Høringssvar vedr. OPEX-Netvolumenmål

Til Forsyningssekretariatet 

Indledning

DANVA vurderer, at det statistiske og metodemæssige indhold generelt er velfunderet og godt beskrevet i det udsendte høringsmateriale. DANVA finder det positivt, at Forsyningssekretariatet har taget godt imod og indarbejdet flere af de indspil som branchen har leveret, ligesom det er positivt, at der er blevet afholdt et midthøringsmøde. Der er dog fortsat en række problemer/mulige problemer i beregningerne, som skal afklares inden anvendelse af de nye omkostningsækvivalenter. DANVA finder det overordnet set bekymrende, at genberegningen af modellen har resulteret i ganske store ændringer for mange selskaber. Det tyder på, at modellen er væsentligt mere usikker end det hidtil har været antaget. Dette bør indgå i de forsigtighedshensyn, der tages i forbindelse med den senere anvendelse af omkostningsækvivalenterne til effektivitetsvurdering og afledte individuelle effektiviseringskrav.

Nedenfor er listet en række konkrete punkter, hvor DANVA vurderer, det er nødvendigt at foretage yderligere korrektioner og tage forsigtighedshensyn.

Outliers

I forbindelse med beregningerne af omkostningsækvivalenter, har Forsyningssekretariatet benyttet en meget mekanisk tilgang til håndtering af observationer med meget stor indflydelse. DANVA finder det retvisende, at undersøge årsagen til, at disse observationer overskrider outlier-kriteriet. Eftersom modellen benyttes til at evaluere effektiviteten hos samtlige selskaber, bør det fremgå, hvilke selskaber som er fjernet fra de forskellige regressioner. I forbindelse med fastsættelse af frontselskaber bør Forsyningssekretariatet være opmærksom på, at selskaber som i fastsættelsen af omkostningsækvivalenterne ikke vurderes at være repræsentative, heller ikke kan være repræsentative som frontselskaber i benchmarkingen. Selskaber der frasorteres som outliers grundet høje omkostninger bør ligeledes gøres opmærksomme på dette, da det kan skyldes et særligt forhold som benchmarkingen ikke tager højde for.

Ledninger

En stor andel af netvolumenmålet stammer fra ledninger. DANVA finder det derfor bekymrende, at resultaterne har ændret sig så markant i forbindelse med genberegningen Det er meget usandsynligt, at det sande forhold imellem zonerne har ændret sig så markant siden udarbejdelsen af forrige model.

DANVA anfægter ikke resultatet af regressionerne, men gør opmærksom på, at de meget store forskydninger mellem modellernes ækvivalenter underbygger, at de afledte effektiviseringspotentialer er forbundet med stor usikkerhed. Dette indikerer tydeligt, at der er behov for at foretage yderligere forsigtighedshensyn når effektiviseringskravene beregnes.

DANVA har forståelse for, at det kan være nødvendigt at slå underliggende forhold sammen for, at finde statistisk signifikante ækvivalenter. Denne praksis medfører dog også til en mindre præcis model, eksempelvis kan modellen ikke vise en forskel på omkostninger forbundet med hhv. drift af fælles-, regn- og spildevandsledninger. DANVA mener derfor Forsyningssekretariatet i forbindelse med fastsættelse af frontselskaberne bør teste, hvorvidt der findes en systematisk sammenhæng mellem effektivitet på ledningsnettet og ledningsnettets type, eksempelvis andelen af regnvandsledninger.

Rensningsanlæg

For rensningsanlæg ses der en kontraintuitiv sammenhæng mellem rensningsprocesser og omkostningerne forbundet hermed. Resultaterne viser, at jo mere avanceret rensning der foregår, jo billigere er rensningen pr. PE. Dette resultat skyldes rimeligvis, at renseprocesserne fungerer som proxy for størrelsen på renseanlæg. De renseanlæg, som har de mest avancerede rensningstyper, er typisk også markant større. Problemet med denne tilgang er, at denne sammenhæng ikke altid er gældende – relativt små renseanlæg kan også have mange renseprocesser. DANVA mener det bør undersøges, om det er bedre at modellere størrelsen på renseanlægget eksplicit i modellen med udgangspunkt i faktisk og dimensioneret belastning.

Periodevise omkostninger

Ækvivalenterne regnvandsbassiner, spildevandsbassiner og slambehandling har alle det til fælles, at der forekommer en markant andel af periodevise driftsomkostninger, hvilket modellen ikke tager højde for. Resultaterne af regressionerne er derfor tydeligvis behæftet med stor usikkerhed. For at kunne benchmarke retvisende på disse ækvivalenter, er det formentlig nødvendigt at holde periodevise omkostninger ude af modellen eller periodisere omkostningerne over hyppighedsperioden. Dette skal nødvendigvis være gældende på både input og output-siden af benchmarking-modellen. Ved blot at inkludere de periodevise omkostninger på lige fod med almindelige omkostninger vil de periodevise omkostninger fremstå som ineffektivitet. Dette skyldes at selskaber, som har omkostninger til eksempelvis oprensning, sammenlignes med selskaber som ikke har denne omkostning. DANVA opfordrer derfor Forsyningssekretariatet til at holde periodevise driftsomkostninger ude af både benchmarkingen og omkostningsækvivalenterne.

Slammineralisering

DANVA undrer sig over den høje omkostningsækvivalent til slambehandling ved slammineralisering. Tømning af slambede, kan være en bekostelig affære og kan muligvis retfærdiggøre en høj ækvivalent. I det medsendte datasæt er dog angivet, at meget få selskaber har indberettet tømningsomkostninger. I det lys er den beregnede ækvivalent meget høj og DANVA vurderer ikke den er korrekt fastsat. Slammineralisering er historisk markedsført som den billigst mulige slambehandlingsmetode, da den ofte blot består af et pumpesystem, der pumper slammet til bassiner, hvor det efter ca. 10 år kan opgraves. Omkostningsækvivalentberegningen viser, at denne løsning, der betjenes af et mindre pumpesystem, er mere end dobbelt så dyr som at behandle slammet i et biogasanlæg med efterfølgende afvandingssystemer. Denne forskel er i direkte modsætning til spildevandsselskabernes hverdag uanset, at ækvivalenten er tæt på at være signifikant.

DANVA opfordrer Forsyningssekretariatet til at undersøge data og ækvivalenten nærmere, da DANVA ikke vurderer den brugbar ud fra de foreliggende oplysninger.

Faste omkostninger

Generelt finder DANVA det positivt at Forsyningssekretariatet benytter konstantled ved de costdrivere, hvor data og logik tyder på, at der er faste omkostninger forbundet med aktiviteten. Dette giver forventeligt den bedste modellering af branchen generelt set. Det er dog vigtigt, at Forsyningssekretariatet i den senere udvælgelse af frontselskaber, er meget opmærksom på, at brugen af konstantled i regressionerne kan få små selskaber til at se mere effektive ud end de er. Tilsvarende kan konstantled muligvis få store selskaber til at se mindre effektive ud end de er. Det er vigtigt, at disse forhold indgår i de senere effektivitetsvurderinger.

TOTEX-model og effektiviseringskrav

Afslutningsvis opfordrer DANVA Forsyningssekretariatet til at inkludere branchen, når TOTEX-modellen skal kalibreres med de opdaterede OPEX-ækvivalenter, herunder metodemæssige forsigtighedshensyn i forbindelse med fastsættelse af potentialer og heraf afledte krav.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA