Spørgsmål

Hvem har ansvaret for forurening ved brud på en nedgravet olietank ved underboring?

Sagens omstændigheder

En selvstændigt virkende entreprenør var hyret af forsyningen til ved underboring at tilslutte en landejendom til kloaknetværket. Ved underboringen ramte entreprenøren en olitank der ikke var korrekt afblændet. Der opstod derfor en forurening på grunden.

Ejendommens nuveærende ejer og kommunen var ikke vidende om tanken.

Tanken er registreret som afblændet i BBR.

DANVAs svar og vurdering

Som udgangspunkt forudsætter et erstatningsansvar, at man har udvist uforsvarlig adfærd (”culpa”). Hvis forsyningen eksempelvis har givet forkerte oplysninger til entreprenøren om tankens placering, vil forsyningen således kunne blive ansvarlig for udgifterne til at rydde op efter skaden. Har forsyningen ikke udvist uforsvarlig adfærd, som er helt eller delvist skyld i skaden, er selskabet ikke erstatningsansvarlig efter de almindelige erstatningsregler.

Som klar hovedregel er man ikke ansvarlig for skader, som er forårsaget af en selvstændig entreprenør, som man har antaget til at løse en opgave. I visse tilfælde, hvor bygherren har foreskrevet en særlig risikabel fremgangsmåde, er bygherren dog blevet pålagt et såkaldt objektivt ansvar for entreprenørens fejl – dvs. at bygherren er blevet ansvarlig, selvom bygherren ikke selv har udvist uforsvarlig adfærd.

Højesteret har i U1999.1821/2 H pålagt Tele Danmark et sådant objektivt ansvar, i en situation hvor en Ø400 vandledning blev beskadiget ved en underboring. Højesteret udtalte, at underboringen, der blev foretaget i stor dybde, og i nærheden af andre forsyningsledninger, var en fremgangsmåde, der krævede særlige forsigtighedsforanstaltninger. På denne baggrund, og idet Tele Danmark som ledningsejer havde de tekniske og økonomiske muligheder for at begrænse og styre risikoen vedrørende arbejdets forsvarlige udførelse, blev Tele Danmark ansvarlig for skaden, selvom Tele Danmark ikke selv havde begået fejl.

Selvom det i denne sag fremgik af BBR, at der var en afblændet olietank på ejendommen, har risikoen ved underboringen været markant mindre end i den ovennævnte Højesteretssag. Hertil kommer, at skaden formentlig ville have været endnu mindre, hvis olietanken reelt havde været afblændet korrekt (fyldt op), således som det fremgik af BBR.

Det er på denne baggrund DANVAs vurdering, at anvendelsen af styret underboring i den aktuelle sag ikke har været forbundet med så store risici, at der er grundlag for at fravige det klare udgangspunkt om, at en bygherre ikke er ansvarlig for skader, der forvoldes af en selvstændig entreprenør. Det er således vores vurdering, at forsyningen ikke er ansvarlig for skaden.

Er grundejeren ansvarlig for skaden?

På baggrund af de oplysninger, vi har modtaget, er der ikke grundlag for at antage, at grundejeren selv har udvist uforsvarlig adfærd, som helt eller delvist har været årsag til skaden. Det afgørende er i den forbindelse, at grundejeren ikke har været i besiddelse af relevante oplysninger om tanken (herunder eksempelvis tankens placering eller den manglende opfyldning), udover hvad der i forvejen fremgik af det offentligt tilgængelige BBR.

Den særlige regel i jordforureningslovens, § 48, stk. 3 om ansvar for forureninger for ejere af visse olietanke til opvarmning af boliger, er uden betydning i denne sag, idet reglen ifølge jordforureningslovens forarbejder ikke kan anvendes, når tanken har været sløjfet i flere år op til skaden.

Det er på denne baggrund min vurdering, at grundejeren ikke er ansvarlig for skaden.

Er det korrekt, at kommunen ikke har andre muligheder end at udstede påbud til entreprenøren?

Kommunens beføjelser fremgår af jordforureningsloven, som giver mulighed for at udstede påbud til forureneren.

Jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1 indeholder en regel om, at en erhvervsdrivende skal anses som forurener, hvis der sker en forurening fra et anlæg, der anvendes i virksomheden. Eftersom den nuværende grundejer ikke selv har anvendt olietanken (eksempelvis til landbrugsdriften), giver bestemmelsen efter min vurdering ikke mulighed for at anse grundejeren som forurener.

Endvidere skal andre, som er erstatningsretligt ansvarlige for forureningen, anses som forurenere, jf. jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 2.

Når hverken forsyningen eller grundejeren kan antages at være ansvarlige for forureningen, jf. ovenfor, er kommunen efter min vurdering ikke berettiget til at udstede påbud over for disse.

Et påbud over for entreprenøren forudsætter, at entreprenøren er ansvarlig for skaden (dvs. har udvist uforsvarlig adfærd). Den omstændighed, at entreprenøren via BBR har kunnet konstatere, at der var en nedgravet olietank på ejendommen, og derfor kunne have undersøgt tankens placering, inden underboringen blev foretaget, kan efter min opfattelse tale for, at entreprenøren er ansvarlig for skaden. Omvendt har entreprenøren efter det oplyste ikke haft anledning til at tro, at tanken ikke var blevet afblændet korrekt.

Vurderingen af, om entreprenøren er ansvarlig for skaden, kan også afhænge af andre omstændigheder, eksempelvis om tankens placering var atypisk, og i hvilket omfang det er sædvanligt at undersøge placeringen af afblændede olietanke, før sådanne arbejder foretages. Det er derfor ikke muligt at forudsige med sikkerhed hvordan en eventuel tvist vil falde ud, hvis kommunen udsteder påbud til entreprenøren, og denne ikke vil anerkende at være ansvarlig for skaden.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?