Spørgsmål

Er indbetalinger til Vandteknologifonden at anse som 1:1 omkostninger?

DANVAs vurdering

Indbetalinger til Vandteknologifonden anses ikke for 1:1 omkostninger.

Uddybende svar

Den nærmere definition af 1:1 omkostninger fremgår af § 3 stk. 4 i prisloftbekendtgørelsen. I denne opremsning er bidrag til Teknologifonden ikke nævnt – hverken direkte eller indirekte.

Der er ingen tvivl om, at denne bestemmelse vil blive tolket restriktivt, da disse omkostningstyper jo ikke skal ”effektiviseres” – og netop effektiviseringen er et af hovedformål med VSL.
Der er flere udtalelser i lovbemærkningerne til vandsektorloven, som taler i samme retning

Bemærkninger til § 23 og de almindelige bemærkninger i afsnit 2.7 har nærmeste samme formulering:
Fonden forventes etableret i 2009, mens indbetalingerne først forventes at starte i 2010, hvor prisloftsreguleringen har fået virkning. Indbetalingerne til fonden vil derfor kunne dækkes af effektiviseringsgevinsten.

Sammenhængen understøttes også af, at der skete en udskydelse af prisloftfastsættelse havde det også konsekvens for indbetalingen til fonden. Betragtningen var, at der ikke var noget krav om effektivisering hos forsyningerne – hvorfor det heller ikke kunne forventes at være midler til fondsbidrag.