Spørgsmål

Er der mulighed for, at rejse et erstatningskrav for brud på vandledning, når ejeren af ejendommen ikke har søgt i LER og der ikke er en tinglyst kommunal vandledning på matriklen?

DANVAs vurdering

Grundlaget for et evt. erstatningsansvar for en graveskade er det almindelige erstatningsgrundlag efter dansk ret – culpa. I den forbindelse er forespørgsel i LER en del af den samlede culpabedømmelse – men ikke eneafgørende, og en bedømmelsen foretages på baggrund af de helt konkrete omstændigheder. 

Uddybende svar

Den manglende undersøgelse i LER og dens erstatningsmæssige betydning
Såfremt der har været anvendt en selvstændigt virkende entreprenør, så hæfter bygherren ikke for denne. Her hæfter bygherren således kun, såfremt denne har handlet culpøst eller har påtaget sig en hæftelse overfor entreprenøren. 

Ifølge LER-loven, skal enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejde, indhente oplysninger fra LER om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet jf. § 9 stk. 1. 
Grundejeren er dog ikke forpligtet til at forespørge i LER, hvis han selv graver ledningerne ned, forudsat, at han har kendskab til ledningernes placering jf. jf. § 9 stk. 3. At han har gravet i ledningen indikerer at han ikke har haft kendskab til placeringen.

Deroverfor står fra grundejerens side, at der ikke er tinglyst nogen ledning på matriklen, og han derfor ikke har haft grund til at antage, at der befandt sig en forsyningsledning. Man kan dog overveje om han alligevel har haft indikationer, hvorefter kan burde have forudset, at der ville være ledninger. 

Imidlertid er der ikke med LER ændret på det i dansk erstatningsret almindelige grundlag for at ifalde ansvar – at der skal være handlet culpøst. Graveaktøren bliver således pålagt erstatningsansvar, såfremt den måde han har gravet på ikke kan siges at forsvarlig/være den måde der burde være gravet på. Forespørgsel i LER vil kunne blive tillagt vægt i denne sammenhæng, men vil ikke være eneafgørende. Det vil således også blive tillagt vægt, hvorledes gravearbejdet i øvrigt er blevet udført og hvorledes området er undersøgt osv. Der er således tale om en helt konkret bedømmelse af alle de faktiske omstændigheder – dette vil derfor være et anliggende for domstolene. 

Der er flere landsretsafgørelser, hvor landmænd har været vidende om, at der var nedlagt kabler i deres marker, men hvor de alligevel har foretaget grubning med beskadigede kabler til følge – retten fandt at landmændene kunne gå ud fra at grubning kunne udføres uden beskadigelse af kablerne. Ligesom en privat grundejer er blevet frifundet ifm. at han ramte et kabel under omlægning af indkørslen til hans bolig (trykt dom). Jf. Artiklen U 2010B.309 om Erstatnings- og forsikringsretlige problemstillinger ved graveskader. 

Ud over ansvarsgrundlaget skal de øvrige krav om årsagssammenhæng og adækvans være opfyldte. I forbindelse med årsagssammenhængen opstilles der ifm. graveskader en formodning for, at skaden er forvoldt af entreprenøren, når skaden kan være forvoldt af denne. I forhold til adækvans er udgangspunktet, at det kun er den umiddelbart skadesramte, som kan kræve erstatning. 

Betydningen af den manglende tinglysning af ledningen
Når en ledning er anbragt på et offentligt eller privat ejet areal uden, at der er betalt noget vederlag for aftalen, anses ledningen som gæst på ejendommen – man taler om det ulovhjemlede gæsteprincip. Reglen indebærer, at ledningsejeren skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen af anbragt. Ejeren af campingpladsen kunne efter dette princip formentligt have bedt jer om at flytte forsyningsledningen for jeres egen regning for at kunne få nedgravet sit jordvarmeanlæg. 

Princippet er beskrevet i en Højesteretsdom fra 2009, hvoraf det også fremgår, at en erhverver af en sådan fast ejendom som udgangspunkt indtræder i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedr. ejendommen, hvorefter udgangspunkter er, at retten til at kræve ledningsarbejder betalt af ledningsejeren også gælder senere erhververe af ejendommen. 

Såfremt der var lavet en aftale om benyttelse af arealet mod et vederlag, ville den selvfølgelig være gældende overfor den oprindelige aftalepart, men kan dog ikke gøres gældende overfor en senere erhverver af ejendommen, som ikke kender til aftalen. 

Tinglysningen af rettigheden er den sikringsakt, som skal gøre en senere aftaleerhverver bekendt med aftalen. Forholdet følger af Tinglysningslovens § 1. 

Hvis rettigheden ønskes genoprettet i forhold til den nye ejer af ejendommen, skal der herefter laves en ny aftale med denne, herunder aftales og betales en ny kompensation eller alternativt foretages en ny ekspropriation, herunder med betaling af ekspropriationserstatning.