Grønningen 1 SLA

Grønningen NV–Bispeparken er gentænkt som en park, hvor 18 lavninger både håndterer skybrud og skaber plads til natur, leg og fællesskab.

Navn på indstiller

Louise Grøndahl

Projektpartnere

Københavns Kommune
HOFOR
Boligforeningerne AKB, AAB og fsb
Rådgiverne SLA og NIRAS
Kunstner Kerstin Bergendal
Entreprenør Ebbe Dalsgaard samt Hogager Byg

Motivation for projektet

Med Grønningen NV – Bispeparken er der skabt et klimatilpasningsprojekt som er en integreret del af byens udvikling samtidig med at der er skabt et rekreativt område der forbedrer de fysiske rammer i kvarteret. Projektet tager udgangspunkt i to konkrete udfordringer: Området var udpeget til at håndtere skybruds- og hverdagsregn for at beskytte de lavereliggende dele af byen, samtidig med at den eksisterende park gennem en årrække ikke var blevet indtaget af områdets beboere, idet ingen følte ejerskab for parken. Løsningen blev derfor ikke at etablere en traditionelt teknisk regnvandsløsning, men at gentænke hele landskabet.
20.000 m² er omdannet til en ny lokal bypark, hvor vandhåndtering, bynatur, leg, ophold og fællesskab er tænkt sammen. Parken er udformet med 18 forbundne lavninger og regnvandsbassiner, som tilsammen kan tilbageholde mere end 3.000 m³ regnvand ved kraftig regn. Vandet ledes gennem et system af render og lavninger, som udnytter områdets naturlige terræn og dermed kan håndteres uden pumper. Når der ikke er skybrud, fungerer de samme arealer som parkens rum til leg, ophold, natur og fællesskab.
Den bærende idé er, at klimatilpasning ikke skal være teknisk infrastruktur, der optager plads i byen, men kan være selve grundlaget for at skabe nye og attraktive byrum. Vandets vej er derfor gjort synlig og til en del af parkens oplevelse, samtidig med at robuste beplantninger, nye træer og forskellige naturtyper skaber bedre levesteder for dyr og planter.
Projektet har koblet landskabsarkitektur, ingeniørfaglighed, kunst, kommune, forsyning, boligforeninger og lokale beboere. Det har gjort lokal viden og ønsker til en aktiv del af udviklingen og bidraget til at skabe ejerskab til et område, der tidligere fungerede som et skel mellem boligbebyggelserne.
Resultatet er en klimatilpasningsløsning, der samtidig styrker naturen, skaber nye mødesteder, rekreation og social sammenhængskraft. Projektet demonstrerer en tilgang, der kan inspirere til, hvordan fremtidens klimatilpasning kan integreres i eksisterende byområder.

Hvad er nyt?

Grønningen NV-Bispeparken udfordrer den traditionelle opdeling mellem klimatilpasning, byrum og natur. Som noget nyt er klimatilpasningen ikke er lagt oven på et eksisterende byrum, men er blevet selve det landskabelige greb. De 18 sammenhængende lavninger tilbageholder mere end 3.000 m³ regnvand ved skybrud, men fungerer samtidig som leg-, opholds- og naturrum i hverdagen, når de er tørre.
Det innovative er dermed ikke blot teknisk løsning, men en ny måde at tænke klimatilpasning på: Infrastruktur, landskab og socialt liv udvikles som ét samlet system, hvor vandets naturlige vej gennem terrænet aktivt bruges i designet.
Også processen er nytænkende: kunstnerisk praksis blev integreret i design- og projekteringsprocessen og fungerede som bindeled mellem beboere, rådgivere og myndigheder.
Projektet er dermed både en fysisk prototype og en metode til udvikling af klimatilpassede byrum – med potentiale for at blive reproduceret andre steder.

Hvilken merværdi giver projektet?

Projektet skaber merværdi ved at kombinere klimatilpasning med bynatur, rekreation og social sammenhængskraft i et udsat byområde. De 3.000 m³ regnvand, der kan tilbageholdes, bidrager til at beskytte de lavereliggende områder mod oversvømmelser, samtidig med at arealerne i tørvejr fungerer som attraktive park- og opholdsrum.
120 nye træer, varieret beplantning og mere end 4 millioner plantefrø skaber nye levesteder og styrker biodiversiteten. Parkens forskellige naturtyper giver grobund for bedre bynatur og biodiversitet.
Samtidig er område blevet omdannet til et fælles lokalt mødested med plads til leg, ophold, oplevelser, fællesskab og rekreation. Projektet skaber dermed værdi både for klimaet, naturen og de mennesker, der bruger området.
Løsningen, hvor et grønt byrum udnyttes til magasinering af regnvand, giver store besparelser i forhold til traditionelle regnvandsløsninger under terræn.

Hvilke effektiviseringsgevinster er der ved projektet?

Projektet effektiviserer klimatilpasningen ved at løse flere funktioner på samme areal. De 18 lavninger fungerer både som regnvandsmagasiner og som park- og opholdsrum, så klimatilpasningen ikke kræver et særskilt teknisk areal.
Vandhåndteringen er desuden tilpasset områdets naturlige terræn. Vandet kan ledes gennem render og lavninger uden pumper, hvilket reducerer behovet for tekniske installationer og energiforbrug, som ellers ville skulle bruges ved regnvandsløsninger under terræn.
Projektet har også fokus på langsigtet drift. Robuste, hjemmehørende planter og en naturpræget driftsstrategi betyder, at intensiv vanding, lugning og klipning koncentreres omkring etableringsfasen og efterfølgende reduceres.
Ved at samle klimatilpasning, byrum, natur og rekreation i én løsning udnyttes både areal, investering og drift bedre.

Hvem har vi samarbejdet med?

Projektet er udviklet gennem et femårigt tværfagligt samarbejde mellem Københavns Kommune, HOFOR, boligforeningerne AKB, AAB og fsb, rådgiverne SLA og NIRAS, kunstner Kerstin Bergendal, entreprenør Ebbe Dalsgaard samt Hogager Byg og ikke mindst områdets beboere og brugere.
Borgerinddragelsen var en integreret del af udviklingen. Gennem arbejdsgruppe, lyttemøder, sandkassemøder, responsmøder, workshops, midlertidige aktiviteter og digitale møder blev lokale ønsker, erfaringer og bekymringer bragt ind i projektet. Kunstprojektet fungerede samtidig som et bindeled mellem beboere, rådgivere og de øvrige aktører.
Samarbejdet har gjort det muligt at koble tekniske krav til skybrudshåndtering med landskabsarkitektur, natur, kunst og lokale behov. Det har samtidig skabt dialog mellem tre boligforeninger og bidraget til et større lokalt ejerskab.
Projektet viser dermed værdien af at arbejde på tværs af fagligheder, organisationer og brugergrupper, når klimatilpasning skal integreres i eksisterende byområder.