COLOURBOX6542461.jpg

DANVA undersøgte i december 2018 brugen af foreningens kodeks for god selskabsledelse for kommunale forsyninger, der blev lanceret i 2017.

Undersøgelsen viser tydeligt, at kodekset spiller en central rolle for kommunale vandselskabernes arbejde med god selskabsledelse.
DANVAs undersøgelse viser, at 93 % af kunderne – der jo er indirekte berørt af undersøgelsen - forsynes af et vandselskab, der allerede arbejder med eller planlægger inden for det næste år at arbejde med god selskabsledelse.

84 % af kunderne - omfattet af undersøgelsen - forsynes af et vandselskab, der helt eller delvist arbejder med eller planlægger at arbejde med DANVAs kodeks for god selskabsledelse. 8 % forsynes af et vandselskab, der arbejder systematisk med god selskabsledelse, men ikke ud fra DANVAs kodeks. Selskaber, der har svaret ”andet”, arbejder med god selskabsledelse, men ikke nødvendigvis inden for systematiske rammer. Disse vandselskaber forsyner 1 % af forbrugerne.

Det er kun 7 % af danskerne, der forsynes af et vandselskab, der endnu ikke arbejder systematisk med god selskabsledelse eller planlægger at bruge DANVAs kodeks inden for det næste år.

Figur 1. Sådan bruges DANVAs kodeks for god selskabsledelse. 

Redegørelser for god selskabsledelse

1. januar 2010 var kommunernes skæringsdato for selskabsgørelse af deres vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter. Til trods for at det ikke er længere siden, svarer 27 % af respondenterne, at de opererer med årlige redegørelser, mens 2 % udarbejder en redegørelse hvert andet år. 34 % af de vandselskaber, der arbejder med kodeks for god selskabsledelse, udarbejder redegørelser, og 73 % af disse gør den tilgængelig for offentligheden.
Det kan ses af figur 2 i undersøgelsen, at redegørelser for god selskabsledelse er en ny aktivitet.

Figur 2. Såfremt der udarbejdes en redegørelse - angiv året, hvor dette skete/vil ske første gang.

Bestyrelsesevaluering

Evaluering af bestyrelsen, har været fokusområde i årsberetningen 2017-2018 for Komitéen for god selskabsledelse under Erhvervsstyrelsen, der har de børsnoterede selskaber som omdrejningspunkt. Dette hænger sammen med investorernes og interessenternes ønske om at kunne vurdere bestyrelsens arbejde og sammensætning i forhold til selskabets langsigtede strategi for værdiskabelse.

Således inspireret er der blevet spurgt til emnet hos vandselskaberne:

  • 54 % af respondenterne udfører bestyrelsesevaluering, og blandt disse respondenter sker dette for 81 % vedkommende hvert år.
  • Når der sker bestyrelsesevaluering sker dette typisk ved en intern evaluering, 80 %, mens der blot sker evaluering via eksterne konsulenter i 16 %, og formen er ikke fastlagt endnu for 4 %.

Ejerskabsdokument

Aktivt ejerskab er et emne, der er begyndt at fylde mere i årsberetninger fra Komitéen for god selskabsledelse, og det bagvedliggende ønske at fremme selskabernes langsigtede værdiskabelse. Samtidigt giver ejer-skabsdokumentet også en gennemsigtelighed i forhold til, hvorledes ejeren vælger at udøve sit ejerskab – og er i den relation bl.a. retnings-givende for selskabets fokus.

Ejerskabsdokumentet er tydeligvis et afgørende instrument, når såvel retning som roller skal tydeliggøres for et selskab/en forsyning.

På den baggrund er det også positivt, at 80 % af respondenterne i DANVAs undersøgelse for vandselskaber har et ejerskabsdokument at forhold sig til, og at der er adskillige, som forventer, at der komme et sådant dokument.

 

Figur 3. Har ejerkommunen(erne) udarbejdet et ejerskabsdokument?

Perspektivering

DANVAs undersøgelse viser, at der stor vilje til at arbejde med god ledelse i vandsektoren. Det understøttes af det faktum, at 93 % af kunderne omfattet af denne undersøgelse danskerne forsynes af et vandselskab, der arbejder med eller planlægger inden for det næste år at arbejde med god selskabsledelse.

Regeringens Forsyningsstrategi fra 2016 har inspireret til en drøftelse af god ledelse og professionalisering af forsyninger generelt, og foreningen vil i en snarlig dialog med forsyningsminister Lars Christian Lilleholt synliggøre undersøgelsens resultater. DANVA og de øvrige forsynings-brancher mener på baggrund af resultaterne ikke, der er behov for en central styring fra ministerierne på dette felt.

Flere respondenter har i øvrigt på opfordring angivet bemærkninger i forhold til, hvad kodekset kunne behandle og hvilke emner, der ikke behøver at indgå i kodekset. Disse kommentarer vil DANVA naturligvis analysere nærmere mhp. at vurdere evt. næste skridt.

Bagvedliggende tal

Vandselskaberne arbejder målrettet at optimere deres indsatser i bestyrelseslokalet, hvilket alt andet lige kommer forbrugerne til gode. Derfor vil vi dvæle lidt ved sammenhængen mellem tallene fra respondenterne/vandselskaberne og forbindelsen over til kundetallene.
Undersøgelsens respondenter (49 stykker) svarer på vegne af 134 selskaber ud af de 189 kommunalt ejede drikkevands- og spildevands-selskaber, opgjort efter Forsyningssekretariatets opgørelse. Derved omfatter besvarelserne 71 % af selskaberne i den nævnte opgørelse.

Ud af det totale antal kommunalt ejede selskaber repræsenterer besvarelserne 84 % af den samlede debiterede drikkevandsmængde og 81 % af den samlede debiterede spildevandsmængde.

For at give et billede af andelen af kunder, hvis respektive selskaber arbejder systematisk med god selskabsledelse, er nogle af resultaterne præsenteret, således så det vægtes i forhold til de debiterede vand-mængder i selskaberne. Det antages således, at der er en direkte sammenhæng mellem debiteret vandmængde og antal kunder.

Birgitte Mogensen, bestyrelsesmedlem i DANVA og i VandCenter Syd udtaler:

”Jeg har erfaret, at arbejdet med god selskabsledelse er en flerårig proces. Første gang, en bestyrelse skal evaluere sig selv - og/eller forholde sig til de spørgsmål, som er i en anbefaling til god selskabs-ledelse, kan der være usikkerhed rundt om bestyrelsesbordet, hvor man spørger: Gør vi dette? Hvor meget gør vi? Hvad er tolkningen af dette spørgsmål? Er det farligt at svare for ærligt?”
Birgitte Mogensen fortsætter:
”I år to er der mere ro på, og i år tre bliver arbejdet med at besvare anbefalingerne mere proaktivt, så diskussionerne ikke mere er forsvar, men et integreret element i ledelsesstrategien.”