Spørgsmål

En kunde er fraflyttet sin adresse i 2010, og en anden er flyttet ind måneden efter uden, at vandselskabet blevet orienteret herom af hverken den oprindelige kunde eller den nye kunde. Der har ligeledes ikke været reageret på regninger og rykkere sendt til adressen i perioden 2009 til 2012, indtil at der i hhv. 2011 og 2012, af Borgerservice og på vegne af den oprindelige kunde sker indbetaling af hele gælden perioden 2009-2012, uagtet at kunden ikke har haft bopæl på installationsadressen siden 2010. Kan kunden/Borgerservice kan kræve tilbagebetaling af det for meget betalte?

DANVAs vurdering

Udgangspunktet i dansk ret er helt klart, at den, som har betalt penge denne ikke skylder, har ret til at få tilbagebetalt det for meget betalte. Det er dog DANVAs vurdering, at kunden i det konkrete tilfælde formentlig ikke vil kunne kræve tilbagebetaling, jf. begrundelsen nedenfor.

Uddybende svar

Området for betaling og tilbagebetaling er ikke konkret reguleret ved lov, men følger af almindelige obligationsretlige grundsætninger. Det klare udgangspunkt er her i dansk ret, at den som har betalt penge, som denne ikke skylder, har krav på tilbagebetaling heraf. Udgangspunktet kan imidlertid fraviges, såfremt det under de foreliggende omstændigheder vil være urimeligt eller særligt byrdefuldt for modtageren at betale tilbage eller der i øvrigt er andre momenter, der taler imod tilbagebetaling.  Retspraksis har været utilbøjelig til at binde sig til faste retningsliner herfor, og der skal derfor foretages en konkret vurdering og afvejning af de relevante konkrete momenter i den enkelte sag.  Der lægges normalt vægt på flere faktorer og navnlig: 
•             God tro hos betalingsmodtageren
•             Årsagen til vildfarelsen
•             Egen skyld hos betaler
•             Tidsfaktoren, altså om det er længe siden, at der er betalt for meget
•             Om modtageren af betalingen har indrettet sig efter betalingen
•             Og om det ville være særligt byrdefuldt eller urimeligt, at modtageren skal tilbagebetale
 
I det konkrete tilfælde har vandselskabet været i god tro omkring betalingen, hvilket vil sige, at vandselskabet ikke har vidst eller burde have vidst, at betaling ikke var sket af rette betaler. Årsagen til denne manglende viden/vildfarelse skyldes kundens manglende underretning herom, og der foreligger således egen skyld hos betaleren. Såvel den gamle som den nye kunde på adressen har samtidig forholdt sig passive ift. betalingen og de tilsendte rykkere. Ligeledes har installationsadressen fremgået af fakturaen, og det har for betaleren derfor været muligt at se, hvad der betaltes for og således også, at denne ikke var forpligtet til at betale. 
 
Imod tilbagebetaling taler, at vandselskabet over for de enkelte kunder som udgangspunkt står som den stærke part, og ikke kan antages, at have indrettet sig således at det ville være urimeligt at kræve tilbagebetaling. Dette udgangspunkt må dog modificeres her, idet den faktiske betaler er Borgerservice, og det må derfor lægges til grund at Borgerservice– i modsætning til en privat borger/kunden – har bedre mulighed for at vurdere forholdet og overskue konsekvenserne. Dette gælder ikke mindst, da Borgerservice første gang betalte i 2011 og senest i 2012, og dermed haft lejlighed til at opdage fejlen.
 
Endelig kan det forhold, at vandselskabet fortsat har leveret vand til trods for manglende betaling over en længere periode eller på anden vis søgt at begrænse sit eventuelle tab, tale for – i hvert fald delvist - tilbagebetaling.
 
Det skal dog nævnes, at også tilbagebetaling forældes som øvrige krav efter de almindelige forældelsesregler, hvor forældelsesfristen som udgangspunkt er 3 år efter den nye forældelseslov (lbk. nr. 522 af 06/06/2007). Men da betalingen er sket i 2011 og 2012, er det ikke relevant at tale om forældelse her.
 
Konklusion
Ud fra en samlet vurdering af forelagte informationer og med inddragelse af ovenstående momenter, er det DANVAs bedste vurdering, at der som udgangspunkt ikke kan kræves tilbagebetaling. Den oprindelige kunde må i stedet rette sit krav mod den nye kunde på adressen. Men da det beror på en konkret vurdering og afvejning af momenter, kan det dog føre til en retssag og dermed en del omkostninger. Sammenholdt med den negative reklameværdi, der er forbundet med en sådan sag, opfordrer DANVA til, at vandselskabet overvejer om det bedre kan svare sig at tilbagebetale. Alternativt kan der muligvis indgås en mindelig aftale med kunden/Borgerservice om delvis tilbagebetaling. I det omfang vandselskabet vælger at tilbagebetale – helt eller delvist – kan dette rette sit (resterende) krav mod den nye kunde.
 

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.