EU 3 møde i maj 2019

Generelt er arbejdet i EurEau, den europæiske vandforening, præget af dels et lobby-fokus dels et ønske om at sikre erfaringsudveksling.

Når emnet er lovgivningsarbejde i EU, er det centralt at erindre, at det sagtens kan tage 5 år fra de indledende sonderinger af behovet til den formelle vedtagelse i EU. Det udfordrende i en sådan lang proces kan være at spotte de tidspunkter, hvor det giver mening at lave en omtale i eksempelvis DANVAs nyhedsbrev.

I øvrigt kan det nævnes, at EU 3 arbejder med lovgivning, økonomi og ledelse – og de danske repræsentanter er Søren Povlsen, HOFOR, og Susanne Vangsgård, DANVA.

Koncessioner og vandsektoren

Synonymer til ordet koncession er bevilling eller tilladelse. En konces-sionsaftale kan beskrives som en aftale mellem det offentlige og en privat aktør, hvor den private aktør dels får ansvaret for en given aktivitet og kan få indtægterne fra brugerne dels bærer den økonomiske risiko. I Danmark kendes det fra Storebælts- og Øresundsbroen.

I Europa møder vi koncessions-systemet ved de franske betalingsmotor-veje, og der er flere lande, hvor vand- og spildevandsforsyningerne har operatører, som har fået driftsansvaret i en given periode.

Det aktuelle koncessionsdirektiv fra 2014 er under evaluering, og i den forbindelse skal det igen drøftes, om vandsektoren skal være omfattet. I starten af 2019 udsendte EU en høring med henblik på at få input om behovet for regler, og DANVA gav bidrag til den fælles tilbagemelding fra EurEau.

DANVAs udgangspunkt er, at koncessionsbegrebet ikke skal udvides til at omfatte indvindingstilladelser (vandforsyning). Det er derfor vigtigt, at vi via vore europæiske kollegaer har øje for en kommende dom fra EU dom-stolen, hvor der tages stilling til, om tilladelser til vandkraftværker er omfattet af det aktuelle koncessionsbegreb.

Kritisk infrastruktur

Vores kollegaer i el-sektoren kender til ECI direktivet (europæisk kritisk infrastruktur), hvoraf skrappe sikkerhedsregler for grænseoverskridende forsyning fremgår. Der er aktuelle overvejelser i EU om behovet for at opdatere direktivet mhp. at lade cyber security blive integreret og udvide kredsen af infrastruktursystemer.
Forventningen er, at en EU rapport sommeren 2019 ikke vil anbefale, at direktivet skal omfatte vandsektoren.

Cybersecurity

Foråret 2019 godkendte EU Parlamentet det såkaldte Cybersecurity Act, men aktuelt mangler den formelle godkendelse fra Ministerrådet. Det må erkendes, at selv i EurEau regi var der ikke blevet givet speciel opmærk-somhed til denne generelle forordning.

Omdrejningspunktet er certificerings-ordninger for internet-opkoblet udstyr og service, der i første omgang skal være frivillig. Der vil dog allerede i 2023 skulle ske en evaluering af ordningen, det vil sige, at der kan komme en obligatorisk certificeringsordning.

Især vore tyske kollegaer er bekymret for, at ordningen bliver obligatorisk for tidligt, hvilket vil kunne hæmme konkurrencen i forhold til bl.a. smart meters/vandmålere. Læs mere her.

Implementering af NIS-direktivet

EU's NIS-direktiv (om net og informationssikkerhed) satte for et par år siden it-sikkerhed og begrebet væsentlig operatør på dagsorden i Danmark. Aktuelt er det således, at sikkerhedskravene alene angår vandforsyningsområdet – og kun for forsyninger, der er udpeget som væsentlige operatører.

Det kan konstateres, at direktivet er implementeret på forskellige vis; i nogle lande synes reglerne også at skulle omfatte spildevandssiden, og der er drøftelser af, om kravene skal fremgå af kommunale beredskabs-planer eller planer udformet af forsyningerne. Der planlægges en skriftlig erfaringsopsamling i EU 3.

En passant kan det oplyse, at Miljøstyrelsen har inviteret DANVA og forsyninger til at evaluere de danske regler, som er udformet sådan, at der ikke er nogen dansk vandforsyning, som skal honorere de it-mæssige sikkerhedskrav omtalt i direktivet.

Danske erfaringer; FN's verdens mål og god ledelse

Med afsæt i DANVAs engelsksprogede inspirationskatalog om SDGs gav DANVA et oplæg om forsyningernes mulighed for at arbejde systematisk med FNs verdensmål. Dette vakte interesse, da der tilsyneladende ikke i andre europæiske lande er sådanne tiltag på forsyningsniveau.

I 2017 blev foreningens Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyninger oversat til engelsk, og det indgår som et basisdokument i det internationale standardiseringsarbejde, hvor ønsket er et ISO dokument om god selskabsledelse for vandselskaber. Læs DANVAs kodeks her.

DANVA medlemmer leverede i december 2018 rådata i forhold til undersøgelsen af kodeksets udbredelse i den danske vandsektor. Resultatet kan læses her og blev præsenteres i EurEau regi, ligesom det vil blive anvendt i globale standardiserings regi.