Søg på Danva.dk
77 resultat(er)
Filtrer efter
Om DANVA
Viden
Lovstof
Publikationer
Nyheder
DANVA efterlyser afklaringer og justeringer i benchmarking og finansielle retningslinjer.
Udtagning af jord til skovrejsning bør ske de steder, hvor det giver den største effekt for både fjorde og drikkevand. DANVA hilser aftalen, som Folketinget har indgået om den grønne trepart, velkommen, men kalder på samtidighed i udrulningen til fordel for drikkevandet.
Den 5. november 2024 gav EU's Ministerråd endelig grønt lys til det reviderede Byspildevandsdirektiv, hvilket markerer afslutningen på fem års arbejde i EU og fastlægger kursen for rensningen af byspildevand de næste 25-30 år. Næste skridt er, at direktivet skal implementeres i national lovgivning, en proces der skal være afsluttet inden for tre år.
Vandforbruget i de danske hjem har aldrig været lavere, viser DANVAs seneste nøgletal, ”Vand i tal 2024”. Samtidig står vandsektoren over for et enormt behov for investeringer i nye og eksisterende anlæg inden for klimatilpasning, drikkevand og spildevand.
Vandforbrugerne betaler en lavere pris for vand, end den reelle omkostning rummer.
DANVAs høringssvar fokuserer på nye hovedelementer. Der er vedlagt et bilag angående definitioner og tekstnære bemærkninger til bekendtgørelsen.
Udrulningen af Power-to-X i Danmark er i fuld gang. Vestforsyning og DIN Forsyning er blandt de selskaber, som samarbejder med PtX-aktører om at levere ultrarent vand til PtX-processen. Engagementet giver udfordringer i forhold til regulering af teknisk vandanlæg og håndtering af det overskydende rejektvand.
Da DIN Forsyning efter 25 års søgen endelig fandt et egent grundvandsmagasin, gik jagten også ind på at finde et sted til det kommende Varde Vandværk. Vandværket bliver opført med fokus på at skabe et bæredygtigt byggeri – men også ud fra et minimalistisk princip om, at det mest optimale ville være slet ikke at bygge.
Når landets vandforsyninger investerer i automatiserede målinger af grundvandsstanden i Danmark, og alle data samles i GEUS’ database, Jupiter, vil fagfolk have en fælles indgang til vigtig viden om både det terrænnære og det dybe grundvand. Det vil ikke kun styrke arbejdet med den langsigtede klimatilpasning, men også ad hoc-håndteringen af problemer med vand, skriver Jacob Kidmose seniorforsker i Afdeling for Hydrologi ved GEUS.
To afgørende miljømålsætninger for det nye Assens Centrale Renseanlæg blev nået nærmest fra dag ét efter åbningen i 2023: Fosfor og kvælstof-udledningen er reduceret til langt under udledningskravene. I takt med at resterende ældre anlæg bliver nedlagt, forventer selskabet derfor yderligere reduktion til glæde for havmiljøet i Lillebælt.
Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DANVA og Danske Vandværker er gået sammen om fælles udmelding: Opret Grundvandsparker i ca. 200.000 ha sårbare områder med behov for drikkevandsbeskyttelse og skab mere plads til natur, friluftsliv og økologisk jordbrug.
Fredag d. 30. maj annoncerede Folketinget en national handlingsplan for PFAS, til 404 mio. kr. Planen skal danne grundlag for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening. Handlingsplanen løber frem til og med 2027 og repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS. Aftaleparterne er enige om at afsætte 404 mio. Kr. i årene 2024-2027. Efter 2027 skal der tages stilling til fremadrettede indsatser mod PFAS-forurening.
Blandt andet med støtte fra MUDP og VUDP deltager danske vandselskaber i forsknings- og udviklingsprojekter der gennem banebrydende teknologier skal rense drikkevand og spildevand for PFAS-forurening.
Et kommende EU-direktiv stiller krav om, at renseanlæg af en vis størrelse skal rense for stoffer fra medicinal- og kosmetikindustrien. Og en stor del af regningen skal sendes de to industrier. Danske vandselskaber står godt rustet til de nye krav, og flere tester allerede renseløsninger for miljøfarlige stoffer.
EU’s nye Byspildevandsdirektiv er i den afsluttende fase af ”fødslen”, og det mest epokegørende er introduktionen til det udvidede producentansvar. Spildevandsselskaberne får nye opgaver inden for håndtering af miljøfarlige stoffer og ressourceudnyttelse med henblik på energiproduktion. Vi dykker ned i de emner, som har haft DANVAs særlige interesse i arbejdet med et direktiv, der kommer til at have stor betydning for spildevandshåndteringen i Europa de næste 25-30 år.
Hvad kan udkastet til det nye byspildevandsdirektiv betyde for danske renseanlæg med 4. rensetrin?
“Lad vandet løbe selv,” lyder en af grundtankerne bag de løsninger, som samlet skal forhindre vand på stuegulvet hos borgere og erhvervsdrivende i den nye bydel Køge Nord. Projektet var blandt de nominerede til DANVAs Klimapris 2023.
Producenter af lægemidler og kosmetik og medlemsstater skal finansiere omkostningerne ved yderligere behandling af mikroforureninger. DANVA er begejstret for aftale om byspildevandsdirektiv.
Hans-Martin Friis Møller har gennem de seneste 10 år stået i spidsen for Kalundborg Forsynings innovative samarbejde med industribyens store virksomheder om en optimal udnyttelse af vand, spildevand og andre ressourcer, og det er sket på trods af ”bremsende teknokrater”. Han opfordrer til en lovændring, der understøtter sektorkobling.
En revolutionerende ny metode til rensning af regnvand skal afprøves i et af KLAR Forsynings bassiner.
Der er blevet indført et nyt gebyr for Miljøstyrelsens tilsyn med spildevandsselskabers udledninger ved ændring af spildevandsbekendtgørelsen 27. september 2023.
Skybrudsvej og bassiner styrer regnvand. KLAR Forsyning sikrer en effektiv og bæredygtig løsning.
Projektets formål er at identificere det eller de mest effektive og bæredygtige filtermate-riale(r) for effektiv og bæredygtig rensning af drikkevandet på danske vandværker. Projek-tet
Vandsektoren udfører klimatilpasning, energiproduktion og andre samfundsmæssige opgaver ud over at løse kerneopgaven. Men udkastet til ny regulering afspejler ikke denne økonomiske virkelighed. Effektiviseringskravet står stadig centralt.
Spildevandsselskaberne står overfor en ny økonomisk ændring. En kommende ændring af spildevandsbekendtgørelsen vil introducere et gebyr for det statslige tilsyn med udledninger.
Diskussionen om hvordan Danmarks arealer skal bruges anderledes end i dag, er i fuld gang. Der er ønsker om mere natur og biodiversitet, mere skov, plads til flere vedvarende energianlæg, og ja – ønsker om at sikre grundvandet. Dertil kommer selvfølgelig landbrugets ønsker. Men det behøver ikke blive en hård kamp om arealerne, mener flere. Man skal slå interesserne sammen i stedet.
8 innovative projekter har fået støtte fra VUDP-foreningen. Se dem her.
Vi er som land tvunget til at prioritere udtagning af arealer, som er fredet for brug af miljøfarlige stoffer, og samtidig indføre et toltalforbud mod PFAS for at sikre vores grundvand for fremtiden, skriver Carl-Emil Larsen.
Danske EU-Parlamentarikere støtter forslag om højere krav til rensning af spildevandet men er splittede i spørgsmålet om, hvem der skal betale for den ekstra rensning. Det bør være forureneren, mener DANVA. Også når det kommer til grundvandet.
Mens både Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og Pernille Weiss fra De Konservative begge støtter forslaget til skærpede krav til rensning for miljøfarlige stoffer er de ikke enige om forureneren betaler-princip.
EU-Kommissionen foreslår i udkast til Byspildevandsdirektivet, at der senest i 2035 vil være krav om, at et 4. rensetrin indføres på større renseanlæg for at fjerne særligt genstridige miljøfarlige stoffer. De stoffer, som EU har udpeget i første omgang, stammer stort set alle fra medicinrester. Flere forsyningsselskaber, der dækker områder med supersygehuse, har allerede afprøvet og vurderet forskellige teknologier, der skal få dem i mål.
Forurening af det danske drikkevand er en voksende bekymring. Flere farlige stoffer såsom PFAS, nitrat, medicinrester, pesticider, biocider og mikroplast udgør en trussel for både miljøet og sundheden. Det er en langsom trussel, der på sigt vil vokse sig større uden handling. Heldigvis er der flere mulige løsninger, der enten er under opsejling eller allerede er ved at blive sat i søen.
Der er ikke en kendt tikkende bombe under det danske drikkevand, men der sker løbende nye fund af miljøfarlige stoffer og pesticider, der truer drikkevandet. Samtidig betyder mere viden om kendte stoffer, at der bliver strammet op på grænseværdierne. Det giver mere at se til for vandforsyningerne i fremtiden.
Forskere i Australien, USA og Danmark er blandt de eksperter, som håber på at udvikle en metode, der kan eliminere denne uønskede gruppe af giftige stoffer fra miljøet. Deres bud er vidt forskellige.
DANVA deltager i undersøgelser og partnerskaber om miljøfarlige stoffer med input fra medlemmerne. Samtidig er tiltag sat i søen, der har aktiv deltagelse af medlemmerne.
En unik kombination af teknologier til reduktion af mikroforureninger på Køge-Egnens renseanlæg vil sikre en robust og fremtidssikret løsning, som foregriber forventede krav i det kommende byspildevandsdirektiv fra EU.
Klimaministerens nye lovforslag vil føre til høj gæld for vandselskaberne og risikerer at sætte en stopper for vigtige investeringer i drikkevand og beskyttelse af vandmiljø, skriver Ellen Trane Nørby og Lone Loklindt. Klima-, energi- og forsyningsministeren bør gentænke sit lovforslag til revision af vandsektoren, inden det fremsættes i Folketinget. Lovforslaget vil nemlig sætte investeringer i drikkevand, miljø og værn mod oversvømmelser i stå.
Danmark og EU intensiverer i stigende grad kampen mod miljøfarlige stoffer. Det sker med afgifter, forbud og forslag om udvidet producentansvar. Det hilser vi i DANVA velkomment, for kemikalier og pesticider er en trussel mod vandet. DANVAs medlemmer, vandselskaberne, sætter pris på livet ved at investere store beløb i rent drikkevand og vandmiljø.
Danmark kan blive førende inden for Power-to-X, hvor vandets brintmolekyler bliver omdannet til grønne brændstoffer. Her kan det danske vand blive et vigtigt konkurrenceparameter. Men lovgivningen og de økonomiske rammer skal være på plads, lyder det fra vandbranchen.
Hvis man sørger for at kigge bredt på forskellige vandtyper, er der vand nok til de danske produktionsmål for Power-to-X i 2030 – og mere til. Det bør imidlertid være den lokale kontekst, der afgør valget af vandtype.
Flere steder i landet døjer man med høj grundvandsstand, som skaber problemer både på marker og i byerne. Lemvig Kommune er hårdt ramt, men her har man planer om at bruge vandet som en ressource i fremtidens energiproduktion.
Adgang til grøn strøm kommer i første række, når virksomheder skal placere deres store Power-to-X-anlæg. Men vandet burde rangere lige så højt, fordi det er en forudsætning for et succesfuldt projekt, mener seniorspecialist i COWI, Karsten Normann Thomsen. Håndtering af rejektvandet påvirkes desuden af den oprindelige vandkvalitet.
Det kan give god økonomisk og miljømæssig mening for BIOFOS at afsætte og modtage restprodukter fra store Power-to X-anlæg. Som et eksempel har BIOFOS og Ørsted startet en dialog om at udnytte ressourcerne fra spildevand på Ørsteds kommende PtX-anlæg på Avedøre Holme.
92 procent af de miljøfarlige stoffer i byspildevand i Europa kommer fra medicin- og kosmetikprodukter. EU-Kommissionen introducerer derfor det udvidede producentansvar i forslaget til et revideret byspildevandsdirektiv, så medicinal- og kosmetikvirksomheder skal betale for den forurening, deres produkter er skyld i. DANVA støtter forslaget og arbejder for, at det vedtages af politikerne i Europa-Parlamentet.
DANVA mener, at det bør være medicin- og kosmetikbranchen, der skal betale for fjernelsen af miljøfarlige stoffer i spildevandet, ikke forbrugerne. Derfor mener foreningen på linje med den europæiske vandsektor, at politikerne skal holde fast i det udvidede producentansvar i de politiske forhandlinger om revisionen af byspildevandsdirektivet.
Den danske vandsektor er en naturlig grundpille. Vandselskabernes nøgletal, ”Vand i tal 2022”, placerer danske vandløsninger helt i front på verdensplan. Det eksponeres 11.-15. september i København på IWA World Water Congress & Exhibition, der afholdes for første gang i Danmark. Den store once in a liftime-begivenhed, hvor DANVA er arrangør, sikrer udveksling af vandviden for op mod 8000 vandeksperter fra ind- og udland med blandt andet et topmøde på højeste niveau.
Vandsektoren har bidraget med data til ”Parismodellen”, der nu skal masseres endelig på plads.
Dette projekt har a) kortlagt tilstedeværelsen af bromid i indløbet til danske rensean-læg, b) undersøgt MBBR, som en brugbar teknologi til fjernelse af bromat dannet under ozonering af renset spildevand, c) afprøvet og udviklet metoder til påvisning af bromid i spildevand og d) fastlagt nye PNEC-værdi for bromat i hav- og ferskvand.
