Spørgsmål

Hvad er de lovgivningsmæssige rammer for administrationsgebyrer i forbindelse med indgåelse af betalingsaftaler med kunder (i forbindelse med inddrivelse)?

DANVAs vurdering

I henhold til rentelovens § 9a, stk. 4 er der blevet udstedt en bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling. 
Denne bekendtgørelse fastslår hvornår der kan kræves betalt rimelige og relevante omkostninger ved anvendelse af yderligere inddrivelsesskridt (inkassobeløb). 
I bekendtgørelsens bilag 2 er der fastsat et maksimum for dét inkassobeløb, der kan pålægges private skyldnere.

Uddybende svar

Renteloven (LBK 459 af 13/5/2014) regulerer ikke blot renter af pengekrav (på formuerettens område), men også rykker- og inkassogebyrer i § 9 b og inddrivelsesomkostninger i § 9a.
I forhold til betalingsaftaler er reglerne om inddrivelsesomkostninger relevante. 
Justitsministeriet har udstedt bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling (bek. 601 af 12/7/2012 med senere ændringer) i henhold til § 9 a stk. 4 i renteloven.
Bekendtgørelsen fastslår, at der for yderligere inddrivelsesskridt (end udsendelse af rykkerskrivelser og overgivelse til inddrivelse til en anden- inkassogebyrer og rykkergebyrer, der reguleres af rentelovens § 9b) kan kræves betalt rimelige og relevante omkostninger i henhold til bekendtgørelsens regler (medmindre forsinkelsen ikke beror på skyldnerens forhold).
Bekendtgørelens § 4 omhandler egen inddrivelse, herunder indgåelse af betalingsaftaler, og har følgende ordlyd: 
Har fordringshaveren selv forestået inddrivelsen af fordringen, kan fordringshaveren kræve betaling for rimelige udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf. Dette gælder dog kun, hvis der forinden er sendt en rykkerskrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og det i øvrigt har været relevant at iværksætte de pågældende inddrivelsesskridt.
Stk. 2. Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte betalingskrav kan ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2. Dette gælder dog ikke, hvis fordringshavers rimelige og relevante omkostninger faktisk overstiger dette beløb. 2. pkt. finder ikke anvendelse i forhold til en aftale som nævnt i rentelovens § 7, stk. 1”.
Det fremgår heraf at rimelige udgifter i forbindelse med egen inddrivelse kan kræves betalt forudsat visse betingelser kan opfyldes. Det der opkræves som rimelige omkostninger kan ikke overstige de i bekendtgørelsen fastsatte maksimale beløb, når der er tale om private. Hvis der er tale om skyldnere der driver erhverv gælder rammen ikke, hvis de rimelige og relevante omkostninger overstiger det fastsatte beløb.
Den i bekendtgørelsens bilag 2 fastsatte ramme er som følger: 

Fordringer fra-til Inkassobeløb (inkl. moms)
0 -  1.000 kr. 250 kr.
1.001 -  2.500 kr. 450 kr.
2.501 – 5.000 kr. 550 kr.
5.001 – 10.000 kr. 750 kr.
10.001 – 25.000 kr. 1.000 kr.
25.001 – 50.000 kr. 1.200 kr.
50.001 – 100.000 kr. 1.600 kr.
100.001 – 250.000 kr. 2.200 kr.
250.001 – 500.000 kr. 3.650 kr.
500.001 kr - 3.650 kr. +0,67 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr.
 

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?