Indlæg på generalforsamling 2023

Direktør i Herning Vand, Niels Møller Jensen

Hvor er det fantastisk at være i dette dejlige selskab. Og tak til dig Lasse for en rigtig fin beretning og et super godt årsmødeprogram.

Næste overskrift hedder - det er godt at være medlem af DANVA.

Vi har uden ophold været medlem af DANVA, siden foreningen blev stiftet. Vi deltager på årsmødet med 10 personer. Vi deltager med 20 personer i 15 forskellige netværk i DANVA-regi. Og det er der en god grund til. For det er et sted, hvor man kan få indflydelse, dele viden, få viden.

Så har jeg en overskrift, der hedder balance mellem kontingent og værdi.

Vi er kendt for at sige, at kontingentet i DANVA er for højt i forhold til det samlede udbytte. Det mener vi stadig. Vi ser gerne, at kontingentet bliver reduceret gennem optimeringer og digitaliseringer. Vi har tre konkrete forslag, som jeg vil nævne her. Vi har flere ud over det, som kan styrke oplevelsen af det samlede udbytte og dermed øge tilfredsheden for det, man betaler for.

Konkret, så har der været arbejdet for en del år siden med at få oplysninger om ledninger på egen grund ind i tilstandsrapporterne. Det er det bedste enkeltgreb til at forbedre fejlkoblinger. Og det er et greb, man kan lave mellem aktørerne helt uden lovgivning. Der er lavet et stort stykke arbejde. Få det nu gjort færdigt. Det var en opfordring.

Så synes vi, at det er rigtig godt og opleve, at der er nysgerrighed hos DANVA i forhold til at automatisere indberetningen af benchmarking til både forsyningssekretariatet og til DANVA. I vore dage med den teknologi, der findes, så bør det ikke være noget, der tager tid for folk. Det er den ene dimension. Den anden dimension er, at vi skal have en datakvalitet, der gør, at benchmarking bliver mere troværdig.

Sidst, men ikke mindst - det har vi talt meget om i rigtig mange mange år og haft et bestemt greb til at gøre. Det er nemlig en helt ny regulering i 2025. Det er min vision eller vores vision. Vi tænker, at der er behov for en ekstrem nytænkning i både den politiske og den embedsmæssige proces. For de bliver ved med at gøre det på samme måde, som vi har gjort. Så stiger mængden af lovforslagets sideantal. Vi er oppe på 500 nu. Det steg fra 300 til 500 sider. Mit forslag er, at vi siger, at det her kan vi gribe an på en helt anden måde. Og så lander vi på 75 sider. Det er en stor opgave. Den er vigtig. Og jeg mener også, at situationen betinger til, at det kan vi, hvis vi vil. Og hvornår sker sådan noget? Det sker, når nok forstår, at det kan ske.

Og i virkeligheden synes jeg, det er fantastisk, at man kan kigge på en politisk beslutning. Og så kommer det igennem et lovmaskineri, og så kommer det ud. Politikerne kan ikke genkende det. De kan ikke forstå det. Det synes jeg ikke, vi skal acceptere som mennesker i det her land. Så lad os lige vise, at vi kan gøre det anderledes. Det tror jeg på, vi kan.

Så vil jeg gerne sige stor tak til DANVA som organisation. Også en stor tak til bestyrelsen og en særlig tak til Carsten Nystrup og Lasse Frimand.

Overskriften på dette indlæg var - tak for hjælpen. Vi forlod aldrig det trygge selskab i DANVA.

Tak for ordet.

Direktør i Mariagerfjord vand, Søren Erikstrup

Dette er til beretningen, en rigtig god beretning.

Jeg har to kommentarer, jeg gerne vil knytte til, og hvor jeg synes, man godt kunne gøre lidt mere i DANVA.

Den ene er om vores grundvand, som vi alle higer omkring osv. Der synes jeg også, at man skal fortælle den gode historie, at rigtig rigtig mange danskere stadig får noget rigtig rent vand ud af deres vandhaner. Der er ingen tvivl om, at vi i presset, og vi er udfordrede, og der skal ske noget. Men vi skal passe på, at vi ikke begynder at sige, at det er helt galt. Og der synes jeg, DANVA kunne være et godt sted som samlingspunkt. Måske sammen med Danske Vandværker. At man siger ’her er prøver’ osv. Og så kunne det også ske, at man, i forbindelse med det her med grundvand osv., at man blandt andet lavede boringsprøver obligatorisk hvert år for at se, om der er en udvikling i pesticider og PFAS osv. For i dag kan der jo gå 4-5 år mellem, at der bliver taget en prøve af noget grundvand. Der er i hvert fald noget, der er vigtigt. Det er, at man følger med. Så det er den ene side omkring vand.

For ellers er vi så privilegerede på vandsiden, at vi har en vandforsyningslov, der gør, at der ikke er helt det samme pres som på spildevandssiden. For på vand er det sådan, at eksisterende forbrugere ikke må betale for, at nye forbrugere kommer med. Og nye forbrugere må ikke betale for, at de eksisterende skal få det billigere. Og det er egentlig et godt rundt regnet princip til at drive det hele på.

Så kommer vi over til spildevandssiden. Der er det helt modsat. Der har vi jo vores kære miljøbeskyttelseslov og betalingsloven, som vi er drevet af. Og den er helt tilbage fra 1987. Og der står, at når du har opkrævet tilslutning for regnvand, så kan man ikke opkræve noget bidrag til overfladevand osv. Og som Lasse også er inde på i beretningen, så er det, der virkelig sker nu, det er klimatilpasning, ekstremregn, større rør. I forhold til da jeg startede for 35 år siden i branchen, skal rørene være cirka dobbelt så store til det samme areal, som de skulle dengang på grund af klimafaktorer osv.

Det kan vi ikke opkræve betaling for. Og det bliver betalt ud over nogle spildevandsafgifter. Tilfældigvis. Hvad står din vandmåler på i år? Og for eksempel så har virksomheder en trappemodel, dvs. at de får også rabat på de udgifter, som vi har til overfladevand. Så derfor skal vi have et fast bidrag på overfladevand - adskilt fra spildevand. Fordi så vil det også være meget lettere at snakke om reguleringen osv. Vi er simpelthen nødt til at få det adskilt, så vores indtægtsgrundlag bliver reel i forhold til, hvor udgifterne er.

Tak.