Kort om gæsteprincippet

Der har længe eksisteret et ulovhjemlet gæsteprincip i dansk ret, hvorefter at ledninger placeret på fremmed grund anses for værende ”gæst”. Heri ligger, at ledningsejeren ikke skal betale vederlag til arealejeren, men at ledningsejeren til gengæld skal respektere arealejerens (vejmyndighedernes eller den private ejers) rådighed over arealet, herunder at bekoste omlægning eller flytning af ledningerne. Det ulovhjemlede gæsteprincip er nærmere defineret af Højesteret i en dom fra 2009 (UfR 2009.2978H), hvor Højesteret udtaler:

Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede udnyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.”

Gæsteprincippet er for så vidt angår offentlige veje kodificeret i Vejlovens § 106, stk. 1 (lbkg. nr. 1048, 2011). Det fremgår heraf, at ledningsejeren skal bekoste arbejder på ”ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning”, medmindre:

-          at andet er aftalt,

-          at der er afsagt en kendelse af en ekspropriationskommission, eller

-          at der er truffet afgørelse af kommunalbestyrelsen efter vandforsyningsloven.

En tilsvarende regel gælder for ledninger i private vejarealer efter Privatvejloven (lbkg. nr. nr. 1537, 2010).

Når en ledning således er anbragt på et offentligt eller privatejet areal, uden at der er betalt vederlag herfor, anses ledningen derfor – i henhold til den deklaratoriske regel knæsat i retspraksis - som værende gæst på arealet efter det såkaldte gæsteprincip. Ledningsejeren skal dermed bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvorpå ledningen af anbragt, herunder fjernelse eller omlægning af ledninger.

Ledningsejers betalingspligt i henhold til Vejlovens § 106, stk. 1 forudsætter endvidere, at ledningsarbejdet er nødvendiggjort af vejformål, jf. cirkulære om lov om offentlige veje (cirk. nr. 132, 1985). Om begrebet vejformål, se nedenfor.

Udvikling i retspraksis

Finder gæsteprincippet anvendelse

Som det fremgår af ovenstående gælder der et gæsteprincip for ledningers tilstedeværelse i fremmede arealer, medmindre andet er aftalt (eller fremgår af gældende love og bestemmelser). Dette fremgår af såvel ordlyden af Vejlovens § 106, stk. 1 som af retspraksis.

Der har således tidligere eksisteret den opfattelse, at gæsteprincippet fandt anvendelse såfremt en ledning var placeret på fremmed grund, uden at der var betalt erstatning/vederlag herfor, men at gæsteprincippet derimod ikke fandt anvendelse i det omfang andet var aftalt mellem ledningsejeren og arealejeren, herunder fremgik af tinglyste deklarationer.

Imidlertid er Østre Landsret nået frem til et (lidt) andet resultat ved en dom afsagt i den såkaldte Vintapperrampe-sag fra 2013. Sagen omhandlede etablering af en ny motorvejsrampe i forbindelse med en motorvejsudvidelse, og hvem der skulle bekoste ledningsarbejdet, der var nødvendiggjort af en ændret brug af arealet. Østre Landsret slog i dommen fast, at en tinglyst deklaration ikke i sig selv er tilstrækkelig til at gæsteprincippet kan antages at være fraveget. Østre Landsret lagde i dommen vægt på, at der i retspraksis gælder et gæsteprincip, og at dette princip finder anvendelse som den udfyldende regel, hvor der – som i den konkrete sag - ikke er betalt vederlag for ledningernes placering på fremmed grund. Hvorvidt gæsteprincippet er fraveget må herefter afhænge af en fortolkning af indholdet af den konkrete aftale, men bevisbyrden herfor påhviler den, der gør gældende at gæsteprincippet er fraveget.

Østre Landsrets fastslår ligeledes i dommen, at gæsteprincippet ”indebærer en pligt for ledningsejeren til at bekoste andre tekniske løsninger end fjernelse eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til flytning eller omlægning”.

En række aftaler og deklarationer må antages at blive ramt af ovenstående fortolkning, således at indholdet af disse ikke nødvendigvis medfører, at gæsteprincippet er fraveget, og at ledningsejerne som konsekvens heraf - mod forventning og til trods for en eksisterende aftale – skal bekoste eventuelle ledningsarbejder på arealet.

Begrebet vejformål

Det fremgår af pkt. 55 i cirkulære om lov om offentlige veje (cirk. nr. 132, 1985), at ledningsejere i henhold til Vejlovens § 106, stk. 1 skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af vejformål. Dette er tidligere blevet fortolket således, at ledningsejer i henhold til gæsteprincippet alene skulle bekoste ledningsarbejdet, når ledningsarbejdet var begrundet i egentlige vejarbejder, der var nødvendiggjort af hensynet til trafikken og trafikanterne, eksempelvis opsætning af vejtavler og vejbelysning.

Domstolene har dog i senere retspraksis anlagt en bred fortolkning af begrebet vejformål, således at begrebet nu også omfatter arbejder iværksat af en vejmyndighed inden for rammerne af de opgaver, som vejmyndigheden kan varetage. Dette gælder blandt andet etablering af støjskærme af miljømæssige hensyn (UfR 2006.1391 H), etablering af faunapassager (UfR 2010.570 H) og etablering af niveaufri krydsninger mellem metroen og veje/stier (ØLD af 29.06.2007).

Som en konsekvens af de nævnte domme, kan det efterhånden være overordentlig svært for en forsyning at få medhold i en påstand, om at et ledningsarbejde ikke er nødvendiggjort af vejformål, og dermed ikke skal bekostes af ledningsejerne.

Sammenfatning

Domstolene har således i nyere retspraksis anlagt en mere restriktiv fortolkning af aftaler og deklarationer vedrørende ledninger på fremmed grund, og samtidig anlagt en bred fortolkning af begrebet vejformål. Gæsteprincippet vil således finde anvendelse i en række situationer, hvor arbejdet kun i mindre grad er begrundet i vejformål, og samtidig vil en eventuel aftale med arealejeren ikke nødvendigvis medføre en fravigelse af gæsteprincippet.

Vejmyndighederne har dog fortsat ved administration af § 106 pligt til at bidrage til at reducere udgiften til ledningsflytninger og omlægninger til et minimum, eksempelvis ved at forstærke eller sikre området omkring ledningerne. Omfanget af denne pligt beror imidlertid på en fortolkning af de nærmere omstændigheder. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at ledningsejerne - efter dommen i Vintapperrampe-sagen - kan tilpligtes at bekoste den fordyrelse af anlægsarbejdet, som denne forpligtelse medfører for vejmyndighederne.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.