Spørgsmål

En kunde er ved en fejl i et afregningssystem ikke opkrævet for forbrug i 6 år. Er forsyningens adgang til at kræve denne fordring opfyldt forældet og dermed bortfaldet, når fejlen først fornyligt er opdaget? Og gælder det i så fald for hele perioden eller kun fordringer der ligger et bestemt antal år tilbage?
 

DANVAs vurdering

Forsyningen kan som udgangspunkt være berettiget til at kræve den fulde fordring for hele perioden opfyldt. Dette afhænger imidlertid af hvilken dokumentation der kan fremlægges til at understøtte en suspension af forældelsesfristen. For så vidt angår fordringer der er forfalden senere end 3 år før kravets fremsættelse, er forsyningen berettiget til at kræve disse opfyldt.
 

Uddybende svar

Den 1. januar 2008 trådte en ny forældelseslov (lov nr. 522 af 06/06/2007) i kraft, som medførte nye generelle forældelsesfrister. Efter § 30, stk. 1, 1. pkt., finder loven også anvendelse på fordringer, der er stiftet inden d. 1. januar 2008 og ikke var forældet efter de gamle forældelsesregler. Disse regler var fastsat i Danske Lov 5-14-4 hhv. 1908-loven (lov nr. 274 af 22/12/1908).
 
Af hensyn til overskueligheden opdeles besvarelsen derfor i tre afsnit, pkt. 1) Fordringer der er forfalden senere end 3 år før kravets fremsættelse, pkt. 2) Fordringer forfalden tidligere end 3 år før kravets fremsættelse men senere end 1. jan. 2008 og pkt. 3) Fordringer forfalden tidligere end 1. jan. 2008
Det i kursiv skrevne er citater fra www.retsinformation.dk.
  
1) Fordringer der er forfalden senere end 3 år før kravets fremsættelse
Disse fordringer forældes iht. den nye og gældende forældelseslov, hvoraf det af § 3, stk. 1, fremgår at ”Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.”
Forældelsesfristen beregnes ”fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser” jf. § 2, stk. 1.
”Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb” jf. § 2, stk. 2.
 
Ovenstående medfører, at de fordringer som forsyningen har mod kunden, og som er forfalden senere end 3 år før kravets fremsættelse (dvs. senere end marts 2009 i dette tilfælde), ikke er forældet og kan derfor kræves opfyldt.
  
2) Fordringer forfalden tidligere end 3 år før kravets fremsættelse men dog senere end 1. jan. 2008
Som nævnt foroven, trådte er en ny forældelseslov i kraft d. 1. jan. 2008, og fordringer stiftet efter denne dato er derfor omfattet af den nye forældelseslov.
Disse fordringer falder imidlertid udenfor 3 års fristen i § 3, stk. 1, og om, hvorvidt disse herefter kan kræves opfyldt må derfor vurderes ift. § 3, stk. 2, hvorefter at fristen beregnes fra det tidspunkt hvor fordringshaveren (forsyningen) fik eller burde have fået kendskab til fordringen.
Efter den gældende forældelseslov er det derfor afgørende, hvordan ”fik eller burde have fået kendskab til [fordringen]” skal fortolkes.
 
Det fremgår af Karnovs bemærkninger til bestemmelsen, at det i praksis er fastslået at suspensionsbestemmelsen finder anvendelse, hvor der er tale om uvidenhed om de faktiske omstændigheder, men kun undtagelsesvist, hvor der er tale om retsvildfarelser (forstået som uvidenhed om det det retlige grundlag for kravet, herunder lovændring). Ligesom det taler imod suspension, hvis begge parter har haft lige god mulighed for at bedømme kravet.
I dette tilfælde burde kunden formentlig have bemærket, at der ikke har været opkrævet eller betalt for vandforbrug og/eller afledning.
Tilsvarende burde vandforsyningen have undersøgt sit debitorregister, hvorved fejlen muligvis kunne være opdaget og undgået.
 
Det er DANVAs bedste vurdering, at idet fejlen skyldes en manglende registrering i afregningssystemet, må den derfor betragtes som uvidenhed om de faktiske forhold, og følgelig omfattet af § 3, stk. 2., hvorefter at fristen først løber fra tidspunktet hvor forsyningen blev bekendt med fordringen.

Det må imidlertid bero på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, og forsyningen skal formentlig være forberedt på at blive mødt med en påstand om forældelse fra kunden - med dårlig presseomtale og eventuelle sagsomkostninger til følge.
 
3) Fordringer forfalden tidligere end 1. jan. 2008
Fordringer der er forfaldet tidligere end 1. jan. 2008, men som ikke er forældet d. 1. jan. 2011 efter den gamle forældelseslov, er omfattet af overgangsbestemmelserne i § 30 i den nye forældelseslov.
Det er derfor nødvendigt indledningsvis at vurdere om disse fordringer pr. 1. jan. 2011 ville være forældet efter 1908-loven.
 
Efter Danske Lov 5-14-4 var der en absolut forældelsesfrist på 20 år beregnet fra stiftelsestidspunktet. Denne 20 årige forældelsesfrist var som alt overvejende udgangspunkt absolut, og suspenderedes således ikke. Da den ældste fordring i ovenstående tilfælde er stiftet for 6 år siden, falder fordringen således indenfor denne frist og er dermed ikke forældet iht. denne bestemmelse.
 
Foruden Danske Lov var der i 1908-loven fastsat en forældelsesfrist på 5 år regnet fra forfaldstidspunktet. Forfaldstidspunktet er det tidspunkt, hvor fordringen kan kræves betalt. Det fulgte dog af lovens § 3, at fristen, hvis fordringshaveren havde været i utilregnelig uvidenhed om sit krav, suspenderedes og først blev beregnet fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med kravet.
Den nævnte suspensionsregel i § 3 i 1908-loven, skal forstås som § 3 i den gældende forældelseslov jf. forarbejderne til sidstnævnte.

Ovenstående medfører at et krav der forfalden efter d. 1. januar 2006 ikke ville være forældet pr. 1. januar 2011, hvorfor at den nuværende forældelseslov finder anvendelse ift. ovenstående fordringer.
 
DANVAs vurderer derfor – i lighed med vurderingen i pkt. 2 – at fordringerne kan kræves opfyldt af kunden, dog med samme betænkninger omkring påstand om forældelse, dårlig presse omtale og eventuelle sagsomkostninger.
 
Konklusion
Det er DANVAs vurdering, at forældelsesfristen på 3 år først løber fra tidspunktet hvor forsyningen er blevet bekendt med fordringen jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, og i forhold til almindelig afregning forældelsesfristen i løbende retsforhold, fx afregning af forbrug, hvor flere ydelser iht. til et aftaleforhold erlægges på forskellige tidspunkter, beregnes forældelsesfristen særskilt for hver enkelt ydelse. Forsyningen kan derfor - med de ovennævnte forbehold - være berettiget til at kræve hele fordringen opfyldt.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.