Facts om forbrugervalget 2013 – den dyre og fiktive forbrugerindflydelse

På trods af megen dialog forud for fastsættelse af reglerne om forbrugerindflydelse i vandselskaberne, hvor Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, argumenterede imod et obligatorisk valg, fik vi et regelsæt, hvor det centrale var obligatoriske valg i alle kommunalt ejede vandselskaber med afsæt i lokalt fastsatte rammer og definitioner. Det blev en dyr omgang med et spænd fra 31 kr./stemme til 9.231 kr./stemme – og skuffelsen var stor mange steder.

Stemmeprocenten og økonomien

DANVA undersøgte i de første måneder af 2014 medlemmernes erfaringer i forbindelse med forbrugervalget i 2013. Der var en svarprocent på godt 55 %, og respondenterne repræsenterer ca. 50 % af den samlede debiterede vandmængde blandt de selskaber, der er underlagt vandsektorloven. 

Antallet af stemmeberettigede hos de responderende selskaber varierede fra 197 til godt en 1 million, hvilket i høj grad er udtryk for selskabernes størrelse men også deres definition af stemmeberettigede. Når der blot var 197, kunne det tænkes at have relation til, at stemmeberettigede kun var de, som tilkendegav, at de ønsker at afgive en stemme.

Blandt andet fordi de stemmeberettigede ikke var lig med gruppen af forbrugere med afregningsmålere, som selskaberne allerede havde lister på, har mange selskaber (38 %) vurderet, at der var behov for at lave en forhåndsregistrering af de, som ville deltage i valget.

Stemmeprocenten lå i et spænd fra 0,002 % til ca. 7 %. For de selskaber, der deltog i undersøgelsen, er den gennemsnitlige stemmeprocent 1 %, mens der var 4 provinsbyer med en stemmeprocent over 3 %. Det skal understreges, at der var nogle selskaber, som måtte aflyse valget i 2013, da der ikke var kandidater. Netop ud fra risikoen om at måtte aflyse valget, har nogle selskaber, som tidligere nævnt i dansk VAND, været ude for at overtale folk til at lade sig opstille som kandidat.

En lav stemmeprocent havde naturligvis betydning for de samlede omkostninger per stemme: Når der ses bort fra et enkelt selskab, hvor resultatet var 9.231 kr./stemme, så lå spændet fra 31 kr. til 1.893 kr/stemme. Alle tal er eksklusiv moms. Dette betyder, at gennemsnitligt set var omkostningerne per stemme 371 kr. eksklusiv moms – og uden medtaget egentid.

Egentid har respondenterne angivet i spændet fra 15 timer til 670 timer med et gennemsnit på 156 timer. Der var i den forbindelse 8 selskaber, der har brugt mere end 200 timer, og dette havde ikke nødvendigvis sammenhæng med selskabernes størrelse.

Forløbet

Der er selskaber, som brugte megen tid og forskellige medier for at komme i kontakt med forbrugerne. Men dette affødte ikke nødvendigvis den store lyst til at deltage i valget. I stedet synes negativ omtale i pressen evt. på grund af forhøjelse af takster at være en sikker måde at få øget stemmeprocenten.

 Der blev spurgt til dels antallet af henvendelser med relation til valgprocessen, dels antallet af klager efter valghandlingen, se figuren. DANVA har kendskab til respondenternes navne, og det kan oplyses, at antallet af henvendelser ikke hang sammen med selskabets størrelse, ligesom antallet af klager var uafhængig af selskabets størrelse.

Antal henvendelser ifm. forbrugervalg (antal klager angivet med værdier; blank betyder ingen klager).

 44 % af respondenterne oplyste, at deres selskab indgik i en holding-struktur med andre forsyningsarter som varme, affald, gas og/eller el. Om dette i øvrigt afspejler vandselskaberne generelt er uvist. Som forventet var der få steder (2 selskaber), hvor der har været afholdt samtidige valg til andre forsyningsarter i holdingselskabet . Det synes ellers umiddelbart oplagt for en multi-forsyning – men i den forbindelse skal det erindres, at lovgivningen angiver vidt forskellige valgregler for de forskellige forsyningsarter.

Opsamling

En gennemsnitlig stemmeprocent for deltagerne i undersøgelsen på 1 % er skuffende lav. En ”demokratisk” øvelse - hvor gennemsnitprisen for hver stemme er 371 kr. eksklusiv moms – og uden værdisætning af egentid – er rystende taget i betragtning, at der er tale om fiktiv indflydelse for forbrugerne. Indflydelsen er fiktiv, fordi alle bestyrelsesmedlemmer er forpligtiget til at varetage selskabets tarv. 

DANVAs bestyrelse er derfor glad for, at 89 % af respondenterne støtter op om at afskaffe det obligatoriske valg – og lade det erstatte af et forbrugerpanel, hvor dialog og udveksling af ideer kunne være omdrejningspunktet.

En supplerende måde at øge forbrugernes tryghed og tillid kunne ske ved etablering af et branchefinansieret klagenævn, der kunne tage sig af eventuelle tvister mellem forbruger og vandselskab om leveringsvilkår. DANVAs bestyrelse er principiel tilhænger af et sådant tiltag.

DANVAs bestyrelse er imod obligatorisk valg blandt forbrugerne

Det nationalpolitiske ønske om forbrugervalg er baseret på betragtninger om indflydelse til forbrugerne og indblik i vandselskabet; to elementer der kan øge tillid og tryghed. Foreningens betragtninger er, at et valgt bestyrelsesmedlem skal varetage selskabets tarv, som det er krævet i aktieselskabslovgivningen.

Synligheden af forbrugerinteresse vil derimod være reel og legal i forbrugerråd etableret af forsyningen kombineret med en rådsrepræsentants taleret i forbindelse generalforsamlingen.

Indblik kan alle få via regnskabet, der udarbejdes efter årsregnskabsloven og dertil kommer tal hidhørende fra DANVAs landsdækkende benchmarkingarbejde.

Ovenstående er udtryk for et ønske om, at forbrugerindflydelse reguleringsmæssigt skal være baseret på en regulering, der ligner El- og Varmeforsyningsloven. Det er således, at i disse love anses forbruger-indflydelseskravet som værende opfyldt, såfremt et flertal af bestyrelsesmedlemmer direkte eller indirekte er valgt af forbrugerne – eller af en eller flere kommunale bestyrelser i selskabets forsyningsområde

Talbehandling: Søren Larsen, DANVA 

Yderligere information

Kontakt Susanne Vangsgård på telefon 8793 3510 eller e-mail sv@danva.dk