Styr på lattergas giver solide klimagevinster

Lattergas er næsten 300 gange mere klimaskadelig end CO2. Og selv om udslip af lattergas fra spildevandsrensning på Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk som udgangspunkt var vurderet til at ligge under en procent, udgjorde netop denne højpotente gasart ifølge værkets egne beregninger 61 pct. af anlæggets samlede klimabelastning i 2023.

Herefter - fra 2023 til 2025 - deltog Mølleåværket i et udviklingsprojekt under Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram, hvor data fra otte forskellige danske rensningsanlæg nu er med til at kaste lys over, hvor og hvornår i renseprocessen lattergas opstår, samt hvordan udslip forebygges og begrænses.

Så siden 2025 har diplomingeniør og projektmedarbejder ved Lyngby-Taarbæk Forsyning, Laura Cameo, deltaget i adskillige ERFA-møder med forsyningsselskaber fra hele landet, hvor hun deler sin viden om nitrifikationsprocesser og denitrifikationsprocesser, altså de dele af spildevandsrensningen hvor ammonium omdannes til nitrit og nitrat omdannes til kvælstof. Projektet har nemlig vist, at disse processer er nøglen til at nedbringe dannelse og udslip af lattergas.

To årsager til stort fald

“På møderne vender vi den seneste udvikling. Hvis nogle f.eks. oplever tendens til øgede lattergaskoncentrationer i sommervarmen, kan andre måske byde ind med mulige løsninger,” forklarer hun.

“Gennem hele projektperioden målte vi løbende lattergaskoncentrationer i procestanken med sensorer. Hvis koncentrationen blev for høj, kunne vi forlænge denitrifikationsfasen, så den ophobede lattergas blev omsat til almindeligt kvælstof i stedet for at blive udledt i atmosfæren,” uddyber Laura Cameo.

Fra 2023 til 2025 er lattergasudslip fra Mølleåværkets reduceret fra den nationalt anslåede standardværdi på 0,84 pct. til målinger, der ligger et sted mellem 0,13 og 0,15 pct, og det er der faktisk to årsager til. Dels er standardværdien på 0,84 pct. lattergas aldrig målt på Mølleåværket. Den nationale beregningsfaktor var sat alt for højt i forhold til det målte udslip, der i 2024 var på 0,20 pct. Dels lykkedes det fra 2024-2025 at nedbringe udslippet yderligere til et sted mellem 0,13 og 0,15 pct. Det lyder måske ikke som en kæmpe forskel, men da alle målinger skal ganges med 300 for at nå frem til klimabelastningsfaktoren, har selv få decimaler stor betydning for CO2 regnskabet.

Flere heldige sideeffekter

Ikke alene viste første måling altså et lattergasniveau på under en fjerdedel af den værdi, man som standard gik ud fra. Den blev dernæst reducere til en sjettedel af samme standard. Summa summarum har målingerne vist sig at påvirke Mølleåværkets klimaaftryk i positiv retning.

Det er også værd at bemærke, at Mølleåværket i projektperioden, altså samtidig med at lattergasudslippet blev reduceret fra 0,20 til et sted mellem 0,13 og 0,15 pct, opretholdt en høj kvalitet af det rensede spildevand uden at forringe kvaliteten af det vand, Mølleåværket lukker ud i Øresund, eller forøge mængden af affaldsprodukter.

Rensegraden for kvælstof er desuden i projektperioden forbedret fra 84 til 87 pct., og det samlede energiforbrug blev reduceret.

Målinger fortsætter

Alt sammen takket være en forbedret styring, hvor niveauerne af blandt andet ilt holdes stabile hele vejen.

At selv et meget lavt lattergasudslip således kan reduceres markant ved hjælp af løbende justeringer er nu inspirationskilde for andre større spildevandsrenseanlæg med ambitioner om at forbedre klimaregnskabet.

Ud af de otte renseanlæg, der deltog i projektet, var Lyngby-Taarbæk Forsynings renseanlæg, Mølleåværket, det sted, hvor der blev målt den laveste udledning af lattergas, og målingerne er fortsat så lave, at man i dag har valgt at koncentrere sig om andre potentielle miljø- og klimaforbedringer.

VUDP-projektet dokumenterer desuden, at det kan give endda særdeles god mening at måle på de reelle udslip. Ingen tvivler på, at det har forbedret Mølleåværkets CO2-regnskab markant, at lattergasudslip nu er reduceret fra beregningsfaktoren på 84 pct. til maksimalt 15 pct, men den eksakte forskel er endnu ikke opgjort.

Den reelle forskel i CO2 enheder er endnu ikke opgjort, men der måles stadig. Driftsfolkene indsamler fortsat data løbende og regulerer processerne fra en skærm.

“Aktuelt har vi nu desuden planer om at koordinere lattergasmålingerne med vores øvrige data,” fortæller Laura Cameo