Spørgsmål

Hvilke krav gælder der for, at beløb, som vandselskabet ifølge aftale betaler til ejeren af en ejendom for restriktioner i arealanvendelsen, eller for selskabets køb af jord med henblik på beskyttelse af vandselskabets drikkevandsressourcer, anses for at være en ikke påvirkelig omkostning?

Svar

Kravene fremgår af Bekendtgørelse om økonomisk regulerings § 5, stk. 9: Aftalen skal offentliggøres og beløbet skal betales i henhold til en aftale, som vandselskabet har indgået i medfør af vandforsyningslovens § 13 d, eller som kommunalbestyrelsen har vurderet er nødvendig for beskyttelsen af vandselskabets drikkevandsressourcer.

Uddybende svar

Vandselskaberne kan få beløb, der betales til ejeren af en ejendom for restriktioner i arealanvendelsen eller for selskabets køb af jord med henblik på beskyttelse af vandselskabets drikkevandsressourcer, karakteriseret som ikke påvirkelige omkostninger. Dette følger af Bekendtgørelse om økonomisk regulerings (bkg. nr 1623 af 27/12/2019) § 9, stk. 4, nr. 9. Fordelen herved er, at selskabets økonomiske ramme forhøjes og at omkostningerne er undtaget effektiviseringskravet.

Der er dog fastsat nogle betingelser i lovens § 9, stk. 5, der skal være opfyldt:

  • Aftalen med forbrugeren skal offentliggøres og
  • Beløbet skal betales i henhold til aftaler, som vandselskabet har indgået i medfør af vandforsyningslovens § 13 d, eller at kommunalbestyrelsen i øvrigt har vurderet er nødvendig for beskyttelsen af vandselskabets drikkevandsressourcer.

Kravet om offentliggørelse, kan du læse mere om her.

I forhold til inddragelsen af kommunen/den kommunale vurdering har Energistyrelsen skrevet følgende i sit hørringsnotat af 24. september i forbindelse med bekendtgørelsesændringen:

”Energistyrelsen vurderer, at kravet i stk. 5 om, at kommunalbestyrelsen skal have vurderet, at aftalen er nødvendig for beskyttelsen af vandselskabets drikkevandsressourcer, er udtryk for en passende balance mellem hensynet til, at vandforsyningerne på den ene side kan aftale den nødvendige beskyttelse, også selv om kommunen ikke har medtaget den konkrete indsats i en indsatsplan efter vandforsyningsloven, og på den anden side, at der er en vis kontrol med vandforsyningernes aftaler. Dette udelukker ikke, at vandforsyningen tager initiativet til beskyttelsen og eventuelt leverer grundlag for kommunens vurdering vedrørende nødvendigheden. Der er ikke fastsat nogen formkrav til kommunens vurdering, men den skal naturligvis være baseret på et fagligt grundlag og kunne dokumenteres over for Forsyningssekretariatet.”

At bestemmelsen ikke kun finder anvendelse ved påbud/forbud kan også læse af nedenstående uddrag af Energistyrelsens høringsnotat, modsætningsvist:

Det har hidtil ikke været klart, om betaling for vandforsyningernes frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner m.v. var dækket af bestemmelsen om erstatninger (IPO). Hvis adgangen til at få dækket betaling for vandforsyningernes aftaler om beskyttelse af deres drikkevandsressourcer blev indskrænket til at omfatte BNBO, ville det give incitament til, at vandforsyningerne ikke indgår frivillige aftaler til realisering af indsatsplaner eller anden nødvendig beskyttelse og i stedet afventer eller beder kommunerne om at udstede påbud/forbud om den nødvendige beskyttelse.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.