VSL bekendtgørelser

Til Energistyrelsen

En ensidig økonomisk fokuseret regulering

"Visionen er DANVA enig i - men djævlen ligger i detaljen" var titlen på DANVAs høringssvar på det lovforslag, der skulle udmønte den politiske aftale om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor.  Udmøntningen af lovforslaget i bekendtgørelser er nu sendt i høring, og DANVA må konstatere, at især den økonomiske regulering ser ud til at give problemer for vandselskaberne og de politiske intentioner fremadrettet.

DANVA lægger særlig vægt på den økonomiske regulering, fordi den har afgørende betydning i forhold til implementeringen af de øvrige principper i den politiske aftale, og fordi den indeholder rigtig mange uhensigtsmæssigheder, der vil få stor betydning. Som en konsekvens af denne vægt indeholder nærværende høringssvar derfor for størstedelen et afsnit omkring den økonomiske ramme. Derudover er der et afsnit om forslaget til en ny bekendtgørelse om tilknyttede aktiviteter og et afsnit om forslaget til en ny bekendtgørelse om medfinansiering (klimatilpasningsprojekter). Som supplement til disse afsnit er der udarbejdet en detaljeret kommentering af disse tre bekendtgørelser, der er vedlagt som bilag 1-3 til høringssvaret. Ud over disse tre bekendtgørelser er der udsendt 7 andre bekendtgørelser i høring (under journalnummer 2015-5858). Betragtninger og detailkommentarer til disse bekendtgørelser er samlet i bilag 4 til høringssvaret. 

Forslaget til bekendtgørelsen om den økonomiske regulering (økonomiske rammer for vandselskaber mv.)

Indledning - den korte version

Det udsendte bekendtgørelsesforslag indeholder en overimplementering af det politisk fastsatte effektiviseringsmål og er en stram detailstyring af vandselskaberne. Forslaget udviser manglende overblik i forhold til konsekvenser og detaljer. Forslaget pålægger vandselskaberne et markant større effektiviserings-krav end de 1,3 mia. kr., der er aftalt i det politiske forlig. Bekendtgørelsen fjerner ekstraordinære effektiviseringer for op mod 800 mio. kr. Det sker angiveligt uden, at det tæller som en effektivisering på trods af udmeldinger fra politikere, der har indgået forliget, om at det ikke har været den politiske hensigt. Bekendtgørelsen giver herudover ikke tillæg til renteomkostninger forbundet med ny låntagning, ligesom den nuværende mulighed for tillæg, hvis et selskab ikke kan betale sine afdrag på lån, fjernes. Denne bestemmelse er nødvendig, da der ikke er sammenfald mellem aktivers levetid/afskrivning og låns løbetid. Den samlede pakke kommer til at betyde en kraftig reduktion i investeringsniveauet i de mest pressede vandselskaber. Og på sigt vil stadig flere vandselskaber blive tvunget til at reducere aktivitetsniveauet. De selskaber, der bliver tvunget til kraftige reduktioner, kommer til at oparbejde et investeringsefterslæb med forringelser i serviceniveau og forsyningssikkerhed til følge.

I tillæg til de dårligere økonomiske rammer for investering og låneoptag prioriteres tæt kontrol af vandselskaberne mange steder frem for lettelser af de administrative byrder og understøttelse af ressourceudnyttelse, erhvervssamarbejde og innovation. Dette kan undre, da vandselskaberne af egen drift har sat fokus på effektivisering og leveret ekstraordinære effektiviseringer for over 800 mio. kr. i 2014. En sådan præstation burde blive mødt med tillid, afbureaukratisering og mere ledelsesfrihed til vandselskaberne. I stedet er det besluttet at fjerne disse ekstraordinære effektiviseringer uden at anerkende dem som effektiviseringer samt at udvande den lovede mulighed for opsparing af overskud ved ikke at anføre midlernes status som egenkapital jf. den politiske aftale og dermed modarbejde vandselskaberne til en fortsat proaktiv indsats. DANVA finder dette meget bekymrende i betragtning af, at det reelt er denne proaktive indsats, der har drevet effektiviseringen af sektoren siden 2010 og tidligere.

Dårligere rammer for investeringer og låneoptag

Mindre låntagning

Forslaget medtager ikke de renteomkostninger, selskaberne har i prisloft 2016 altså omkostningerne fra allerede eksisterende lån. DANVA har spurgt hertil og er mundtligt blevet oplyst om, at det på trods af formuleringen er hensigten, at renteomkostningerne til eksisterende lån indregnes i det udgangspunkt, der fastsættes for vandselskabernes økonomiske rammer fremover, og at renteomkostningerne efterfølgende underlægges effektivisering. Selvom, de nuværende renteomkostninger indregnes, er denne løsning bestemt ikke uden problemer. Renteomkostningerne stammer typisk fra lån med en løbetid på 25-40 år, er renteomkostningerne på lånene fastlagt langt ud i fremtiden.

Derudover vurderer DANVA, at ca. 25 % af vandselskabernes gæld er finansieret med lån med variabel rente. Ved en eventuel fremtidig rentestigning dækker de nuværende renteomkostninger altså end ikke de fremtidige renteomkostninger på allerede optagne lån. Det samme vil gøre sig gældende, når selskabernes eksisterende korte byggekreditter skal omlægges til fastforrentede lån.

I tillæg til problematikken med allerede eksisterende lån er der en problematik omkring nyt låneoptag. Aktuelt har vandselskaberne et nettogældsoptag på ca. 1,3 mia. kr. årligt. Det betyder, at renteomkostningerne med det nuværende låneoptag stiger betydeligt år for år. Bekendtgørelsen vil få den konsekvens, at vandselskaberne fremover:

1. Ved nyt låneoptag binder sig til årligt i resten af lånenes løbetid på typisk 25-40 år at finde ekstraordinære effektiviseringer på andre aktiviteter svarende til renteomkostningerne
2. Alternativt stopper med at optage lån
3. Skal finde ekstraordinære effektiviseringer til at honorere nuværende gæld ved rentestigninger

I selskaber med relativt høje reinvesteringsbehov og begrænsede muligheder for takstfinansiering må bekendtgørelsen forventes at føre til lavere investeringsniveau med tilhørende konsekvenser for opbygning af investeringsefterslæb og lavere kvalitet, service og forsyningssikkerhed.

Tilbagetrækning af investeringstillæg

Forslaget viderefører ikke allerede givne tillæg til igangværende og planlagte investeringer. På baggrund af de tildelte investeringstillæg har vandselskaberne igangsat konkrete investeringer, der er under opførsel. Eksempelvis er HOFOR Hvidovre A/S i gang med at anlægge en skybrudsledning med en samlet anlægsværdi på 500 mio. kr. De allerede tildelte tillæg til denne investering trækkes nu tilbage – den nye regulering får altså virkning bagudrettet. Tillæg til planlagte investeringer udgjorde i prisloft 2016 for hele vandsektoren 16,4 mia. kr. svarende til et årligt tillæg til prislofterne på godt 400 mio. kr. Der er altså tale om et betydeligt ekstra effektiviseringskrav mange år ud i fremtiden. Det fremgår af lovforslaget, at vandselskabernes investeringstillæg, herunder det historiske investeringstillæg og tillægget for gennemførte investeringer, indgår i indtægtsrammen. Derfor går DANVA ud fra at bekendtgørelsen rettes til, så selskaberne får for alle investeringstillæg og at allerede tildelte tillæg ikke trækkes tilbage.

Håndtering af selskaber med stort reinvesteringsbehov

Vandselskaber med mange gamle aktiver har typisk fået et lavt tillæg for historiske investeringer, da anlæg, der er ældre end den såkaldte standardlevetid, er værdisat til nul kroner i prisloftet. Disse selskaber har samtidigt ofte et stort reinvesteringsbehov, da de typisk har mange gamle anlæg, der skal udskiftes. Der er altså en række selskaber med kombinationen af et lavt prisloft og et stort reinvesteringsbehov. Disse selskaber er herudover ofte presset af den såkaldte likviditetsklemme. Likviditetsklemmen opstår, fordi anlægsaktiver i prisloftet afskrives over op til 75 år, mens den maksimale låneperiode er 25-40 år. Det vil sige, at selskaberne ikke kan opkræve takster nok til dækning af afdragene på lånene. For at imødekomme disse selskabers behov indførte man en regel om, at vandselskaberne altid kan opkræve penge over prisloftet til afdrag på gæld. Denne regel er udeladt i den nye bekendtgørelse. Vandselskaber med et stort reinvesteringsbehov vil på grund af bortfaldet af denne regel, de høje effektiviseringskrav, fjernelsen af de ekstraordinære effektiviseringsgevinster og de manglende tillæg for renteomkostninger blive nødt til kraftigt at nedjustere deres låneoptag og dermed stoppe mange af deres planlagte reinvesteringer. Dette vil i givet fald betyde oparbejdning af et investeringsefterslæb og kan over en årrække få betydelige konsekvenser for serviceniveau og forsyningssikkerhed. Hårdt pressede selskaber kan på sigt ende med at gå konkurs.

Mulighed for reinvestering generelt

Der gives ikke tillæg til reinvesteringer i de nye økonomiske rammer. Omkostninger til reinvesteringer skal tilsyneladende afholdes ud fra eksisterende tillæg til historiske og gennemførte investeringer. Mange vand-selskaber står overfor store reinvesteringsbehov i takt med, at de skal forny store dele af især deres ledningsnet de kommende årtier. Den eksisterende ramme til reinvesteringer kan ikke dække sådanne behov på sigt. Problemstillingen med en for lille reinvesteringsramme forværres væsentligt, såfremt afskrivninger på historiske og gennemførte investeringer bortfalder i takt med, at disse bliver færdigafskrevet. Det gælder især for selskaber, der allerede i dag lånefinansierer i udstrakt grad og overfor långiver skal kunne sandsynliggøre, at renter og afdrag kan betales i en stabil økonomi for resten af lånets løbetid, typisk 40 år frem i tiden. Det er derfor vigtigt, at det præciseres, at investeringsrammen fra 2017 ikke skal korrigeres for bortfald af afskrivninger på historiske, gennemførte og planlagte investeringer. Det er samtidigt meget vigtigt, at det sikres, at vandselskaber med store reinvesteringsbehov har mulighed for at lave de nødvendige reinvesteringer. Andelen af selskaber med ekstra store reinvesteringsbehov må forventes at være stigende i takt med, at flere og flere selskaber skal til at forny store dele af især deres ledningsnet.

Påtvungne investeringsomkostninger

Bekendtgørelsen giver ikke mulighed for tillæg for påtvungne investeringer som eksempelvis omlægning af ledningsnettet i forbindelse med infrastrukturprojekter. Dette pålægger mange vandselskaber endog meget store omkostninger, og det er vigtigt, at det er muligt at få tillæg for omkostninger fra påtvungne projekter som følge af andre aktørers krav til vandselskaberne.

Effektivisering af vandsektoren

Fjernelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster

Med bekendtgørelsen fjernes de ekstraordinære effektiviseringsgevinster, vandselskaberne har optjent siden 2010 ved at være mere effektive end prisloftet. Der synes at være en udbredt misforståelse som endog har sneget sig helt ind i lovbemærkningerne om, at de ekstraordinære effektiviseringsgevinster er opstået på grund af det historiske udgangspunkt i 2003-05. Det er ikke rigtigt. Da der allerede er foretaget en korrektion for ekstraordinære effektiviseringsgevinster i prisloft 2012, kan vandselskaberne ikke have driftsomkostninger i prisloftet, der er højere end de faktiske driftsomkostninger i 2010, 2011 eller 2012. Fjernelsen af ekstraordinære effektiviseringsgevinster er altså éntydigt et ekstra effektiviseringskrav til de selskaber, der har præsteret bedre end prisloftet siden 2010.

DANVA finder det meget uheldigt, at de selskaber, der effektiviserer mere end krævet af regulator, på denne måde skal straffes i form af ekstra effektiviseringskrav. Bekendtgørelsen risikerer at skabe et regime, hvor besparelser kun bliver hentet, der hvor regulator tror, de er. Erfaringen viser imidlertid, at der er ringe eller ingen sammenhæng mellem effektiviseringskrav og ekstraordinære effektiviseringer. Regulators krav rammer i gennemsnit stort set forkert i forhold til selskabernes evne til at levere effektiviseringer. Fremadrettet risiker vi dermed at havne i en situation, hvor regulator ofte stiller stadigt større krav om besparelser de forkerte steder, mens vandselskaberne ikke ”tør” hente effektiviseringerne der, hvor de i virkeligheden er. Et selskab, der går foran indtægtsrammen med en øget effektiviseringsindsats, må efterhånden forvente, at forskellen betragtes som ”luft”, der kan fjernes (efter en ukendt metode og på et ukendt tidspunkt).  Med andre ord opstår der en situation, hvor et selskab, der effektiviserer mere end krævet, skal være sikker på, at det permanent kan holde den nye og højere standard, samtidigt med at det også møder fremtidige effektiviseringskrav fra regulator. Konsekvensen heraf kendes fra klassisk budgetstyring, hvor eksempelvis forsvaret tidligere er blevet beskyldt for at ”brænde benzin af” i december for at sikre det følgende års budget.

I forhold til fjernelsen af de ekstraordinære effektiviseringsgevinster skal DANVA endnu engang efterlyse den afvejning, der ligger i den politiske aftale. Ifølge aftalen skal der alene ske en tilpasning med henblik på at begrænse muligheden for uhensigtsmæssigt høje opsparinger.  Derudover er branchen blevet lovet, at der vil blive taget forsigtighedshensyn ved fastsættelsen af grundlaget for indtægtsrammerne, hvilket imidlertid ikke ses afspejlet i bestemmelsen. Som minimum bør det fastslås specifikt i bekendtgørelsen, at udgangspunktet ikke kan fastsættes som værende mindre end de maksimale faktiske driftsomkostninger i årene 2013-2015 og at der herudover skal tages forsigtighedshensyn. Et vandselskab bør af hensyn til det fremtidige incitament til at yde ekstraordinært ikke kunne modtage effektiviseringskrav til et niveau, der er lavere end de effektive driftsomkostninger i den resultatorienterede benchmarking inklusiv særlige forhold og forsigtighedshensyn.

Højere reelle effektiviseringskrav

Effektiviseringskravene er som nævnt øget markant i forhold til den politiske aftale, da ekstraordinære effektiviseringsgevinster fjernes, uden at dette tæller med i målet om at hente 1,3 mia. kr. i 2020. Der er altså sket en forhøjelse af effektiviseringskravet til op mod 2,1 mia. kr. i 2020. Hertil kommer, at der ikke gives tillæg for renteomkostninger fremadrettet, at allerede tildelte tillæg for igangværende og planlagte investeringer ikke medtages, og at der indføres et væsentlighedskrav for mål. Alt dette gør, at vandselskaberne presses markant mere end forudsat i den politiske aftale.

Hertil kommer det ekstra element, at mange omkostninger, der ikke kan påvirkes på den korte bane, alligevel pålægges krav om effektivisering her og nu. Et eksempel er effektiviseringskravet på renteomkostninger.  Da stort set alle vandselskaber optager deres lån i KommuneKredit til favorable standardvilkår, er der reelt ikke mulighed for at hente de tilsyneladende pålagte 2 % i generelt effektiviseringskrav på disse omkostninger. Det betyder, at kravet til renteomkostninger skal hentes et andet sted. En anden og meget væsentlig post er krav på op til over 2 % på afskrivningerne. De lange investeringshorisonter, samt at investeringerne typisk er faldet i klumper, gør, at der kan gå mange år førend et aktiv udskiftes, og der dermed er mulighed for at forsøge at realisere effektiviseringerne, der således skal findes andre steder.

Da rammen for mål løbende tilpasses de afholdte omkostninger inklusiv nedjusteringer pga. effektviseringer, tæller effektiviseringer på mål ikke med i indfrielsen af effektiviseringskrav. Dermed skal effektiviseringskravene til mål altså indhentes på de andre omkostninger i de økonomiske rammer. Forsyningssekretariatet kan derudover kun justere den økonomiske ramme for et selskab, hvis der er tale om væsentlige omkostninger. Det indarbejdede væsentlighedskrav kommer til at virke som et ekstra effektiviseringskrav, idet forøgelser under væsentlighedskravet vil skulle findes et andet sted.

De mange poster, der modtager krav, men ikke kan påvirkes, gør, at kravet til de poster, der kan påvirkes (typisk driften), reelt bliver meget højt.

Individuelle effektiviseringskrav

DANVA finder, at der i forhold til det individuelle krav er tale om en mangelfuld udmøntning. Det fremgår ikke af forslaget, hvorledes det individuelle effektiviseringskrav fastsættes størrelsesmæssigt.  Det fremgår specifikt af den politiske aftale og lovbemærkningerne, at det individuelle krav maksimalt kan være 2 %, altså implicit, at kravet kan være mindre end 2 %, og at fastsættelsen skal ske for det enkelte selskab i spændet mellem 0 % og 2 %. Derfor bør bekendtgørelsen også indeholde regler for udmøntningen heraf samt sikring af, at der kun gives krav til selskaber, hvor der er påvist effektviseringspotentialer af en vis størrelse. Tidligere klagesager ved Konkurrenceankenævnet har vist, at det er meget vigtigt, at behovet for forsigtighedshensyn og retssikkerhed er tydeligt beskrevet i bekendtgørelsen, såfremt man ønsker, at sådanne hensyn indgår i implementeringen. Der gøres især opmærksom på, at Forsyningssekretariatet oprindeligt praktisk talt ikke tog nogen forsigtighedshensyn ved uddeling af individuelle effektiviseringskrav til trods for, at det ifølge lovbemærkningerne kun var selskaber med et særligt effektiviseringsbehov, der skulle have krav.

Endelig mener DANVA at der fremadrettet bør tages hensyn til total cost of ownership i forhold til den økonomiske regulering af vandselskaberne.

Modarbejdning af de andre hensyn i det politiske forlig og loven

Hensyn til miljø, service og forsyningssikkerhed

De markant øgede effektiviseringskrav vil forventeligt påvirke de mest pressede selskaber markant og kan næppe undgå at føre til reduktioner i serviceniveau, forsyningssikkerhed og kvalitet over en årrække. Reduktioner, der i værste fald bliver betydelige. Dette er i strid med vandsektorlovsforliget, hvor et af fire bærende principper er at understøtte og videreudvikle en forsyning med høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed, klima og natur.

Hensynet til miljø, service og forsyningssikkerhed presses også af, at der i bekendtgørelsesudkastet kun er hjemmel for Forsyningssekretariatet til at tage hensyn til omkostninger, der er særlige for det enkelte vandselskab – og det kun i det omfang, Forsyningssekretariatet vælger at gøre det. Den totaløkonomiske benchmarking tager ikke i det oplæg DANVA har set skitseret direkte hensyn til sundhed, miljø, klima og energi, og DANVA finder det på baggrund af erfaringerne med den nuværende benchmarking meget tvivlsomt om det kan lade sig gøre at leve op til lovbemærkningerne og indarbejde en fyldestgørende hensyntagen i benchmarkingen til disse væsentlige hensyn inden udgangen af 2017. Dertil kommer behovet for at kunne håndtere andre hensyn som eksempelvis selskaber, der har særligt mange industrikunder og særlig sammensætning af spildevand med deraf genererede følgevirkninger. Det påfører derudover vandselskaberne betydelige ekstra administrative omkostninger at skulle indberette til nye opdateringer af benchmarkingen, især hvis benchmarkingen fremover skal dække alle forhold, der ikke er særlige. Det er derfor meget vigtigt, at det præciseres, at Forsyningssekretariatet skal tage hensyn til omkostninger, som den totaløkonomiske benchmarking ikke tager højde for.  Med udgangspunkt i ansøgninger om mål og ved at acceptere, at ikke alle omkostningsposter nødvendigvis benchmarkes, kan man formentlig endda lave en administrativ nem løsning. Der bør endvidere vises hensyn ved helt at fratrække de relevante omkostninger i benchmarkingen fremfor som i dag kun at give en delvis kompensation ved et tillæg til netvolumen. DANVA mener, ikke at den kontinuerlige udbygning af benchmarkingen for at sikre, at alle omkostningsposter får individuelle krav fremfor generelle krav, er hensigtsmæssig i en regulering, der skal føre til afbureaukratisering.

Det er positivt, at vandselskaberne har mulighed for at søge mål i bred forstand.  Det er dog vigtigt, at det præciseres i bekendtgørelsen, at væsentlighedsgrænsen gælder for de samlede akkumulerede omkostninger til mål, således at der gives tillæg, når omkostningerne overstiger grænsen. Ligesom det er vigtigt at få præciseret, at når grænsen overskrides, så gives tillægget så det svarer til de fulde omkostninger og ikke kun den del af omkostningerne, der overstiger væsentlighedsgrænsen. I modsat fald bliver væsentlighedsgrænsen et væsentligt ekstra effektiviseringskrav, der modvirker selskabernes muligheder for at levere de efterspurgte ydelser.

Takstnedsættelser, ressourceudnyttelse og teknologiudvikling

Forslaget giver ikke automatisk vandselskaberne mulighed for at optimere deres produktion i forhold til nettoomkostningerne ved forskellige tiltag. Det betyder, at vandselskaberne kan blive pressede til at træffe beslutninger, der betyder højere takster end nødvendigt. Dette sker samtidig med, at det kan forhindre optimal ressourceudnyttelse, erhvervssamarbejde og innovation.

Et eksempel: Selskab A bruger 300.000 kr. på at optimere sin biogasproduktion og sælger som følge heraf gas for 500.000 kr. ekstra. Selskab A må nu opkræve 500.000 kr. mindre af sine kunder og kan derfor kun gennemføre optimeringen, hvis det kan finde 300.000 kr. i ekstraordinære effektiviseringer andre steder, da der ikke umiddelbart kan opnås tillæg til omkostningerne. Dermed bliver det tvivlsomt, om selskab A kan gennemføre optimeringen og spare sine kunder for 200.000 kr. Selskab A vil dog muligvis kunne søge sin(e) kommune(r) om et mål og på denne måde opnå et tillæg til omkostningerne (dette bør i givet fald præciseres). DANVA finder det dog meget uhensigtsmæssigt, at vandselskaberne skal søge kommunerne om tilladelse til at lave almindelige produktionsøkonomiske optimeringer. Konsekvensen vil være, at kommunerne skal opbygge kompetencer til at godkende teknisk komplicerede tiltag som eksempelvis optimering af et biogasanlæg. Desuden vil det være ekstra kompliceret for et selskab som eksempelvis Biofos, der i givet fald skal have godkendelse fra 10 forskellige kommuner til for eksempelvis at optimere deres biogasproduktion.

Det samme problem opstår, hvis et selskab får tilskud eller betaling fra samarbejdspartnere til eksempelvis demonstrationsprojekter og lignende. Indtægten indgår i indtægtsrammen, men der gives ingen tillæg i indtægtsrammen til omkostningerne til projektet. Dermed kan vandselskaberne i en indtægtsrammesammenhæng reelt ikke modtage tilskud fra forskningsinstitutioner, samarbejdspartnere i erhvervslivet eller andre. Vandselskaberne kan dog muligvis ansøge kommunerne om lov til at modtage midler via et mål. Dette er igen fuldstændigt unødvendigt og formålsløst bureaukrati.

Problemet gentager sig mange steder og vil eksempelvis også give problemer, hvis vandselskaberne skal deltage i innovative løsninger med udlejning af plads i kloakrør til bredbånd eller udvinding af fosfor eller varme fra spildevandet.

DANVA foreslår, at man tillader ”nettofisering” uden ekstra interne regnskaber (undtagen muligvis for frontselskaber i den økonomiske benchmarking). Alternativt foreslår DANVA, at selskaberne automatisk kan få tillæg til omkostninger i forbindelse med indtægtsgenererende aktiviteter. Lovforslaget er meget uhensigtsmæssigt, da det modarbejder alle 4 hovedprincipper i den politiske aftale: effektivitet, videreudvikling af miljø, service og forsyningssikkerhed, mindre bureaukrati og bedre rammer for teknologiudvikling.

Overskud fra ekstraordinære effektiviseringsgevinster og mulighederne for at anvende dem

Forligsaftalens mulighed for at opspare ekstraordinære effektiviseringsgevinster som egenkapital, der frit kan anvendes indenfor vandselskabernes hovedvirksomhed, bliver begrænset med forslaget. Idet den politisk aftalte og i lovbemærkningerne givne mulighed for optjening af egenkapital er blevet til en mulighed for at foretage henlæggelser, der efterfølgende skal redegøres for afviklingen af.  DANVA finder dette stærkt kritisabelt og skal derfor kraftigt opfordre til, at forslaget omskrives på dette punkt, således at der bliver tale om egenkapital, der frit kan anvendes til eksempelvis teknologiudvikling.

Administrative byrder

De administrative byrder må forventes at stige med bekendtgørelsesforslaget, der udvider reguleringen på en række områder. Derfor skal vi også opfordre til, at der fortages en afbureaukratisering, hvor det er muligt. Som mulige forbedringer via mindre justeringer kan nævnes: Tillad modregning af udgifter i indtægter (eksempelvis biogas), hold afgift på ledningsført vand uden for indtægtsrammen, stil færre krav til årsregnskabet, lav flerårig kontrol, der følger de flerårige rammer, tillad fri opsparing af ekstraordinære effektiviseringsgevinster, undlad løbende opdateringer af TOTEX-benchmarkingmodellen, fritag omkostninger fra individuelle krav i stedet for hele tiden at forsøge at lave udvidelser af benchmarkingen, undlad tidskrævende individuelle vurderinger af effektiviteten i forhold til ofte små omkostningsposter ved eksempelvis mål, tag forsigtighedshensyn i stedet for at forsøge at øge præcisionen af benchmarkingmodellen ved dyre og administrativt tunge modelopdateringer og udarbejd en nem procedure for ansøgning og tildeling af tillæg til mål.

Kort sagt: fokusér på de store linjer og ikke de små.

Andre forhold i forslaget, der giver særlig anledning til bemærkninger

Kontrol bør følge indtægtsrammen

Når det skal kontrolleres, om et vandselskab overholder indtægtsrammen, kontrollerer man efter forslaget ikke den årrække, rammen dækker, men en forskudt periode. Dette medfører problemer, da vandselskaberne fastsætter taksterne i året forud. Selskaber kommer eksempelvis til at stå i den situation, at de skal indregne en eventuelt ikke opkrævet indtægt for 2017 i forbindelse med takstfastsættelsen for 2018, der skal være offentliggjort 1. januar 2018. Dette er mindre fleksibelt end den nuværende regulering og kan give svingende takster og incitament til overopkrævning. Dette var ikke meningen med flerårige indtægtsrammer.

Forslaget til kontrollen med de økonomiske rammer er udtryk for, at rammerne fortsat opfattes som etårige og ikke som flerårige. I stedet ville det være oplagt at lade kontrollen følge perioden for rammen som i den nuværende regulering. Dette forudsætter dog, at man opprioriterer afbureaukratisering frem for kontrol.

Mulighed for at rette fejl

I den nuværende regulering har der i flere tilfælde været behov for at efterregulere/udmelde nye prislofter for et år. Dette har eksempelvis været nødvendigt i forhold til klagesager, hvor Forsyningssekretariatets afgørelser er blevet hjemvist samt ved fejl i de såkaldte frontselskaber i benchmarkingen. Men selskaberne har ikke fået reel mulighed for at opkræve de manglende indkomster. DANVA har tidligere gjort opmærksom på dette forhold og bedt om at få lavet de fornødne ændringer i reguleringen til sikring af, at selskaberne ikke går glip af indtægter på grund af disse forhold. Forslaget til den nye regulering honorer ikke dette behov, men giver faktisk selskaberne endnu dårligere muligheder frem til 2020. DANVA skal derfor endnu engang opfordre til, at der indarbejdes en løsning på denne problemstilling.

Det der ikke kan påvirkes og muligheden for at korrigere i forhold hertil

I lovbemærkningerne er det specifikt angivet, at det er hensigten, at der skal kunne tages hensyn til omkostninger, som vandselskaberne ikke kan påvirke eller som det kun kan påvirke marginalt, herunder at der skal tages højde for en række specifikt nævnte omkostninger. Dette krav kommer i forslaget til bekendtgørelsen til udtryk ved en tilsyneladende udtømmende liste med de omkostninger, der er brugt som eksempler i lovforslaget, samt at disse friholdes fra effektiviseringskrav. DANVA mener ikke at lovforslaget er fyldestgørende honoreret og finder det samtidig meget uheldigt, at der er anvendt en udtømmende opremsning, da dette er meget lidt fleksibelt i forhold til mangler, der opdages senere. Det giver anledning til at forespørge, om det eksempelvis er bevidst, at vandsamarbejder, kontingent til brancheforeninger og afgifter ikke er medtaget.

I det hele taget mangler der mulighed for at justere indtægtsrammen i forhold til uforudsete forhold. Det er eksempelvis uklart, hvordan udgifter til fremtidige periodiske omkostninger skal håndteres. Ligesom det fremstår uklart, hvorledes industrianlæg der udleder stoffer omfattet af særbidragsordningen håndteres af reguleringen.  

Opgørelsen af indtægter

DANVA skal opfordre til, at forslagets beskrivelse af opgørelsen af selskabernes indtægter gennemtænkes og gennemskrives. Eksempelvis er der behov for, at indkomster som tilslutningsbidrag kan periodiseres for at undgå prisudsving, at der tages hensyn til tab på restancer, samt at selskaberne ikke kommer i klemme på grund af den lovbestemte afdragsordning. Der er også behov for at en bedre beskrivelse i forhold til indtægter fra tilknyttet virksomhed i forhold til eksempelvis at sikre mulighed for at fastholde og igangsætte aktiviteter.

Muligheden for godkendelse af takster

Forslaget indeholder ikke nogen frist for, hvornår selskabernes skal have modtaget et udkast til indtægtsrammer i høring for den kommende reguleringsperiode. Selve høringen af de økonomiske rammer hos selskaberne ses heller ikke overført fra den gældende økonomiske regulering af vandselskaberne. Vi går ud fra at dette er en fejl, som vil blive rettet.

Særligt i forhold til de økonomiske rammer for 2017 skal vi dog anføre, at bekendtgørelsesforslaget indeholder en bestemmelse om, at den totaløkonomiske benchmarking først offentliggøres d. 15. december 2016. DANVA har spurgt ind til dette og er blevet oplyst om, at der skulle have stået, at vandselskaberne senest får deres indtægtsrammer for 2017 d. 15. december 2016. Dette gør det umuligt for vandselskaberne at nå at få godkendt deres takster for 2017 hos kommunalbestyrelserne inden 1. januar.

DANVA opfordrer derfor til, at fristen rykkes længst muligt frem og til, at selskaberne desuden får oplyst en individuel og bindende tidsfrist af Forsyningssekretariatet af hensyn til koordinering af processen med kommunerne. Hertil bør det sikres, at takster vedtaget efter 1. januar er lovlige, såfremt fristen ikke rykkes væsentligt frem.

Overgang fra nuværende til kommende regulering

Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvordan overgangen fra den nuværende til den kommende regulering laves på en række områder. Det henstår således i det uvisse, hvad der sker med optjente ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og hvorledes der korrigeres for ikke opkrævede tillæg mellem prisloft 2016 og indtægtsrammen i 2017.

Simplificering af rammen for vand

Afgift på ledningsført vand bør tages ud af indtægtsrammen på samme måde som moms. Dette er administrativt lettere og vil samtidig fjerne den forskel, der er i væsentlighedsgrænserne mellem vand og spildevand på grund af indregningen.

Brug af årsregnskabet

Flere steder i forslaget refereres der til årsregnskabet, selv om dette ikke er muligt, idet der bruges forskellige afskrivningsprincipper i årsregnskabet og i reguleringsregnskabet. Som et eksempel kan nævnes det nye princip om dekomponering af afskrivninger i årsregnskabet.

Samtidig bør det holdes for øje, at jo flere krav, der stilles til årsregnskabet, jo større bliver omkostningerne herved. Derfor bør forhold, der ikke er nødvendige for kontrollen af selskabernes overholdelse af de økonomiske rammer, som eksempelvis det foreslåede krav om redegørelse af henlæggelser og afviklingen heraf, heller ikke medtages.

Udkast til Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed

DANVA påskønner, at der er sket en gennemskrivning af bekendtgørelsen, samt at bekendtgørelsen er tro mod budskaberne i forliget. Derudover vil vi gerne rose bekendtgørelsen for at præcisere flere elementer, som bliver efterlyst af foreningen. Foreningen vil gerne opfordre til, at Energistyrelsen følger op med at prioritere en opdatering af den tilhørende vejledning, som har været til stor gavn i den hidtidige efterlevelse af reglerne.

Men selv om det således er vores vurdering, at selve forslaget til bekendtgørelsen omkring tilknyttede aktiviteter er tro mod den politiske aftale, forudser vi problemer for aftalens hensyn om bedre rammer for teknologiudvikling, innovation og understøttelse af demonstration samt eksport af vandteknologiløsninger på grund af den økonomiske regulering, som beskrevet ovenfor.

Udkast til Bekendtgørelse om spildevandsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Det udsendte forslag har til hensigt at konsekvensrette bekendtgørelsen om medfinansiering i forhold til ændringerne af den økonomiske regulering af vandselskaberne. Desværre må DANVA konstatere, at resultatet ikke honorerer behovet for en sammenhæng mellem de to bekendtgørelser. Vandselskaberne skal således betale projektejer på baggrund af de faktiske omkostninger til investering, drift og vedligeholdelse i forbindelse med et projekt i henhold til medfinansieringsbekendtgørelsen. Mens selskabet efterfølgende i henhold til forslaget til bekendtgørelsen om økonomiske rammer skal effektivisere på det betalte. I praksis vil det betyde, at vandselskaberne skal effektivisere ekstra, når de indgår i sådanne projekter. DANVA forventer, at det kan få negative konsekvenser for klimaprojekterne fremadrettet, hvis ikke dette bliver ændret. I den forbindelse vil vi gerne opfordre til, at der samtidig bliver rettet op på andre dele af reglerne om medfinansiering.

DANVA finder det således positivt, at vandselskabers driftsopgaver vedrørende medfinansieringsaktiviteter med forslaget nu bliver en del af vandselskabernes hovedaktiviteter/forsyningsvirksomhed. Men vandselskaber bør også kunne eje anlæg, der etableres i forbindelse med medfinansieringsprojekter. De anlæg, der etableres som led i medfinansieringsprojekter, ligner i det væsentlige traditionelle spildevandsløsninger. Derfor har vandselskaberne den tekniske viden om, hvordan anlæggene bør udformes for at sikre en god hydraulisk funktion og integration med vandselskabernes egne systemer.

DANVA finder i øvrigt, at hindringer for projekterne, der opstår via regelsættet som eksempelvis 75 % grænsen, bør overvejes.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA