Søg på Danva.dk
411 resultat(er)
Filtrer efter
Om DANVA
Viden
Lovstof
Publikationer
Nyheder
Det generelle effektiviseringskrav til anlægsomkostninger i de økonomiske rammer for større vandselskaber fordobles grundet ændret metode og revision af Nationalregnskabet tilbage til år 1966.
DANVA tilbyder rådgivning vedr. Optimering (minimering) af effektiviseringskravet ved at søge særlige forhold
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det generelle effektiviseringskrav til anlægsomkostninger i de kommende økonomiske rammer mere end tredobles.
DANVA tilbyder rådgivning vedr. strukturomlægning eller fusion: Hvad betyder det for mit effektiviseringskrav?
Flere spildevandsselskaber burde have gode muligheder for at få godkendt særlige forhold og derved få lavere og mere korrekte effektiviseringskrav.
Forventer dit selskab et individuelt effektiviseringskrav for de kommende indtægtsrammer, så undersøg om du kan søge særlige forhold. Flere drikkevandsselskaber burde have gode muligheder.
Fra 2017 skal vandselskaberne have effektiviseringskrav til totalomkostningerne, og ikke som i dag kun til driftsomkostningerne. Det betyder, at der udvikles en ny totaløkonomisk benchmarking, som Forsyningssekretariatet skal bruge til at fastsætte nye effektiviseringskrav.
Mulighed for at mindske effektiviseringskrav.
Særlige forhold er muligheden for at få undtaget omkostninger fra TOTEX benchmarkingen, som modellen ikke tager højde for.
Se dit forventede potentiale og krav i Forsyningssekretariatets benchmarking.
Overordnet set finder DANVA, at der i årets benchmarking er markante ændringer i både metode og resultater. Ændringerne viser, at der identificeres effektiviseringspotentialer og udmøntes effektiviseringskrav med en betydelig usikkerhed.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået en aftale om en justering af den økonomiske regulering af vandsektoren. Aftalen har til formål at sikre bedre incitamenter og muligheder for investering, ligesom aftaleparterne ønsker mere lånefinansiering frem for takstfinansiering af fremtidige investeringer. Desuden er der enighed om behovet for markante effektiviseringer i sektoren og for inddragelse af forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed i den økonomiske regulering.
Vandselskabernes arbejde skaber stor samfundsøkonomisk værdi. Det viser en ny analyse fra Damvad. Den fortæller samtidig, at danskerne lægger mere vægt på kvaliteten af deres vand end på prisen.
Gribvand Spildevand A/S er inde i en rivende udvikling og står blandt andet over for, at skulle ombygge to eksisterende renseanlæg samt nedlægge 6 mindre anlæg. Vi har derfor brug for en ingeniør med betydelig projektledererfaring samt erfaring med ledelse og drift af tekniske anlæg.
Forsyningssekretariatets udkast til den endelige benchmarkingmodel for vandsektoren er dårligt håndværk. Derfor kræver DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), at udkastet trækkes tilbage omgående, så laveste fællesnævner ikke skal sætte standarden for vandsektoren i Danmark.
Den danske regering arbejder på en plan for, hvordan vi skal implementere de globale bæredygtighedsmål – SDG’erne. Planen kommer på gaden i foråret 2017, og mens vi venter, kan det give mening for vandsektoren i Danmark at overveje, hvordan bæredygtighedsmålene kan få betydning for vores daglige arbejde, og hvad vi kan gøre for at støtte op om dem.
Vandselskaber skal være økonomisk effektive, men på bundlinjen tæller også miljø, sundhed og forsyningssikkerhed.
Hvis andre end forsyningsselskaberne skal fatte interesse for deltagelse i klimatilpasningsprojekter med merværdi, er det vigtigt, at vi kan beregne og dokumentere værdiskabelsen, mener forsker Birgitte Hoffmann. I det kommende innovationsprojekt ”Guldet i projekterne” skal hun derfor undersøge merværdien i en række klimatilpasningsprojekter.
DANSKVAND har talt med adm. direktør i Provas John Hartvig Mølgaard og bestyrelsesformand i Vestforsyning Nils Ulrik Nielsen, der begge har tænkt sig at bruge kodekset til at løfte forsyningsselskabets arbejde.
Forsyningsselskaberne har fået et kodeks for god selskabsledelse. Hermed sættes der for første gang ord på, hvordan ledelse, bestyrelse og de kommunale ejere i samspil kan styrke og professionalisere forsyningsselskabernes arbejde.
Drikkevandsdirektivet og dets implementering har central betydning for den danske vandsektor. DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har i sin gennemlæsning af EU-kommissionens forslag identificeret flere elementer, som vi finder positive for den danske vandsektor, dens kunder og samarbejdspartnere i dansk erhvervsliv. Derfor opfordrer vi til, at der fra dansk side arbejdes for en fastholdelse af disse. Forslaget indeholder dog enkelte elementer, som vil betyde store udfordringer og omkostninger, hvorfor vi opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for en ændring af disse.
Kendelser fra Konkurrenceankenævnet forventes inden sommer.
Henrik Høegh og Steen Gade glæder sig over, at vandforsyning og håndtering af spildevand nu er koblet til samfundsengagement. De foreslår at fjerne formelle hindringer for klimatilpasning. De betegner det som vigtigt at sikre rent drikkevand, men er ikke enige om alle initiativer på vejen dertil.
DANSKVAND har bedt tre formænd for vandselskaber give gode råd til politikerne om, hvordan der kan laves forbedringer af regelsættet inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning.
BlueKolding har gjort op med den traditionelle tilgang til udbud og forhandlinger. Det sparer årligt selskabet og kunderne i Kolding for millioner af kroner og forbedrer kvaliteten af både anlægs- og renoveringsprojekter. Samtidig udfordrer det tilbudsgivere, der skal indstille sig på en høj grad af åbenhed og gensidig tillid. Konceptet har fået navnet BlueTender og har indbragt BlueKolding en pris for Årets Udbud.
Behovet for store investeringer i nye anlæg gør lånefinansiering til et nødvendigt værktøj, der i stigende grad bruges af vandselskaberne. Men ikke alle ser lige positivt på udviklingen.
EU bliver ofte beskyldt for at lægge hindringer i vejen for udviklingen i de enkelte medlemslande. Men i forhold til f.eks. vandselskabernes grønne omstilling er det faktisk ikke EU, men dansk lovgivning, som er den største udfordring.
Læringsrapporter er tilgængelige for deltagere af statistik og benchmarkdeltagere.
