Strømsvigt på Bornholm og i Grindsted: Samme scenarie, vidt forskelligt udfald

Da han lidt over kl. 6 søndag morgen den 11. januar åbnede vandhanen i køkkenet for at lave sin morgenkaffe, kunne René Heiselberg Gier konstatere, at der var noget galt. Ikke kun hjemme hos ham selv, skulle det vise sig, men også hos de ca. 5.000 kunder i Grindsted og omegn, som får vand fra GEV Vand A/S, hvor han er direktør. Kort tid efter bimlede hans telefon med opkald fra journalister. Strømmen var gået flere steder i Midt- og Nordjylland, og pressen koblede det hurtigt til meldinger om vandmangel i Grindsted. Her et par måneder efter er direktørens dom over forløbet ærlig: Det er nemt at se klart i bagklogskabens lys; og håndteringen var ikke god nok. På Bornholm gik strømmen på hele øen et par uger efter. Her er driftsleder for vand i Bornholms Energi og Forsyning, Per Hald, godt tilfreds med håndteringen. Der er ikke nogen sammenhæng mellem de to hændelser, men strømsvigt er et meget realistisk scenarie for vandselskaberne, og oplevelserne på Bornholm og i Grindsted viser en central udfordring i vandsektoren: Beredskab virker kun, hvis det er øvet.

Skrivebordsøvelsen skal ud at leve

Der gik to timer, før der blev sendt en driftsmeddelelse ud til andelshaverne i Grindsted om vandmanglen. Som ikke skyldtes et stort strømsvigt, men en styringstavle, der var stået af i det kolde vejr. Det skabte en teknisk fælde: Nødstrømmen kørte gennem den samme tavle, og koblede derfor ikke til. ”Man ved først for alvor, hvordan man håndterer sådan en situation, når man står i den. Det er ligesom med hjertemassage, nogen går i sort og bliver handlingslammede, mens andre kører den på rygraden. Her var vagten ny i rollen, og så er det en voldsom opgave, når hele forsyningen ryger,” siger direktør René Heiselberg Gier. Han erkender i dag, at beredskabsplanen ikke blev brugt. Heller ikke af ham selv. ”Vi havde en beredskabsplan, hvor der var skitseret et scenarie med manglende vand. Men der er desværre nok sket det, at den var blevet en skrivebordsøvelse, forstået sådan, at vi har siddet nogle mennesker og udarbejdet den, uden bagefter at få den ud i hænderne på det operationelle niveau,” siger René Heiselberg Gier. I stedet fik andelshaverne information fra det lokale medie og på Facebook, før der blev sendt driftsinformation ud en lille time før, vandet løb igen.

”Det kan ikke passe”

På Bornholm forsvandt strøm og vand et par uger senere, onsdag den 21. januar. Afdelingsleder Per Hald fra Bornholms Energi og Forsyning, der dækker omkring 40 pct. af øen, sad med den daglige drift på kontoret, da der kl. 10.16 begyndte at komme alarmer ind fra det digitale styresystem om fejl på installationerne. Samtidigt kom der e-mails ind fra elselskabet, at der var strømafbrydelse på anlæggene. Samme besked som alle el-forbrugere på Bornholm fik om strømafbrydelsen. Per Hald fik et par opkald, men brugte primært sin tid på at koordinere. Og slog koldt vand i blodet. ”Det gav lidt forvirring, at det blev meldt ud, at vi først fik strøm igen kl. 21.” ”Det tror jeg ikke kan passe, for vi har jo nødforsyning fra Energinet,” svarede han dem, der ringede. I kontrakten er det nemlig fastlagt, at den skal være oppe at køre indenfor seks timer. Og ifølge Per Hald har Bornholm på 25 år haft syv til otte gange med ø-dækkende strømsvigt, hvor de maksimalt har skullet undvære strøm i seks timer og seks minutter. Det er især landbrug med dyr, plejehjem og andre kritiske funktioner, der bliver sårbare i sådan en situation. Bornholm Energi og Forsyning har af samme årsag en transportabel generator i Nexø, som de hurtig kan koble på den større trykforøger i området, som sikrer vand til flere dyrehold. Det gjorde de den 21., og der var igen vand i Nexø kl. 11. ”Vi kan levere vand til de mest kritiske funktioner i en længere periode, fordi vi kan rykke nødgeneratorerne rundt, så de forskellige områder kan få vand. Og så har vi sikret os, at alle trykforøgerne lever deres eget liv, og ikke er afhængige af kommunikation. Det betyder, at hele vandforsyningen f.eks. ved et cyberangreb kan køre manuelt. Det ville være bøvlet, men vi kan.” Da Per Hald kort tid inde i strømsvigtet fik at vide, at det ikke skyldtes et beskadiget søkabel, besluttede han sig for at vente med at beordre resten af nødgeneratorerne kørt ud. ”Havde jeg troede, der ville gå så lang tid som udmeldt, havde vi med det samme fået hentet generatorerne, men jeg besluttede at vente lidt,” forklarer han. Per Hald har arbejdet i Bornholms Energi og Forsyning i 34 år, 14 som afdelingsleder. Efter ca. 1 1/2 time uden strøm, sendte han nødgeneratorer til områder uden vand, men da de var fremme, var strømmen tilbage. 

Faciliter snakken

Kontrasten mellem de to hændelser rammer plet i en generel udfordring i vandsektoren, mener Mette Brusch Westergaard, sikkerhedsrådgiver hos DBI. Hun hjælper bl.a. med krisestyring, kontinuitetsplanlægning samt udarbejdelse af beredskabsplaner og test af beredskab i vandsektoren, og det hun ser, er en branche med enorm stor teknisk viden med fokus på at ”fikse” ting, men samtidig med en vis ”silotænkning”, hvor sidemanden ikke nødvendigvis inddrages. ”Vi skal turde tale om vores svagheder og lufte den manglende viden, før krisen rammer. Den høje anciennitet i branchen er en styrke, men det øger også sårbarheden og risikoen for tab af viden,” siger hun og opfordrer vandselskaberne til at få eksterne til at facilitere snakken om, hvad man kan blive udsat for og til at drage erfaringer fra hinanden på tværs af vandselskaber.

1.000 manglede vand

På Bornholm var strømsvigtet en relativt kortvarig affære, som fik stor national opmærksomhed. De første områder på øen fik strøm igen efter lidt over to timer, og klokken 13.44 var strømmen tilbage hos alle el forbrugere på øen. Der var ikke mange, der oplevede at mangle vand. Omkring 1.000 ud af de cirka 12.000 forbrugere, der er tilknyttet Bornholms Energi og Forsyning mistede midlertidigt vandet, og det var primært i mindre områder, der er afhængige af såkaldte trykforøgere, som pumper vandet op til de højereliggende områder. De stopper, når strømmen går. Ifølge Per Hald viser hændelsen først og fremmest, at forsyningen var forberedt. “Vi er jo udsatte, så det kommer ikke bag på os. Vi havde et godt overblik over situationen og kunne følge med i, hvad der skete.” 90 pct. af forbrugerne på Bornholm får vand fra højdebeholdere, hvorfra vandet løber ned til byerne. I beholderne er der vand til seks til otte timer. Og i de senere år er der investeret i batteriløsninger til trykforøgere, så driften kan holdes i gang i op til et par timer ved strømsvigt. Sammen med vandet i højdebeholderne betyder det, at størstedelen af forbrugerne i praksis kan have vand i op mod otte timer uden strøm.

Efter det omfattende strømsvigt har der været beredskabsmøde med kommunen, hvor man f.eks. har set behov for at lægge information på hjemmesiden om, at man gerne må spare på vandet i lignende situationer. Driftslederens råd er, at især virksomheder 0g erhverv forholder sig til, hvad de gør, hvis vandet forsvinder og sørger for at spare på det. Under strømsvigtet på Bornholm, måtte øens metalvirksomhed f.eks. hjemsende 700 medarbejdere til en bekostelig pris, mens slagteriet blev tvunget til at lukke ned. I forsyningen forventer de at udbygge beredskabet med flere generator, så nødforsyningen kan opretholdes i længere tid ved et større udfald.

Konkrete ændringer

Vandet var kun væk i cirka tre timer i Grindsted, men udfaldet, der også blev dækket i landsdækkende medier, har givet anledning til en del ændringer. Helt konkret er styringstavlen rykket indenfor, og strømforsyningen splittet, så det fremadrettet er delt i to separate forsyningsnet modsat tidligere. Men det har også givet en anledning til at gennemgå procedurerne igen. I den hårde vinterkulde frygtede mange lokalt, at vandmanglen kunne skyldes deres egne installationer, fordi de ikke indledningsvist fik driftsinformation. ”Vi har været meget opmærksomme på kommunikationen – at vi skal kommunikere klart og tydeligt, hvad der sker, også selvom vi måske ikke har noget nyt at sige,” siger René Heiselberg Gier. Han understreger flere gange, at han som direktør har ansvaret for beredskabet. Og læringen er, at de f.eks. er begyndt at arbejde med beredskabsplanen, som kommer ud at leve på personalemøder og i øvelser. René Heiselberg Giers råd til andre er at forberede sig. ”Forstået på den måde, at du ikke bare skal have en plan, men alle skal vide, hvad planen er. Vi havde lavet et par enkelte øvelser, men det var slet ikke tilstrækkeligt, og vi var ikke klar til at imødekomme den situation.”