er vores forventning, at alle parter, landmænd, vandværker og kommuner, vil tage arbejdshandskerne på i de kommende måneder. Det er nødvendigt for at få etableret de gode lokale løsninger, som på én gang opfylder kravet om drikkevandsbeskyttelse og sikrer lodsejerne en pragmatisk og fair aftale.