Spørgsmål

I hvilket omfang skal prisstigninger på vand varsles?
 

DANVAs vurdering

Det må anses som tilrådeligt at varsle prisstigninger. Der er imidlertid ikke muligt at angive nøjagtigt, hvilket varsel der bør anvendes, da dette må bero på et konkret skøn.
 

Uddybende svar

Hverken vandforsyningsloven eller normalregulativerne indeholder regler om varsling af prisstigninger. Ligesom det ikke ses at kunne udledes regler herom ud fra loven eller dens formål.
Ifølge vandforsyningslovens(VFL, LBK 635/2010) § 53 stk. 1 – skal vandselskabet fastsætte anlægs- og driftsbidrag en gang årligt, hvorefter disse efterfølgende skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune hvor det almene vandforsyningsanlæg er beliggende. 
Det følger således heraf, at der skal tages stilling til prisen en gang årligt.
 
Vandforsyningsloven § 53 stk. 5 og 6 indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om indberetninger af vandpriser og opbygning af vandforsyningsanlæggenes takstblade. Ingen af disse bestemmelser er udnyttede.
 
Der er således ikke nogen konkret krav om varsling af prisstigninger
 
Imidlertid vil det alligevel være tilrådeligt at varsle prisstigninger.
 
I forbindelse med el- såvel som varmeforsyning er det nemlig sådan, at priserne skal anmeldes til Energitilsynet, der derefter sørger for et offentligt register/offentliggørelse af tarifferne. Derudover er der ikke er nogen regler om varsling.
 
Men selv om forbrugerne gennem registrene har adgang til prisoplysningerne fremgår det af et notat fra Energitilsynet at forsyningsvirksomhederne har en forpligtelse til at orientere om ændringer i priser og leveringsbetingelser, samt at det vil være en konkret bedømmelse fra gang til gang, hvilke krav der kan/må stilles til en forsyningsvirksomhed med hensyn til informeringen. Det grundlæggende hensyn er, at forbrugeren ikke må bringes i nogen form for økonomisk uføre, som følge af ændringer i priser eller leveringsbetingelser, og at han skal have mulighed for at indrette sin økonomi på de ændrede forhold.  Baggrunden herfor er, at energileverancerne typisk er en livsnødvendighed for forbrugeren, og at han almindeligvis slet ikke eller ikke hvert fald ikke hurtigt kan skifte leverandør. På den anden side må forbrugeren - af hensyn til forsyningsvirksomheden – også forventes at forsøge at indrette sig på de nye forhold når der gives rimelig tidsramme herfor.
 
De samme hensyn må siges at gøre sig gældende ift. vandforsyning – og da vi som udgangspunkt ikke har samme anmeldelsessystem, taler dette videre for, at sikre en varsling af forbrugerne. Da der som nævnt ikke er udstukket regler herfor, må varslingen ligeledes formodes at skulle baseres på et konkret skøn.
 
Der er i lang de fleste sager ikke taget stilling til, hvad et rimeligt varsel er. En dags varsel er dog blevet fundet som for kort et varsel. Energitilsynet er dog i en sag fra 2010 anmodet om at tage stilling til, hvilket varsel der afspejlede et rimeligt hensyn til såvel forsyningsvirksomhederne som deres aftagere på varmeforsyningsområdet.
 
Her fandt energitilsynet:
 
At det generelt må anses for urimeligt, hvis forsyningsvirksomhederne ikke varsler deres varmeaftagere forud for ændringer i og indførelser af priser, herunder prisstrukturer, leveringsbetingelser m.m., jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
At almindelige prisændringer som led i forsyningsvirksomhedernes almindelige drift skal varsles over for varmeaftagerne tidligst efter vedtagelsen heraf og senest ved ændringernes ikrafttræden, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
At andre ændringer, herunder væsentlige prisændringer, ændringer i tarifstruktur, leveringsbetingelser m.m., skal varsles over for varmeaftagerne med et varsel på mindst 3 måneder, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
 
Det er således ikke muligt at komme med en præcis angivelse af hvilket varsel man bør anvende i forbindelse med vandforsyning.  Der bør formentlig foretages et konkret skøn, hvor følgende momenter må kunne tillægges vægt.
·         At vandforsyningens takster ikke er underlagt samme anmeldelse og offentliggørelse fra myndighedernes side som el- og varmeforsyning, hvilket taler for længer varsler.
·         At vandforsyning er et naturligt monopol, og at der ikke er nogen reel mulighed for at skifte leverandør, hvilket taler for varsler over 3 måneder.
·         At vandsektorlovens § 53 forudsætter almindelige prisændringer en gang om året – hvorfor der må forventes der sker prisændringer. Samt at det følger af § 53 stk. 1 sammenholdt med prisloftsreguleringen, at vandselskabet først kan fastsætte taksterne efter 15.oktober.
·         At almindelige prisstigninger med rimelighed kan ske med kortere varsel end og andre ændringer

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?