Spørgsmål

Fra hvilket tidspunkt kan et kommunalt ejet vandforsyningsselskab opkræve renter i forbindelse med en kundes restance på betaling af supplerende anlægsbidrag?

DANVAs vurdering

Vandforsyningsselskabets krav på betaling af supplerende anlægsbidrag er et krav inden for formuerettens område. Kravet er derfor omfattet af rentelovens bestemmelser, se rentelovens § 1, stk. 1, og rente kan derfor opkræves, når der er forløbet (mindst) 30 dage efter den dag, hvor betalingsanmodning er fremsat, se rentelovens § 3, stk. 2.

Uddybende svar

Renteloven (lbk nr. 459 af 13/05/2014) sondre i forbindelse med rentetidspunktet mellem pengekrav inden og uden for formuerettens område. Dette bliver derfor afgørende for vandforsyningsselskabets retsstilling i relation til forrentningen af kravet.

Forarbejder til hovedloven fra 1977 og de senere lovændringer forholder sig tavs til den nærmere afgrænsning af offentligretlige krav og krav inden for formuerettens område. Afgrænsningen må derfor formentlig ske ud fra den sædvanlige opfattelse af, hvad der er offentlig ret, og hvad der er privatret. Denne grænse kan ikke drages definitivt, da den er en foranderlig størrelse, der kan rykkes over tid.
 
Det fremgår af ”Renteloven med kommentarer” s. 41 ( Petersen, Lars Lindecrone, 5 udgave, 1. oplag, Karnov Group Denmark A/S, København 2017), at der på områder, der er genstand for såvel offentlig som privat, erhvervsmæssig virksomhed, eller som i hovedsagen svarer til en sådan privat virksomhed, sædvanligvis gælder, at disse i sit forhold udadtil falder ind under formuerettens område. Denne argumentation synes oplagt i forhold til vandforsyningsområdet, hvor forsyningen er baseret på både private og kommunalt ejede juridiske enheder.

I en afgørelse afsagt af Byretten i Horsens den 29. november 2019, der angik en tilsvarende situation, fastslog retten, at et kommunalt ejet vandforsyningsselskabs krav på kundes betaling af supplerende anlægsbidrag var et krav inden for formuerettens område. Dermed har domstolene, som er endelig fortolker af lovgivningen, taget stilling til spørgsmålet i relation til vandforsyningsselskabers restancer. Det er værd at bemærke, at afgørelsen er den første domspraksis, som DANVA er bekendt med, der fastslår, at forsyningsvirksomhed efter udskillelsen i 2009, for så vidt angår forholdet udadtil, falder ind under formuerettens område.  

Afgørelsen er på linje med Branchevejledningen for almene vandforsyninger (januar 2020), der i pkt. 1.1.8 angiver, at bestemmelser om morarenter fastsættes i overensstemmelse med renteloven. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med gældende praksis, der var baseret på Normalregulativet fra Naturstyrelsen, 2014.

På baggrund heraf kan der konkluderes, at vandforsyningsselskabets krav er et pengekrav inden for formuerettens område.

Konkret er forfaldsdagen ikke fastsat i forvejen. Rentetidspunktet skal derfor fastsættes efter rentelovens § 3, stk. 2. Vandforsyningsselskabet kan derfor kræve, at debitor betaler rente, når der er forløbet 30 dage efter den dag, hvor betalingsanmodning er fremsat.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.