Søg på Danva.dk
215 resultat(er)
Filtrer efter
Om DANVA
Viden
Lovstof
Arrangementer Old
Publikationer
Nyheder
Spildevand fra husholdninger rummer små mængder af miljøfremmede stoffer fx medicinrester – stoffer som i dag desværre ender i naturen.
Vandsektoren har bidraget med data til ”Parismodellen”, der nu skal masseres endelig på plads.
I disse år er der overvældende europæisk aktivitet på områder med relevans for vand- og spildevandsforsyninger. Foreningen er på udvalgte områder særlig aktiv i forbindelse med dannelsen af holdninger i den europæiske vandforening, EurEau, giver input til danske regeringsholdning og til tider også i forhold til EU embedsmænd, EU-politikere samt alliancepartner uden for forsyningsverden.
DANVAs input til den nationale klimatilpasningsplan beskriver 7 overordnede problemområder, hvor der er udfordringer med et eller flere elementer inden for Regulering, Finansiering samt Viden og data.
Indledningsvist vil DANVA gerne anerkende Forsyningssekretariatet for nogle forståelige og gennemarbejdede vejledninger vedrørende indberetninger til økonomiske rammer og benchmarking af spildevandsselskaberne. Der er dog flere punkter, hvor DANVA mener, at Forsyningssekretariatet med fordel kunne ændre praksis. Primært er DANVA bekymret over de stadig stigende indberetningsmængder. Det øger de administrative byrder for selskaberne væsentligt, hvilket er stik imod én af hensigterne med Vandsektorlov II.
De skotske vandkunder sidder med ved forhandlingsbordet, når strategi og økonomisk ramme forhandles for vandsektoren, og det har givet resultater. Men vil en sådan model kunne fungere i Danmark?
Med DANVA benchmarking kan I få et større overblik over detaljerede nøgletal samt en dybere indsigt i selskabets performance. Se efterårets aktiviteter.
Nu sætter EU-toget i gang – og vi kan som branche få indflydelse på revisionen af byspildevandsdirektivet og på sigt slamdirektivet. Det starter med indledende uformelle tanker og dataindsamlinger, og togturen kommer til at vare i flere år til at vare i flere år, inden vi er i mål. Ønsker vi indflydelse kræver det, at vi holder ud hele vejen.
Den europæiske vandforening, EurEau, arbejder for, at princippet om udvidet producentansvar, kendt fra affaldsreguleringen, bliver indført i fremtidens spildevandsregler i EU. Tanken er, at det udvidede producentansvar skal adressere nogle af de udfordringer, der er ved en stigende plast- og mikroforurening.
Den europæiske vandforening, EurEau, arbejder for, at princippet om udvidet producentansvar, kendt fra affaldsreguleringen, bliver indført i fremtidens spildevandsregler i EU. Tanken er, at det udvidede producentansvar skal adressere nogle af de udfordringer, der er ved en stigende plast- og mikroforurening.
Vandsektoren er klar til at gå i ind i et samarbejde om landskabsudvikling, som landbruget og naturforkæmpere er enedes om. Det er mere fornuftigt midlertidigt at tilbageholde vand fra ekstremregn i lavtliggende landskaber end alene at bygge større kloakrør i byerne og flere diger. Desuden giver det øget biodiversitet.
Hele 30 procent af de 61 danske arter af ”vejbier” er repræsenteret i LAR-vejbede i Odense, som netop har været under luppen. Forskere er gået VandCenter Syd i bedene, for at undersøge, hvordan de særlige sammensætninger af planter tilgodeser forskellige bestøvere.
Risikoen for, at COVID-19 spredes gennem drikkevand eller spildevand lav, vurderer WHO.
Mulighed for at mindske effektiviseringskrav.
EU bliver ofte beskyldt for at lægge hindringer i vejen for udviklingen i de enkelte medlemslande. Men i forhold til f.eks. vandselskabernes grønne omstilling er det faktisk ikke EU, men dansk lovgivning, som er den største udfordring.
I maj blev dr. Claudia Castell-Exner valgt som præsident for EurEau, hvor hun de næste to år vil arbejde for at øge politikkernes bevidsthed om, hvor værdifuldt vand og vandselskabernes arbejde er.
Hvilke EU-regler arbejdes der aktuelt på, og hvilke aktiviteter med særlig relevans for den danske vandsektor er der egentlig i EU? Her får du et overblik over de nye regler, forslag, evalueringer og generel regulering, som DANVA og EurEau arbejder med.
Som politisk chef i EurEau sørger Carla Chiaretti for at bringe de europæiske vandselskabers ekspertise videre til de politikere, som laver EU-lovgivningen.
Aalborg Kloak har siden 1990’erne udbudt og indkøbt rådgiverbistand gennem 17 rammeaftaler. Samtidig har forsyningen udviklet ’Den virtuelle organisation’, hvor rådgivere og forsyningens egne folk arbejder sammen og deler viden på kryds og tværs. Erfaringerne er gode, og efter planen skal drikkevandsområdet i nær fremtid også være en del af denne udbuds- og samarbejdsform.
Høringssvar til Vejledning om videregående vandbehandling.
DANSKVAND har bedt tre formænd for vandselskaber give gode råd til politikerne om, hvordan der kan laves forbedringer af regelsættet inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning.
Særlige forhold er muligheden for at få undtaget omkostninger fra TOTEX benchmarkingen, som modellen ikke tager højde for.
Engang var vandet i København sundhedsfarligt, men så begyndte HOFOR at bygge underjordiske opsamlingsbassiner. I dag har hovedstaden adskillige havnebade, som er blandt byens mest populære sommerattraktioner.
DANVA har fået ny bestyrelse. Medlemmerne valgte på generalforsamlingen 24. maj repræsentanter fra 15 vandselskaber, der de næste fire år skal sikre foreningens kurs. Den afgående bestyrelse overdrog samtidig strategien 2016-2020 med anbefalinger til, hvordan de nye medlemmer kommer fuldt og helt i mål, inden strategiperioden udløber om to år.
Høringssvar på ekspertpanelets anbefalinger vedr. en fremtidig struktur for miljø- og fødevarelovgivningen.
Læs DANVAs specifikke kommentarer.
Drikkevandsdirektivet og dets implementering har central betydning for den danske vandsektor. DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har i sin gennemlæsning af EU-kommissionens forslag identificeret flere elementer, som vi finder positive for den danske vandsektor, dens kunder og samarbejdspartnere i dansk erhvervsliv. Derfor opfordrer vi til, at der fra dansk side arbejdes for en fastholdelse af disse. Forslaget indeholder dog enkelte elementer, som vil betyde store udfordringer og omkostninger, hvorfor vi opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for en ændring af disse.
Det er svært og ressourcekrævende at fjerne lægemidler fra spilde vandet, og en betydelig del havner i naturen, hvor det skader miljøet.
Baltiske og nordiske virksomheder m.m. arbejder sammen om at udvikle mere effektive spildevandsteknologier.
Sørg for at udforme en strategi, der tilgodeser alle interessenter, og giv ejerkommunerne indblik i jeres arbejde, lyder rådet til de offentligt ejede vandselskaber fra den danske erhvervsmand Sten Scheibye.
Forsyningsselskabet i Aabenraa, Arwos, har ved flere lejligheder støttet forskning i fosfor. Selskabet vil gerne skubbe på udviklingen af branchen og tage et medansvar, og forskerne tager imod støtten med kyshånd.
Vandselskaber skal være økonomisk effektive, men på bundlinjen tæller også miljø, sundhed og forsyningssikkerhed.
Vandselskaberne bør hjælpe virksomheder med at udvikle ny teknologi og tilbyde en høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, lyder ønsket fra Dansk Industris direktør Tine Roed. Miljøordfører for Det Radikale Venstre Ida Auken er enig , men understreger, at det er vigtigt, at vandselskaberne ikke selv bevæger sig ind på den kommercielle arena.
En stor pose penge fra EU giver mulighed for at få bæredygtig energi ud af Fredericias spildevand og affald.
– Baseret på metan oxidation
