Ambitiøst spildevandsdirektiv stiller - næsten - alle de rigtige krav

Kravet om rensning for miljøfarlige stoffer er et af direktivudkastets helt store nybrud. Konkret betyder det, at fra 2035 skal alle renseanlæg i Danmark, større end 100.000 PE, rense for miljøfarlige stoffer. For mindre anlæg kommer der en proces med kortlægning af følsomme  recipienter.

Det kan føre til, at også mindre renseanlæg skal have rensning for miljøfarlige stoffer. Rensemodellen er efter schweizisk forbillede, hvor spildevandsselskaberne skal kunne dokumentere 80 % fjernelse af en række udvalgte stoffer. Det er en noget anderledes tilgang, end vi er vant til i Danmark, og man kan være usikker på, om det er en tilstrækkelig fjernelsesgrad for stoffer, der også er omfattet af miljøkvalitetskrav i vandrammedirektivet. Aktuelt er samspillet mellem dette 80 % krav, det udvidede producentansvar, og anden lovgivning heller ikke helt klar. Det skal afklares. 

Men det ligger klart, at der skal laves nye tiltag på renseanlæggene, så man kan leve op til kravene. Og det koster penge, som den økonomiske regulering af selskaberne skal skabe rammerne for.

“Vi kommer ikke udenom, at rensning for miljøfarlige stoffer vil kræve store investeringer i ny teknologi. Det understreger endnu en gang behovet for, at den økonomiske regulering i Danmark tilpasses”, siger DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

“Flere danske renseanlæg er godt i gang med at indføre rensning for medicinrester. Så vi har allerede erfaringer at trække på, hvis kravene bliver vedtaget.”

Det udvidede producentansvar

Det udvidede producentansvar er direktivets mest spændende tiltag. Det pålægger medicinal- og kosmetikindustrien at bidrage til betaling for rensning for de miljøfarlige stoffer, de producerer, og som findes i spildevandet.

Miljøfarlige stoffer fra netop medicinal- og kosmetikindustrien udgør - ifølge Europa-kommissionen – 92 % af alle miljøfarlige stoffer i spildevand. På sigt kan det omfatte flere stofgrupper. Men træerne vokser ikke ind i himmelen. Direktivudkastet lægger op til en undtagelse for stoffer, der sættes på markedet i mængder mindre end 2 tons. Det er uklart, hvordan denne undtagelsesregel i praksis skal forstås. DANVA arbejder imod denne undtagelse. Dette forslag kommer til at blive et af de helt store diskussionsemner i den kommende politiske proces. DANVA vil fastholde sit pres på den danske regering for at støtte aktivt op om princippet om udvidet producentansvar.

Krav til overløb og regnvand

1 % af belastningen fra kloaksystemer til vandmiljøet må komme via overløb, i tørvejrssituationer. Og udledningen af ubehandlet regnvand fra seperatkloakker skal på sigt elimineres. Nogenlunde sådan kan man oversætte kravene i direktivudkastet. DANVA arbejder stadig
på at få klarlagt præcis, hvad 1 % grænsen beregnes ud fra, og hvad der menes med “ubehandlet regnvand”. For nuværende tolker DANVA det således, at højest 1 % af den stofmængde – målt på hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof – der udledes fra kloaksystemer, må komme via overløb.

Håndtering af overløb og regnvand bliver også udfordret af den økonomiske regulering i Danmark, der ikke tilskynder klimarelaterede investeringer. De stigende udfordringer med ekstremregn komplicerer også denne opgave.

Energineutralitet

Til slut skal nævnes kravet om energineutralitet. Set med danske øjne er det umiddelbart uambitiøst, da der i DANVAs læsning alene er krav om energineutralitet på renseanlæg og ikke f.eks. for afløbssystemer. Ligeledes er tidsrammen noget længere med forventning om, at alle renseanlæg over 10.000 PE først skal være energineutrale i 2040.

Selvom der indføres krav om monitering af klimagasser, er der dog ikke krav om at nedbringe udledningerne. DANVA arbejder for, at vores kommende Parismodel 2 for monitering af udledninger kan anvendes i Danmark. Med målsætningen om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030 vurderer DANVA, at danske spildevandsselskaber ikke bliver nævneværdigt påvirket af denne del af det nye Byspildevandsdirektiv. Til gengæld bliver der her mulighed for at eksportere knowhow og teknologi til spildevandsselskaber på tværs af Europa.

Direktivet handler om meget mere

Det kommende direktiv kommer til at berøre hele spildevandssystemet, og de ovenstående er kun fire nedslag ud af mange mulige. Der lægges op til skærpede udlederkrav for N og P, såvel som genanvendelse af netop N og P fra spildevandsslam, samt genbrug af renset spildevand – fx til Power-to-X industrien.

Kravene til oplysninger til offentligheden skal også strammes, og der lægges op til, at omfanget af monitering skal øges betragteligt. DANVA har bemærket, at moniteringsopgaven i høj grad kommer til at ligge hos myndighederne. DANVA har kommenteret på både de positive og udfordrende dele af direktivudkastet i et høringssvar til EU’s specialudvalg for miljø. Her bliver det en del af grundlaget for den danske regerings holdning til Byspildevandsdirektivet.

Første skridt i en lang proces

Meget kan nå at ændre sig, inden vi har et endeligt direktiv - f.eks. det udvidede producentansvar. Med dette udkast bliver der sat gang i en langvarig politisk proces. Henover 2023 vil der være forhandlinger i EU-systemet under det svenske formandskab. I 2024 kan det endelige
direktiv blive vedtaget og implementeres i dansk lovgivning 2025/2026.

DANVA arbejder for, at det fine ambitionsniveau i det nuværende direktivudkast fastholdes og på flere områder gerne øges.