Indledningsvist vil DANVA gerne anerkende Forsyningssekretariatet for nogle forståelige og gennemarbejdede vejledninger vedrørende indberetninger til økonomiske rammer og benchmarking af spildevandsselskaberne. Der er dog flere punkter, hvor DANVA mener, at Forsyningssekretariatet med fordel kunne ændre praksis. Primært er DANVA bekymret over de stadig stigende indberetningsmængder. Det øger de administrative byrder for selskaberne væsentligt, hvilket er stik imod én af hensigterne med Vandsektorlov II.
Siden sommer har regnbetingede overløb været et af de store emner i offentligheden og på Christiansborg.
Reglerne trådte i kraft 1. januar 2021.
For at redde vandselskaberne fra at lide økonomisk skibbrud skal deres økonomiske regulering moderniseres. Den nuværende lovgivning tynger vandsektoren så meget, at flere af dem inden for en overskuelig fremtid ser ind i at gå i betalingsstandsninger eller blive sat under administration.
En politisk aftale om klimasikring vil gøre klimaindsatsen helhedsorienteret. Men bl.a. effektiviseringskrav i lovforslaget kan spænde ben for ambitionerne.
Høringssvar vedr. Metode for beregning af individuelle effektiviseringskrav.
DANVA arbejder for en fremsynet, sammenhængende regulering, der sikrer vandselskabernes effektivitet og samtidig skaber råderum til værdiskabende løsninger i relation til den daglige drift, de langsigtede anlægsfinansieringer og innovationskraften.
DANVA har indbragt to selskabers økonomiske rammer for 2020-2021 for Konkurrenceankenævnet, der den 7. maj kom med sin Kendelse.
DANVA udtrykte glæde over vedtagelsen sidste år af loven om sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Klimasikring skal ved hjælp af vandparkering sørge for, at Holstebro ikke drukner i vand, når Storå løber over sine bredder. Byen er udpeget af Miljøstyrelsen som et af de 14 største risikoområder i Danmark
Medlemmer af Folketingets forsyningsudvalg vil i klimaforhandlinger give vand- og spildevandsselskaber bedre muligheder for at bidrage til at nå klimamålet.
Opfølgning på mulighederne for at opnår tillæg til de økonomiske rammer for omkostninger generet af COVID-19.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det generelle effektiviseringskrav til anlægsomkostninger i de kommende økonomiske rammer for drikkevandsselskaber fortsat forbliver meget højt.
Der er generelt ikke noget behov for, at indtægterne i et enkelt år skal bruges for at fastholde indtægtsrammen.
Der er generelt ikke noget behov for, at indtægterne i et enkelt år skal bruges for at fastholde indtægtsrammen.
Seneste tal fra Danmark Statistik viser, at pristalsreguleringen til fastsættelse af de kommende økonomiske rammer er faldet fra 1,97 pct. i 2019 til 1,22 pct. i 2020. Dette forventes at øge de økonomiske rammer til drikkevandsselskaber med ca. 50 mio. årligt i 2021 og 2022.
Medlemsorientering om udtræden
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen er kommet med flere interessante udmeldinger om den fremtidige regulering.
Husk at søge om særlige forhold - Drikkevand
Efter en næsten 10 år lang kamp vandt DANVA og vandselskaberne i november 2018 en principiel sag i Højesteret, der betød, at 273 selskaber slipper for ekstra skatter de næste mange år for op mod 36 mia. kr. Mere end 1 mia. kr. i allerede betalt skat skal tilbage til selskaberne.
Vandselskaberne kan være med til at opfylde Danmarks ambitiøse klimamål og understøtte teknologiudvikling.
DANVA er blevet opmærksom på, at Forsyningssekretariatets benchmarkingmodel stiller selskaber med høje finansielle omkostninger dårligere i benchmarkingen. DANVA opfordrer til, at selskaber med individuelle krav og finansielle omkostninger i 2017 eller 2018, der ønsker at mindske effektiviseringspotentialet, søger særlige forhold for de finansielle omkostninger.
Læringsrapporter er tilgængelige for deltagere af statistik og benchmarkdeltagere.
Mulighed for at mindske effektiviseringskrav.
Se dit forventede potentiale og krav i Forsyningssekretariatets benchmarking.
EU bliver ofte beskyldt for at lægge hindringer i vejen for udviklingen i de enkelte medlemslande. Men i forhold til f.eks. vandselskabernes grønne omstilling er det faktisk ikke EU, men dansk lovgivning, som er den største udfordring.
BlueKolding har gjort op med den traditionelle tilgang til udbud og forhandlinger. Det sparer årligt selskabet og kunderne i Kolding for millioner af kroner og forbedrer kvaliteten af både anlægs- og renoveringsprojekter. Samtidig udfordrer det tilbudsgivere, der skal indstille sig på en høj grad af åbenhed og gensidig tillid. Konceptet har fået navnet BlueTender og har indbragt BlueKolding en pris for Årets Udbud.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det generelle effektiviseringskrav til anlægsomkostninger i de kommende økonomiske rammer mere end tredobles.
Henrik Høegh og Steen Gade glæder sig over, at vandforsyning og håndtering af spildevand nu er koblet til samfundsengagement. De foreslår at fjerne formelle hindringer for klimatilpasning. De betegner det som vigtigt at sikre rent drikkevand, men er ikke enige om alle initiativer på vejen dertil.
DANSKVAND har bedt tre formænd for vandselskaber give gode råd til politikerne om, hvordan der kan laves forbedringer af regelsættet inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning.
Særlige forhold er muligheden for at få undtaget omkostninger fra TOTEX benchmarkingen, som modellen ikke tager højde for.
Kendelser fra Konkurrenceankenævnet forventes inden sommer.
Vandselskabernes arbejde skaber stor samfundsøkonomisk værdi. Det viser en ny analyse fra Damvad. Den fortæller samtidig, at danskerne lægger mere vægt på kvaliteten af deres vand end på prisen.
Overordnet set finder DANVA, at der i årets benchmarking er markante ændringer i både metode og resultater. Ændringerne viser, at der identificeres effektiviseringspotentialer og udmøntes effektiviseringskrav med en betydelig usikkerhed.
Drikkevandsdirektivet og dets implementering har central betydning for den danske vandsektor. DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har i sin gennemlæsning af EU-kommissionens forslag identificeret flere elementer, som vi finder positive for den danske vandsektor, dens kunder og samarbejdspartnere i dansk erhvervsliv. Derfor opfordrer vi til, at der fra dansk side arbejdes for en fastholdelse af disse. Forslaget indeholder dog enkelte elementer, som vil betyde store udfordringer og omkostninger, hvorfor vi opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for en ændring af disse.
DANSKVAND har talt med adm. direktør i Provas John Hartvig Mølgaard og bestyrelsesformand i Vestforsyning Nils Ulrik Nielsen, der begge har tænkt sig at bruge kodekset til at løfte forsyningsselskabets arbejde.
Forsyningsselskaberne har fået et kodeks for god selskabsledelse. Hermed sættes der for første gang ord på, hvordan ledelse, bestyrelse og de kommunale ejere i samspil kan styrke og professionalisere forsyningsselskabernes arbejde.
Den danske regering arbejder på en plan for, hvordan vi skal implementere de globale bæredygtighedsmål – SDG’erne. Planen kommer på gaden i foråret 2017, og mens vi venter, kan det give mening for vandsektoren i Danmark at overveje, hvordan bæredygtighedsmålene kan få betydning for vores daglige arbejde, og hvad vi kan gøre for at støtte op om dem.
Fra 2017 skal vandselskaberne have effektiviseringskrav til totalomkostningerne, og ikke som i dag kun til driftsomkostningerne. Det betyder, at der udvikles en ny totaløkonomisk benchmarking, som Forsyningssekretariatet skal bruge til at fastsætte nye effektiviseringskrav.
Vandselskaber skal være økonomisk effektive, men på bundlinjen tæller også miljø, sundhed og forsyningssikkerhed.
Hvis andre end forsyningsselskaberne skal fatte interesse for deltagelse i klimatilpasningsprojekter med merværdi, er det vigtigt, at vi kan beregne og dokumentere værdiskabelsen, mener forsker Birgitte Hoffmann. I det kommende innovationsprojekt ”Guldet i projekterne” skal hun derfor undersøge merværdien i en række klimatilpasningsprojekter.
Forsyningssekretariatets udkast til den endelige benchmarkingmodel for vandsektoren er dårligt håndværk. Derfor kræver DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), at udkastet trækkes tilbage omgående, så laveste fællesnævner ikke skal sætte standarden for vandsektoren i Danmark.
DANVA tilbyder rådgivning vedr. Optimering (minimering) af effektiviseringskravet ved at søge særlige forhold
DANVA tilbyder rådgivning vedr. strukturomlægning eller fusion: Hvad betyder det for mit effektiviseringskrav?
Forventer dit selskab et individuelt effektiviseringskrav for de kommende indtægtsrammer, så undersøg om du kan søge særlige forhold. Flere drikkevandsselskaber burde have gode muligheder.
I interview 13. maj 2020 med kontorchef Tone Madsen fra Forsyningssekretariatet og direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, udgivet i Watertech den 19. maj 2020, blev der diskuteret en række emner. I dette notat er der uddybende fakta bag nogle af uenighedspunkterne i interviewet.
Loven har til formål at etablere et ledningsejerregister for derved at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium. Loven sikrer, at entreprenører og andre interesserede på enkel vis kan undersøge ledningers placering inden gravearbejdet indledes, og dermed reducere omkostninger til skader på ledningsnettet og samtidig forbedre forsyningssikkerheden jf. lovens § 1.
Her kan du læse DANVAs høringssvar.
Standarder sikrer blandt andet ensartet kvalitet ved at fastlægge specifikationer for produkter, tjenester og systemer. Men der er også noget, der hedder “gængs praksis” og “branchestandarder”, som fylder meget i vandets verden.