Signal om nye krav fra Miljøstyrelsen

Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig. Det var den kontante vurdering i ”Nationalt Risikobillede 2025” fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Forsvarets Efterretningstjeneste
skærpede billedet yderligere: Rusland udfører hybride angreb mod Vesten i et omfang, der langt overstiger niveauet før krigen i Ukraine. Det er baggrunden for det brev, Miljøstyrelsen i januar i år sendte til landets kommuner med en anbefaling om at tage afsæt i to specifikke scenarier i designet af beredskabsplaner: Et regionalt strømsvigt, der varer i tre døgn, og et totalt nedbrud af IT, der ligeledes varer i tre døgn. Brevet, mener Carsten Vejergang, seniorkonsulent i DANVA bl.a. med ansvar for beredskab, at forsyningsselskaberne allerede i dag skal tage som indikation af, hvilke servicemål, de fremover skal leve op til i en evt. krisesituation. ”I forhold til de to scenarier opstillet af Miljøstyrelsen, anbefaler vi vores medlemmer at: Få kortlagt, hvor meget vand, og hvor længe vi kan levere uden strøm, og uden digital kommunikation med vores anlæg?” siger Carsten Vejergang og fortsætter med spørgsmålene: Og skal vi i fremtiden f.eks. til at differentiere på servicemålene? - 100 pct. kapacitet det første døgn, men på døgn to 50 pct. og 10 pct. på døgn tre…? Skal vandet leveres gennem hanen, eller skal der opstilles tappesteder, hvor folk kan hente vand? I sidste ende siger sektoransvaret, at det er op til de enkelte sektorer at have en plan for
fortsat drift i krisesituationer, herunder vand. Dermed ikke sagt, at vand- og spildevandsforsyningerne ikke kan styrke modstandsdygtigheden, og dermed mindske konsekvenserne ved udfald af strøm eller IT.

Arbejd på servicemål

Ifølge Carsten Vejergang har vand- og spildevandsforsyningerne indtil nu opereret med et servicemål på 100 pct. oppetid. Det meget høje servicemål har været realistisk for branchen, da elforsyningen og IKT-branchen (Informations- og Kommunikationsteknologi) ligeledes har leveret oppetider tæt på 100 pct. ”Den nye virkelighed fortæller os, at vi skal arbejde meget mere med servicemål fremover. Opstille relevante scenarier og tilpasse målene til dem.”

Tag diskussionen nu

Selvom store forsyninger er godt i gang, mangler mange forsyninger også stadig den helt afgørende dialog med deres kommuner og andre sektorer for at have et beredskab tilpasset det nye risikobillede. ”Vi mangler en bredere koordinering på tværs af sektorer. Vi skal have forventningsafstemt med plejehjem, sundhedshuse og landbrug med store dyrehold osv.: Kan I få vand i en krisetid? Det er en diskussion, vi skal tage nu, ikke når strømmen er gået,” siger Carsten Vejergang og fastslår: ”Kommunerne har det overordnede ansvar for samfundets drift i kriser, men vand- og spildevandsforsyningerne skal være opsøgende.” Det er der god grund til, nemlig finansiering af modstandsdygtighedsforanstaltningerne. Fastsætter kommunen kommunale servicemål for beredskabet, kan forsyningerne søge Vandsektortilsynet om finansiering inden for forsyningernes indtægtsramme, dvs. via vandtaksten. Miljøstyrelsen opfordrer ligefrem kommunerne til at udnytte den mulighed, fordi det vil kunne styrke vandsektorberedskabet lokalt hurtigst muligt.

Serviceniveau-arbejdsgrupper

Drikkevand fylder typisk i snakken om beredskab, men indenfor spildevandsbranchen er der stor interesse for beredskabsdagsordnen, som traditionelt ikke har fyldt lige så meget som hos vandforsyningerne. I DANVAs beredskabsnetværk er spildevand f.eks. repræsenteret en anelse højere end drikkevand i dag. ”Vi har netop nedsat to arbejdsgrupper, der skal kigge på principper for udarbejdelse af servicemål for henholdsvis drikkevand og spildevand i forbindelse med kriser samt modstandsdygtighedsforanstaltninger. F.eks. behovet for mobile nødstrømsanlæg og bassiner til nødopbevaring af spildevand,” fortæller Carsten Vejergang. Arbejdsgrupperne har opstartsmøde 25. marts 2026, hvor der stilles skarpt på arbejdsopgaven.