Årets benchmarking for spildevandsselskaber viser kunstig høj effektivitetsfront

Selvom året benchmarkingmodel for spildevandsselskaber er forblevet relativt uændret siden sidste effektivitetsmåling i 2021, påpeger DANVA i sit høringssvar betydelige problemer.

Kunstig høj effektivitetsfront

Mest graverende vurderer DANVA, at målingerne dels viser en kunstig høj effektivitetsfront, og dels at resultaterne på sigt kan skabe problemer for spildevandsselskabernes indtægtsramme.

Problemet opstår, fordi flere selskaber i overensstemmelse med Forsyningssekretariatets retningslinjer har indrapporteret tal på deres anlæg. Det har betydet en stigning i enkelte selskabers netvolumen på op til 31%. Samtidig har selskaberne ikke været opmærksom på at få opdateret deres historiske investeringer tilsvarende.

En stigning i registreret netvolumen alene medfører en markant forøgelse i den målte effektivitet af det pågældende selskab, og der skabes en kunstig høj effektivitetsfront. På den måde udbredes problemet til hele branchen, fordi det ser ud som om, disse ”front”-selskaber har anskaffet sine anlæg billigere, end man reelt har.

Kommer til at mangle indtægtsramme

Den manglende opdatering af de historiske afskrivninger kan også medføre problemer for selskaberne. Selskabet har nu, på papiret, øget anlægsmassen, mens de historiske afskrivninger og dermed indtægtsrammen ikke er øget tilsvarende. Det vil betyde, at man mangler indtægtsramme til at dække de øgede omkostninger, fordi de, stadig på papiret, har flere og eller større anlæg, de skal reinvestere i.

Yderligere problemstillinger

DANVA har herudover givet feedback på nogle centrale problemstillinger i sit høringssvar vedrørende benchmarkingmodellen for spildevandsselskaber:

1. Der er bemærkelsesværdige udsving i efficiensscorene for selskaber fra år til år. 17 selskaber har oplevet ændringer på over 10 procentpoint, og enkelte endda op til 21 procentpoint. Dette tyder på, at benchmarkingresultaterne har en stor usikkerhed. DANVA anbefaler, at resultaterne bruges med forsigtighed.
2. Valget af HOFOR Spildevand København A/S som frontselskab er problematisk, da dets ledningsnet er betydeligt ældre end gennemsnittet. Derfor har de flere færdigafskrevne aktiver, hvilket kan give et skævt billede af effektivitet i sammenligning med andre selskaber. DANVA mener, at de bør betragtes som en outlier i modellen.
3. Transportselskaber har fået en markant lavere efficiensscore i årets model. DANVA mener, at selskaber, der både transporterer og renser, ikke bør sammenlignes direkte med dem, der primært fokuserer på transport.
4. Der er blevet foretaget en sammenlægning af Jordbassin klasse A og B, hvor genanskaffelsesprisen for klasse A nu bruges for begge. DANVA foreslår at bruge den gennemsnitlige genanskaffelsespris i stedet.
5. Der er forskelle i metoden til kontrol af alder og tæthed i SFA-modellen mellem spildevands- og drikkevandsselskaber. DANVA foreslår, at man anvender begge metoder og vælger den højeste SFA score af de to for at sikre forsigtighed.