Spørgsmål

Et vandselskab (ledningsejeren) har anbragt en ledning på et offentligt eller privat ejet areal, uden at betale noget vederlag for dette.


Efterfølgende har arealejeren ændret sin benyttelse af arealet, og det er derfor blevet nødvendigt at flytte ledningen.
Hvem skal bekoste disse ledningsarbejder, når der foreligger en tinglyst deklaration om, at ledningsejeren har ret til at anbringe og opretholde ledninger på det pågældende areal?

DANVAs vurdering

Udgangspunktet er, at det efter gæsteprincippet og vejlovens § 106, stk. 1 er ledningsejeren, der skal bekoste ledningsarbejder, hvis dette er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvorpå ledningen er placeret. 

Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis der foreligger en udtrykkelig aftale mellem parterne om fravigelse af gæsteprincippet. Denne aftale bør endvidere tinglyses for at sikre virkning i mange år fremover.

Uddybende svar

I nærværende situation er der ikke betalt vederlag for anbringelse af ledning på et offentligt eller privat ejet areal.
Hvis en ledning er anbragt på et offentligt eller privat ejet areal, uden at der er betalt vederlag for dette, er ledningen gæst på ejendommen. Dette princip kaldes for ”gæsteprincippet”.
Gæsteprincippet er blevet fastslået i retspraksis (eks. U2009.2978 H)og i vejlovens (LBK nr. 1048 af 03/11/2011) § 106, stk. 1.

Ifølge vejlovens § 106, stk. 1 er det ledningsejeren der skal bekoste arbejder på ledninger, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvorpå ledningen er placeret - medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission.

I ovennævnte højesteretsdom fra år 2009 fremgår det endvidere, at gæsteprincippet og retten til at kræve ledningsarbejder betalt af ledningsejeren, som udgangspunkt, også gælder senere erhververe af arealet.

I denne situation foreligger der en tinglyst deklaration om, at ledningsejeren har ret til at anbringe og opretholde ledninger på det pågældende areal.

Det vil sige, at der er blevet etableret og tinglyst en begrænset brugsret over et areal/jordstykke.
Aftaler om brugsret af et jordstykke er ikke reguleret i lejeloven eller erhvervslejeloven, og der foreligger derfor aftalefrihed, dog med undtagelse af de almindelige ugyldighedsregler i aftaleloven.

Landsretten har i deres dom af 19/09-13 (Vintapperrampe-sagen) fastslået, at gæsteprincippet ikke kan fraviges med en tinglyst deklaration, hvis fravigelsen af gæsteprincippet ikke fremgår udtrykkeligt af deklarationen. Dette var begrundet med, at der i parternes deklaration ikke var taget stilling til, hvem der skulle bekoste ledningsarbejder. Der var endvidere ikke betalt et vederlag til arealejeren, som kunne have været en indikator for en aftale om fravigelse af gæsteprincippet (se http://dansk-ledningsejerforum.dk/gæsteprincip/vejledning/fortolkning.aspx for mere information om gæsteprincippet og landsretsdommen)

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.