Spørgsmål

I hvilket omfang er det muligt at hæve (differentiere) tilslutningsbidraget for ejendomme, der geografisk er placeret langt væk fra vandforsyningens eksisterende anlæg, såfremt de nugældende tilslutningsbidragssatser ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne forbundet hermed.

DANVAs vurdering

Vandforsyningslovens (”VFL”) udgangspunkt for fastsættelse af takster er det såkaldte solidaritetsprincip, hvorefter alle betaler de samme drifts- og anlægsbidrag, når der ses på sammenlignelige ejendomme.

I særlige tilfælde kan vandforsyningen differentiere taksterne inden for forsyningsområdet, når det kan begrundes sagligt og objektivt. Baseret på VFLs ordlyd og lovmotiver er det imidlertid DANVAs vurdering, at øgede omkostninger som følge af geografisk afstand ikke i sig selv kan begrunde en differentiering af tilslutningsbidraget. Dette kræver, at der tillige er andre særlige omstændigheder, der kan begrunde en takstdifferentiering, se nærmere herom nedenfor.

Uddybende svar

Ved besvarelsen af spørgsmålet har DANVA lagt til grund, at ejendommene befinder sig inden for vandforsyningens naturlige forsyningsområde, at ejendomme dermed er omfattet af vandforsyningens forsyningspligt, og at det derfor er relevant at overveje, om der kan takstdifferentieres for de pågældende ejendomme henset til deres geografiske afstand fra forsyningsanlægget.

VFL (lbk nr. 118 af 22/02/2018) § 53, stk. 1, 1. og 2. pkt., har følgende ordlyd:

”En almen vandforsyning fastsætter anlægs- og driftsbidrag en gang årligt. Fastsættelsen skal ske under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Anlægs- og driftsbidrag kan i særlige tilfælde fastsættes forskelligt for geografiske områder […](DANVAs fremhævning)

Den ovenfor fremhævede passage (”anlægs- og driftsbidrag kan i…”) blev indsat ved en ændringslov til VFL i februar 2016. Baggrunden for lovændringen er nærmere beskrevet i lovforslagets pkt. 3.2.1.1.3:

”Lovforslaget indeholder ændringer, der gør det muligt for vandselskaberne at fastsætte differentierede takster for samme type forbrugere inden for vandselskabets forsyningsområde…

Det foreslås, at det for så vidt angår vandforsyning præciseres i vandforsyningsloven, at almene vandforsyninger midlertidigt eller permanent kan fastsætte differentierede takster…

De foreslåede ændringer af betalingsloven og præciseringen af vandforsyningsloven indebærer at fastsættelsen fortsat skal ske i overensstemmelse med princippet om, at ejendomme af samme type eller kategori skal behandles ensartet, hvorfor de skal behandles ens inden for de forskellige geografiske områder. 

Differentiering af taksterne kan fortsat ikke begrundes alene i, at der er forskel på, hvor store omkostninger den enkelte ejendom giver anledning til, udelukkende fordi en tilsluttet ejendom er placeret længere væk fra vandselskabet end andre. Differentiering udelukkende på grundlag af afstand til vandselskabet vil således fortsat være udelukket, og solidaritetsprincippet skal opretholdes inden for eventuelle geografisk afgrænsede områder, hvorimellem der er differentieret. Afstand til vandselskabets forsyningsanlæg kan ikke i sig selv medføre, at der skal fastsættes differentierede takster.” (DANVAs fremhævning)

Det klare udgangspunkt efter VFL § 53 er således, at fastsættelsen af takster skal ske efter et solidaritetsprincip, hvorefter alle betaler de samme drifts- og anlægsbidrag herunder - tilslutningsbidrag - af sammenlignelige ejendomme til forsyningen.

Bestemmelsen medfører, at almene vandforsyninger i særlige tilfælde kan differentiere taksterne inden for selskabets forsyningsområder. Med ”særlige tilfælde” sigtes efter lovmotiverne (se linket ovenfor) f.eks. til tilfælde, hvor den almene vandforsyning kan begrunde differentieringen i historiske eller fremtidige faktiske forhold vedrørende forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser. F.eks. at omkostninger til at forsyne ejendomme varierer efter områdets karakter, herunder om et område er tæt eller mindre tæt bebygget.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis en almen vandforsyning dækker flere kommuner (f.eks. efter en fusion), men hvor de enkelte kommunalbestyrelser stiller forskellige krav til den almene vandforsynings opnåelse af krav til miljø og service inden for den enkelte kommunes geografiske område. De særlige tilfælde skal kunne varetages efter vandforsyningslovens formålsbestemmelse, f.eks. kan fastsættelsen af differentierede takster fortsat ikke begrundes i hensyn til bestemte forbrugerkategorier, f.eks. af sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.

For yderligere eksempler på, hvilke forhold, som efter Energistyrelsens praksis kan udgøre ”særlige tilfælde”, se pkt. 5.4 i Energistyrelsens vejledning nr. 9214 af 7. marts 2017

Navnlig baseret på lovmotiverne til 2016-ændringsloven er det DANVAs bedste vurdering, at der ikke er hjemmel i VFL til at hæve tilslutningsbidraget for visse ejendomme alene med den begrundelse, at ejendommens afstand til vandforsyningsanlægget medfører øgede omkostninger for dem almene vandforsyning. En hævning af tilslutningsbidraget må i den forbindelse forudsætte, at der i øvrigt er særlige omstændigheder (se eksemplerne ovenfor), som kan begrunde en differentiering af takstniveauet.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.