Spørgsmål

En forsyning har en begrundet formodning om, at det kommunale beredskab vil ændre procedure, således at der ikke sker nogen vedligeholdelse af udvalgte brandhaner/vandforsyningssteder fremover, og de overskydende vandforsyningssteder vil ikke blive sløjfet/nedlagt/frakoblet.

Hvilke forpligtigelser har det kommunale beredskab/kommunalbestyrelsen?

Det korte svar

Der er ingen juridisk usikkerhed i forhold til, at kommunalbestyrelsen/beredskabet har ansvaret for brandhanerne, herunder etablering og vedligeholdelse m.m. Forpligtigelsen er baseret på § 15 i beredskabsloven og uddybet i det af kommunalbestyrelsen godkendte regulativ pkt. 7.1. Efter DANVAs opfattelse omfatter ansvaret også sløjfning, selvom det ikke står eksplicit; ansvaret følger af vedligeholdelsesforpligtelsen. 

DANVA har været i kontakt med Beredskabsstyrelsen, som dog ikke har en faglig vurdering i forhold til overskydende brandhaner. Styrelsen lægger til grund, at spørgsmålet må drøftes mellem kommunalbestyrelsen/beredskabet og forsyningen.

Uddybning

Baggrund

Der er sket en strukturændring på beredskabsområdet 1. januar 2016, hvor tværkommunale beredskabsenheder løser kommunale opgaver i medfør af beredskabsloven. De nye selskaber har status af en specialkommune. Det er DANVAs oplevelse, at beredskabsenhederne, nu et par år efter strukturændringen, er klar til at se nærmere på deres vandforsyningsstrategi. Denne strategi formodes bl.a. at tage afsæt i, at der i dag dels kræves langt mindre vand til brandslukning, dels medtages vand i tanke i større omfang end tidligere. 

Vandforsyningerne er sig meget bevidste om beredskabsarbejdet med relation til brand. Forsyningerne kan ifølge § 51.1 i vandforsyningsloven (herefter benævnt VFL) levere vand til brandslukningsformål og andre nødstilfælde. Vandforsyningsstederne (brandhanen og ledningen fra forsyningsledningen til brandhanen) kan dog også udgøre en forureningsfare; da stillestående vand disse steder ikke nødvendigvis overholder grænseværdierne for drikkevandskvaliteten, og sker der tilbageløb til forsyningens ledninger, kan der ske en forurening. Manglende vedligeholdelse og efterfølgende frostsprængninger kan i øvrigt medføre lækager; som der er forbud imod, se VFL § 51.1 – sådanne kan medføre bødestraf efter VFL § 84.

Lovgivning om vandforsyning til brandslukning

Lovgivningen er fordelt på:

Som nævnt kan forsyningerne ifølge VFL § 51.1 levere vand til brandslukningsformål og andre nødstilfælde.

Det er kommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at der er ”tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning”, se beredskabsloven § 15. Det fremgår af noterne i Karnov, at forpligtelsen omfatter fornøden vejadgang til og opstillingsplads ved vandforsyningsstederne, brandhaner, vandreservoirer, tilslutning til vandværkers ledningsnet og eftersyn.

Det skal i forlængelse heraf nævnes, at forsvarsministeren efter § 15.2 smh. med § 33.6, nr. 2 kan fastsætte regler, der undtager kommunen fra dette ansvar. Der er ingen nugældende bekendtgørelser eller vejledninger fastsat i medfør af bestemmelsen.

Denne passus er gentaget i § 1.3 i bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab, 1085/2019. I samme bekendtgørelse står der også, at ”det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger”, se § 1.1.

Bestemmelserne sigter imod at sikre tilstrækkeligt med vand, og forholder sig ikke til den omvendte situation, hvor en brandhane er overflødig. 

Den konkrete forsynings regulativ, der er kommunalt godkendt, og som gengiver normalregulativet, følger op ved at tydeliggøre ansvar og finansiering, se pkt. 7.1: ”Etablering og vedligeholdelse af brandhaner på forsyningsledninger skal ske efter kommunalbestyrelsens anvisning og udgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen”.  Sammenholdes dette med definitionerne i regulativet på stikledning og forsyningsledning, er der ingen tvivl om, at kommunalbestyrelsen/beredskabet har ansvaret for etableringen af brandhanen på forsyningsledningen.

Den ledning, som sikrer tilslutningen, er således ikke en ordinær stikledning – men en del af vandforsyningsstedet tilhørende kommunalbestyrelsen/beredskabet.

Der således ingen tvivl om, at det entydigt er kommunalbestyrelsen/beredskabet, der har ansvaret for ”forsvarlig forebyggelse”, ”tilstrækkelig vandforsyning” herunder etablering, vedligeholdelse og eftersyn i forhold til brandhaner. Sløjfning er ikke nævnt noget steds eksplicit, men er efter DANVAs opfattelse en følge af vedligeholdelsesforpligtigelsen.

DANVA har ingen kendskab til myndighedsudtalelser eller retspraksis, som tydeliggør ansvaret, omfanget af eftersynet/vedligeholdelsen m.m. Dette har uden tvivl relation til, at man lokalt har talt sig til rette. Det er ikke engang ti år siden, at både vandselskabet og redningsberedskabet var en del af kommunernes tekniske forvaltning. Det har uden tvivl lettet samarbejdet. Derudover er der ofte et ønske om gode relationer mellem det kommunale beredskab og det kommunalt ejede forsyningsselskab.

Eftersyn

Der er ingen bestemmelser om eftersyn med vandforsyningssteder i den gældende bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab, 1085/2019.

Der har tidligere været regler af denne karakter, se § 7 i bekendtgørelse nr. 207/1999 om vandforsyning til brandslukning. Den tilhørende vejledning angav, at der skulle være et eftersyn mindst 2 gange årligt. Det blev konkret anbefalet, at eftersynet blev foretaget i april og oktober. I dag er eftersynet/vedligeholdelsen alene at finde i det af kommunen godkendte regulativ, som førnævnt.

Forsyningerne har ikke overtaget ansvaret for vandforsyningsstederne – og hvis en forsyning skal overtage disse, er det en forudsætning, at forsyningen har et reelt behov for, at anvende brandhanerne til vandforsyningsformål – eksempelvis skylleformål. Denne forudsætning tager afsæt i hvile-i-sig-selv-princippet/betalingsreglen i VFL § 52a.

DANVA har været i kontakt med Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsens faglige anbefaling dateret 27.08.2019, om afprøvning af brandhaner er, at dette sker to gange årligt, hvilket er en anbefaling lig kravet i den gamle bekendtgørelse fra 1999. Desuden oplyser Beredskabsstyrelsen, at anbefalingen formodentlig vil indgå i den kommende revision af vejledningen til dimensionsbekendtgørelsen.
Styrelsen har derimod ingen anbefalinger for så vidt angår vandforsyningssteder/brandhaner, som ikke anvendes til brandslukning (overskydende brandhaner). Derimod lægger Styrelsen til grund, at spørgsmålet må drøftes mellem det kommunale redningsberedskab og forsyningen.

Vandinstallationer skal holdes forsvarligt vedlige

Ifølge § 50 i VFL skal ejeren af en ejendom sørge for, at vandindlægget forsvarligt vedligeholdes. Dette er fyldt op med diverse forpligtigelser og påbudsmuligheder i forsyningens regulativs kapitel 8. 

Men disse bestemmelser vurderer DANVA ikke kan bruges bl.a., da brandhaner ikke er omfattet af definitionen af vandinstallationer i regulativet eller DS 439 – og dertil kommer, at der er fokus på forsyning af en ejendom. Brandhaner er typisk placeret på offentlige arealer, der ikke er matrikuleret, og dermed er vi uden for det ejendomsbegreb, som i praksis anvendes i regulativsammenhænge. Der refereres i den forbindelse til § 2 i Udstykningsloven (lbk nr. 769 af 07/06/2018).

Tilsyn og håndhævelse

Beredskabsstyrelsen

Tilsynet med det kommunale beredskab – herunder deres efterlevelse af forpligtigelsen i § 15 – ligger hos Beredskabsstyrelsen, se § 4 i beredskabsloven smh. med § 1 i bekendtgørelse nr. 27/1994.

Evt. kommunalbestyrelsen

Forsyningens regulativs bestemmelse om ansvar og finansiering i forhold til brandhaner, er ikke tilknyttet en straffebestemmelse med mulighed for bødestraf. 

Kommunalbestyrelsen har en generel tilsynsforpligtelse og håndhævelsesforpligtigelse, se VFL § 65:
”Stk. 1 Kommunalbestyrelsen påser, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes”. ”Stk. 3. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige det ulovlige forhold bragt til ophør, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.”

Det vil kunne hævdes, at forpligtigelsen til tilsyn og håndhævelse også omfatter bestemmelser i forsyningens regulativ, da de er blevet til med afsæt i VFL § 55 og godkendt af kommunalbestyrelsen. 

Når emnet er kommunens efterlevelse af forpligtigelsen til at lave vedligeholdelse, er der ikke tale om en tvist mellem en forsyning og en forbruger, der skal håndteres enten via forbrugerklagesystemet eller domstolene.

Erstatning ved forurening

Såfremt der måtte opstå en forurening grundet ikke-vedligeholdte brandhaner, kan de almindelige erstatningsretlige regler tages i brug. I den forbindelse skal den skadelidte - hvilket kan være forsyningen pga. ekstra aktivitet med henblik på at sikre ordentlig drikkevand til forbrugerne -  bl.a. kunne bevise årsagssammenhæng mellem den manglende vedligeholdelse og skaden, der forårsager forsyningens ekstra aktivitet.

Diverse

Danske Vandværker omtaler mulige praktiske løsninger;

  • Nedlæggelse af brandhaner ved ledningsrenovering
  • Aftale om frakobling uden bortskaffelse

Se https://www.danskevv.dk/nyheder/brandhanen-en-tikkende-bakteriebombe/

 

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.