DANVA høringssvar: Europa-Kommissionens direktiv vedrørende byspildevand

Overordnet vurderer Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), at direktivudkastet er udtryk for et imponerende og fremsynet stykke arbejde fra EU- Kommissionens side. Det er ambitiøst og vil kunne skabe en god ramme for de næste mange års spildevandsaktiviteter.

Samfundet har udfordringer med klimaforandringer og miljøfarlige stoffer – og spildevandsforsyningerne er en væsentlig bidragsyder i håndteringen heraf. Det vil dog – selv i et land som Danmark – kræve mange midler, og dermed afføde øgede omkostninger for forbrugerne, at leve op til målene sat i direktivudkastet.

DANVA tillader sig at stille sig tvivlende i forhold til, om de gennemsnitlige takststigninger i EU vil kunne nøjes med at være ca. 2,3 %. Generelt er der, efter vores opfattelse, behov for at forholde sig kritisk i relation til beregningerne i “Impact Assessment” - ikke mindst, når emnet er det 4. rensetrin.

Vi mener i øvrigt, at der er behov for at sætte alle finansieringskilder i spil – og hvis vurderingen i ”Explanatory memorandum”, gående på, at der via det udvidede producentsansvar skal kunne rejses midler, der svarer til 27 % af omkostningsstigninger, så skal der aktion til.

DANVA efterlyser, at den danske regering påtager sig at være aktiv støttende i forhold til at introducere det udvidede producentansvar (EPR) på spildevandsområdet. De miljøfarlige stoffer er en mærkbar udfordring for samfundet miljø- og sundhedsmæssigt, og håndteringen af dette skal producenterne være en central del af - herunder også finansierende.

Det foreslåede direktiv har megen følgelovgivning, som Kommissionen skal forestå sammen med ekspertgrupper. I den forbindelse vil DANVA kraftigt opfordre til, at dette arbejde prioriteres i ministeriet – og at det bliver muligt for DANVA at byde sig til som sparringspartner qua branchens viden og erfaring.

De europæiske ambitioner gør det endnu mere presserende, at de danske lovgivere og Energistyrelsen sikrer, at den økonomiske regulering ændres, så den understøtter den klimarelaterede omstilling af vandsektoren. Sker dette ikke, er der risiko for alvorlig forsinkelse i forsyningsbranchens bidrag til håndtering af klimaforandringerne. En følgevirkning vil også være, at den danske vandteknologibranche risikerer at blive unødvendig negativt påvirket på eksportmulighederne.

Det tilknyttede bilag er opbygget således, at der under delemnerne er angivet nogle centrale budskaber som følges op med uddybning.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen, administrerende direktør, DANVA

BILAG

Kommentarer på udvalgte emner i udkast til Byspildevandsdirektivet. 

Miljøfarlige stoffer

DANVA er overordnet positiv overfor krav om rensning for miljøfarlige stoffer. Det øgede fokus og viden om miljøfarlige stoffers forekomst i spildevand understreger også behovet for rensning for disse stoffer.

Det er dog afgørende, at den økonomiske regulering af spildevandssektoren i Danmark understøtter indførelse af ekstra rensetrin for miljøfarlige stoffer.
DANVA savner også et tydeligere fokus på kildeopsporing og kontrol af kilder. Her hilser vi specificeringen af krav til industrispildevand velkommen.

Vi forventer, at rensekrav vil være dynamiske, idet BAT vil udvikle sig, der kan komme ny viden om stofegenskaber, og krav fra anden regulering (f.eks. Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet) kan påvirke rensekrav.

I øvrigt er samspillet mellem de stoffer, der konkret stilles krav for, og stoffer omfattet af f.eks. Vandrammedirektivets mål om god tilstand i de modtagende vandområder, uklart. DANVA opfordrer den danske regering til at få klarlagt, hvordan sammenhængen mellem forskellige stofgrupper skal være.

På sigt kan krav om 80% rensning for udvalgte stoffer vise sig at være utilstrækkelig, afhængig af udvikling i belastning. Dette medfører behov for analyseteknisk udvikling og monitering af baggrundsværdier.

Uddybning

Indføring af rensetrin for miljøfarlige stoffer vil medføre betragtelige investeringer i ny renseteknologi.

Det er vigtigt, at der er mulighed for, at spildevandstaksterne afspejler disse udgifter, og at den økonomiske regulering følger med. Alternativt vil det være uoverkommeligt for spildevandsforsyningerne at gennemføre den nødvendige rensning.

Det er DANVAs opfattelse, at rensning ved kilden generelt er den økonomisk mest optimale løsning – især når det gælder stoffer fra punktkilder. Det vil også være et udtryk for forureneren betaler-princippet. Derfor hilser DANVA kravene om rensning for industrispildevand, som beskrevet i art. 16, velkommen. Vi opfordrer til, at der også lægges fokus på opsporing af kilder.

I art. 8, stk. 2, pointeres det, at der skal laves en liste over områder, hvor udledningen af miljøfarlige stoffer kan give anledning til miljø- eller sundhedsmæssige risici. Da denne liste ligger til grund for krav om rensning på renseanlæg mellem 10-100.000 PE – som udgør en væsentlig del af renseanlæggene i Danmark – er det vigtigt, at myndighederne får de nødvendige ressourcer til at gennemføre dette kortlægningsarbejde. Etablering af de konkrete rensetrin er en omfattende og tidskrævende proces, hvorfor det er vigtigt, at dette kortlægningsarbejde gennemføres i tide, inden de deadlines, der foreslås i direktivudkastet, udløber, for at rensningsanlæggene kan følge med etableringen af rensetrin.

I Annex 1, tabel 3, beskrives det, at rensning skal føre til mindst 80% fjernelse af en række stoffer. I art. 9 beskrives retningslinjerne for det udvidede producentansvar, og Annex 3 beskriver, hvilke medicinstoffer mv., der er omfattet af denne ordning. Det specificeres dog ikke særskilt, om der også skal være rensekrav for de stoffer, der er omfattet af det udvidede producentansvar. Ligeledes kan flere renseanlæg, ved meddelelse af nye udledningstilladelser, blive stillet overfor yderligere rensekrav for stoffer i henhold til Vandrammedirektivet – dvs. for at opnå god tilstand i det modtagende vandområde.

DANVA vil plædere for, at det bliver mere tydeligt, hvorledes sammenhængen mellem de konkrete rensekrav, det udvidede producentansvar, og anden regulering håndteres.

DANVA antager, at rensekravene kan udvikle sig, efterhånden som viden om stoffers miljø- og sundhedsmæssige egenskaber øges, såvel som at anden regulering og det udvidede producentansvar kan påvirke rensekravene. Det er derfor vigtigt, at BAT for rensning for miljøfarlige stoffer udvikler sig i takt med rensekravene. DANVA påpeger i den forbindelse, at det bør klarlægges, hvad BAT pt. vil være for rensning for miljøfarlige stoffer.

Hvis belastningen af renseanlægget øges, kan 80% fjernelse vise sig at være utilstrækkelig for at sikre beskyttelse af det modtagende vandområde. Dette rejser flere behov: For det første en dynamisk udvikling af rensekravet som tidligere nævnt. Dernæst, skal der være en tilstrækkelig monitering af baggrundsværdier i recipienter mfl., der kan dokumentere tilstrækkelig rensning. Slutteligt kan det betyde behov for analyseteknisk udvikling.

Udvidet producentansvar

Kommissionen har, i overensstemmelse med forurener betaler-princippet, introduceret princippet om det udvidede producentansvar, som både den europæiske og den danske vandsektor varmt støtter. Dette er et nybrud, som er bydende nødvendigt, truslen fra de miljøfarlige stoffer taget i betragtning. Princippet er udtryk for en politisk tilgang, hvorefter ”producenter” får et betydeligt økonomisk og organisatorisk ansvar for en evt. forurening, der opstår ved brugen af et produkt.

Vi er overbeviste om, at dette redskab vil fremme forskning og innovation i medicin- og kosmetikbranchen – som aktuelt er oplyst til at stå for 92 % af de miljøfarlige stoffer i europæisk spildevand.

DANVA opfordrer den danske regering til at være aktive og støtte EU-Kommissionen for at sikre introduktionen af det udvidede producentansvar. Det vil uden tvivl også fremme dansk eksport af vandteknologi og -viden.

Vi undrer os dog over, at der er indsat en undtagelse for producenter, der årligt placerer mindre end 2 tons på markedet. Dette kan vi ikke støtte.

Uddybning

DANVA støtter, at det skal angå såvel stofferne som deres nedbrydningsprodukter. Ligeledes finder vi det relevant, at definitionen af ”producent” også omfatter importører og distributører. Vi er overbeviste om, at der er mange erfaringer at hente fra pesticidreguleringen, herunder viden om dataindsamling.

Når det er sagt, vil vi opfordre til, at den nationale implementering ikke har millimeterretfærdighed for øje – og at der derved opstår en kompleks og tung lovgivning.

Social- og sundhedspolitik må evt. bruges på nationalt niveau, hvis det konstateres, at patienter bliver urimeligt økonomisk belastet grundet øget prisniveau for medicin.

Begrænsningen i anvendelsen af princippet, grundet en placering af mindre end 2 tons årligt på markedet, åbner op for aktiviteter hos producenter for at undgå finansieringskravet, se art. 9.2.

Mængden i sig selv er efter vores opfattelse ikke afgørende. Stoffernes farlighed er derimod yderst relevant. Bestemmelsen kan læses som om, at opgørelsen af de 2 tons er på nationalt niveau, og dette kan også kun undre grundet landenes forskellige størrelser. Det bekymrer os, at 2-tons grænsen tilsyneladende er pr. producent/importør og ikke “i alt” for et givent stof, hvilket vil sige, at der er masser af muligheder for at omgå kravet på stofniveau.

Aktuelt har Danmark en takststruktur på spildevandsområdet med særbidrag, og det betyder efter vores opfattelse, at dette bør kunne håndtere de nævnte producenter, hvor de optræder som punktkildeforurenere.

Det er essentielt, at opsætning af den såkaldte ”producer responsibility organisation” (se art. 10) giver offentligheden adgang til data og risikovurderinger.

Vi har ligeledes en klar forventning om, at der ved implementeringen sikres, at afgifterne, der pålægges producenterne, overføres til spildevandsforsyningerne for dermed at kunne bidrage til finansieringen af det fjerde rensetrin.

Overløb og regnbetingede udledninger

DANVA er generelt positiv overfor krav om nedbringelse af overløb og miljømæssig forsvarlig håndtering af regnbetingede udledninger.

Dog er de konkrete krav, både med hensyn til overløb og regnbetingede udledninger, endnu uklare, og særligt klimaforandringerne kan gøre det svært at leve op til de krav, der opstilles.

EU's ambitioner på dette område gør det endnu mere presserende, at den danske økonomiske regulering for spildevandsforsyningerne snarest ændres, så forsyningerne kan opnå de nødvendige økonomiske midler til at håndtere skybrud og klimarelaterede vandmasser.

Uddybning

Annex 5 angiver både krav til overløb og regnbetingede udledninger. Det er ikke klart, hvorvidt kravet om at overløb maksimalt må udgøre 1 % af de årlige udledninger af spildevand skal måles på forsyningsniveau, på nationalt niveau eller noget tredje.

At 1 %-kravet baseres på årlige udledninger i tørvejrssituationer er heller ikke umiddelbart klart forståeligt. For nuværende tolker vi 1 % målsætningen som et mål om, at maks. 1 % af den totale mængde af hvert af de udledte stoffer, jf. Annex 1, del B, må komme fra overløb, målt i tørvejrssituationen.

For regnbetingede udledninger fremføres et mål om nedbringelse af “untreated discharges” - Annex 5, stk. 2, b. Hvordan dette skal forstås, er heller ikke klart. Det er for både overløb og regnbetingede udledninger nødvendigt med en præcisering af definitioner og mål, før egentlige forbedringer kan gennemføres.

Den nuværende økonomiske regulering af spildevandsforsyningerne i Danmark er ikke tilpasset krav om nedbringelse af overløb og afbødning af klimarelaterede hændelser. Spildevandsforsyninger risikerer derfor ikke at have de økonomiske midler til at gennemføre de tiltag, som direktivudkastet foreslår. Dette understreger behovet for at revidere den økonomiske regulering af spildevandsforsyninger.

Energineutralitet

Efter DANVAs opfattelse giver det mening på europæisk plan at arbejde hen imod energineutralitet, da der fortsat er et stort forbrug af fossil energi.

Der skal være fokus på både energibesparelser og energiproduktion, herunder udnyttelse af spildevandets kulstof i bred forstand. Det vil samtidig have en positiv effekt på klimaregnskabet at forbruge mindre fossil energi. Opfølgning via audits vil øge fokus.

Det bør dog overvejes at have større ambitioner i forhold til, hvilke forsyninger, der skal være omfattet af audit-krav, ligesom det ville være mere ambitiøst at fremskynde brugen af grøn energi i sektoren yderligere.

Uddybning

Vi forventer ikke, at EU-reguleringen vil være en løftestang i dansk sammenhæng, da vi mener, at vi er godt på vej og har energiopgørelser implementeret i performancebenchmarkingen.Umiddelbart læser vi det således, at neutraliteten kun gælder for energi på renseanlæggene og ikke er inklusive kloaknettet med pumper m.m.

Vi mener godt, at vi kan understøtte en samlet energineutralitet.

Der er behov for en definition af energineutralitet og relationen til klimaneutralitet. I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at med en øget andel af el fra fornybare kilder i den danske elforsyning, vil vi indenfor en kortere årrække vende fokus mod anden og mere samfundsrelevant udnyttelse af kulstofressourcen i spildevandet. Teknologier som produktion af biokoks (biochar), CO2 capture, bioprotein og, ikke mindst, varmeudnyttelse bør også kunne medtages i vurderingen af energineutralitet og i nyttevirkninger af spildevandsrensningen. Produkter som bioplast og, ikke mindst, ekstracellulær polymer (Kaumera) bør også indgå positivt i regnskabet.

I forlængelse af definitionen af energineutralitet, mener DANVA, at det er yderst vig-tigt, at neutraliteten opgøres på selskabsniveau – da opgørelse på anlægsniveau vil være administrativt tungt. DANVA vil gerne bidrage med afsæt i de omfattende danske erfaringer.

Under hensyntagen til at den teknologiske udvikling i forhold til forsyningernes ener-giproduktion og –udnyttelse går meget hurtigt i disse år vil vi opfordre til, at der blot sker en “neutral” henvisning til biogasproduktionen (se art. 11.1), og at henvisningen gøres mere bred i sin eksemplificering, da der er flere nye teknologier på vej, som vil kunne bidrage til energiproduktion.

I forbindelse med jagten på energineutralitet og fristerne herfor er det vigtigt, at der tages hensyn til såvel det 4. rensetrin samt et mål om, at klimaneutralitet kan påvirke energiforbruget i modsat retning. Flere tiltag for at opnå klimaneutralitet, som f.eks. emissionsbegrænsning i forbindelse med lattergas og metan, vil potentielt øge energi-forbruget – hvilket på sigt ikke er et klimaproblem, da vi forventer at strømmen bliver 100 % grøn indenfor en overskuelig årrække.

Klimaneutralitet

DANVA er positive overfor, at der stilles krav om monitering af CO2-driftsregnskab for renseanlæg og spildevandsforsyninger. Vær opmærksom på bemærkningen om “Agglomeration” nedenfor.

Vi bemærker i den forbindelse, at der i dansk regi er ved at blive udviklet en Paris-model 2 for en energi- og klimaneutral vandsektor, som skal anvendes til at følge den danske vandsektors vej mod en klimaneutral vandsektor i 2030. DANVA anbefaler, at denne model fremadrettet også anvendes i den danske vandsektor.

Desuden finder vi det uambitiøst, at der ikke animeres til opstilling af mål for klimaneutralitet.

Uddybning

Annex 6, pkt. 8c, og 9 udstikker de grundlæggende ønsker om opgørelse af CO2- regnskaber, men det er uvist/usikkert, om der udstikkes en nærmere beskrivelse af indhold og metode fra EU.

En opgørelse ifm. nyanlæg og investeringer er ikke udviklet tilstrækkeligt endnu og vil derfor have en længere horisont – hvis det skal gøres på en ensartet måde (pkt. 9 – sidste sætning).
Som en del af ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, indgået i juni 2020 blev det besluttet, at der skulle udvikles en ”Parismodel” til at fastsætte en konkret målsætning for en energi- og klimaneutral vandsektor. Resultatet blev i år 2030.

Der pågår i øjeblikket et arbejde om at opdatere denne model med titlen Parismodel 2. DANVA foreslår, at denne model bringes i spil som en moniteringsmodel for spildevandsforsyningers udledninger af klimagasser, såfremt der ikke kommer en model fra EU.

Fordelen og formålet med den danske model er, at den er simpel og på et overordnet niveau, således at alle spildevandsforsyninger har mulighed for at være med. Formålet med Parismodel 2 er at fremvise spildevandsforsyningernes arbejde mod at blive klimaneutrale i 2030, hvilket vil støtte op om de generelle mål om et klimaneutralt EU.

Begrebet ”agglomeration”

DANVA stiller sig undrende overfor brugen af begrebet “agglomeration”.

At bruge dette som grundlag for dataindsamling i forbindelse med f.eks. overvågning vil bryde med den nuværende danske tilgang og være meget kompliceret. DANVA opfordrer den danske regering til at arbejde for at sikre, at dataindsamling og opgørelser kan foregå på forsyningsniveau.

Uddybning

I art. 21, paragraf 2, angives – som eksempel – at medlemsstater skal sikre monitering af overløb og regnbetingede udledninger for “agglomerations of 10.000 P.E. and above...”. Dette er meget anderledes fra dansk tilgang, hvor der laves opgørelser for samtlige overløb uanset antal tilsluttede PE.

Se i øvrigt vores generelle kommentar vedr. Art. 21 nedenfor.

Dataindsamling og opgørelser sker i øvrigt generelt på forsyningsniveau, og vi har i Danmark et velfungerende system til dataindsamling og præsentation af data.

Derfor opfordrer DANVA den danske regering til at arbejde for muligheden for, at opgørelser laves på forsyningsniveau.

Genanvendelse af næringsstoffer

DANVA støtter op om ambitionen om genanvendelse af næringsstoffer fra slam. Koblingen til affaldshierarkiet ses som en fornuftig tilgang.

DANVA opfordrer regeringen til at være aktiv i forhold til fastlæggelse af konkrete mål for genanvendelse af N og P på EU-niveau og tilhørende incitamenter til skabelse af et marked for genindvundne næringsstoffer. Det bør overvejes, om der også skal ske en målfastsættelse for udnyttelse af kulstof.

DANVA opfordrer også regeringen til at være aktive i forhold til den kommende revision af Slamdirektivet, som vi forstår, bliver sat i gang i slutningen af 2022. DANVA forventer, at et revideret Slamdirektiv vil have betydning for målsætninger for genanvendelse af næringsstoffer fra slam.

Uddybning

Det er DANVAs opfattelse, at mål om genvinding af næringsstoffer ikke er tilstrækkeligt til også at kunne afsætte produkterne. Generelt er fosfor, genvundet fra spildevand, dyrere end fosfor fra minedrift og dermed svært at afsætte.

Derfor bør regeringen arbejde for, at der, udover mål om genanvendelse af næringsstoffer, også skabes incitamenter til at aftage dem.

Udledningskrav i forhold til kvælstof og fosfor

Overordnet vurderer DANVA, at de foreslåede udlederkrav kan overholdes af danske spildevandsforsyninger.

De strammere krav vil give behov for reinvesteringer, og DANVA bemærker også, at der indføres mulighed for at stille yderligere rensekrav for at sikre opfyldelse af Vandrammedirektivet.

Den prøvetagningsmetode, der foreskrives i direktivudkastet, er en anden, end den, der normalt anvendes på danske renseanlæg. DANVA opfordrer regeringen til at arbejde for, at den, der anvendes i Danmark, bliver anvendt generelt, da den vurderes at være statistisk mere sikker.

Der lægges op til et meget omfattende prøvetagningsprogram, hvor der for udvalgte renseanlæg skal tages daglige prøver. DANVA stiller spørgsmål ved proportionaliteten i en så høj prøvetagningsfrekvens og opfordrer til, at det gøres muligt at indføre online målinger, hvor disse kan give resultater af en tilstrækkelig kvalitet. Se i øvrigt nedenstående kommentar vedr. monitering og art. 21.

DANVA opfordrer til, at der i den danske implementering af direktivet sker en genvur-dering af tilgangen til udpegning af områder, der er følsomme for eutrofiering.

Uddybning

Krav om rensning til overholdelse af de angivne udlederkrav i Annex 1, tabel 2 vil medføre behov for reinvesteringer for at sikre, at forsyningernes renseanlæg, med en vis sikkerhedsmargin, kan overholde disse rensekrav.

Behovene for reinvesteringer øges med punkt 6 i Annex 1, del B, der giver mulighed for endnu strammere rensekrav for at sikre overholdelse af bl.a. målsætninger om god tilstand i vandområder omfattet af Vandrammedirektivet.

Allerede nu oplever danske spildevandsforsyninger at blive pålagt strenge rensekrav i udledningstilladelser med henvisning til opnåelse af god tilstand i det modtagende vandområde.

I forlængelse af ovenstående bemærker DANVA art. 7, paragraf 2, hvor der lægges op til, at medlemsstaterne laver lister over områder, der er følsomme overfor eutrofiering. DANVA foreslår, at denne områdetilgang følges i den danske implementering af direktivet.

Til orientering vil øgede krav til rensning nogle steder skabe behov for ekstra tilsætning af organisk stof, hvilket kan øge CO2-udledningen fra forsyningerne og dermed presse muligheden for at opnå klima- og energineutralitet.

I direktivudkastet, Annex 1, tabel 2, beskrives det, at referencemetoden for prøvetagning af N og P, er molekylær absorption spektrofotometri. I Danmark anvendes almindeligvis en anden metode. Der er erfaring med, at de forskellige metoder giver afvisende resultater, og derfor er en ensretning af metoder at foretrække.

DANVA opfordrer regeringen til at sikre, at den metode, der anvendes i Danmark, anvendes i direktivet, da denne vurderes at være statistisk mere sikker.

Under Annex 1, del D beskrives, hvordan der for renseanlæg over 100.000 PE skal tages daglige prøver for organisk stof, kvælstof, fosfor m.m., som beskrevet i Annex 1, del B. Der er tale om 24-timers prøver, der enten kan være flow-proportionelle eller tids-proportionelle. Det er et meget omfattende prøvetagningsprogram, og DANVA læser det således, at ansvaret og finansieringen er en myndighedsopgave.

DANVA opfordrer i den forbindelse til overvejelser om indførelse af onlinemålinger.

Revision af udledningstilladelser

Direktivudkastet lægger op til gennemgang og evt. revision af udledningstilladelser til renseanlæg hvert 6. år.

DANVA opfordrer regeringen til at få konkretiseret retningslinjer for gennemgang af udledningstilladelser, og under hvilke forhold, tilladelserne kan blive krævet ændret.

I den forbindelse er det centralt, at det erindres, at infrastrukturen er kendetegnet ved langtidsplanlægning og den indlagte buffer/ekstrakapacitet, der indlægges i den forbindelse, kan bl.a. af økonomiske hensyn ikke være uendelig stor.

Uddybning

Der har ikke været tid til at vurdere konsekvensen af denne bestemmelse nærmere. Dog vurderes det, at gennemgang af udledningstilladelser hvert 6. år kan betyde, at forsyningerne får nye tilladelser lige så ofte. Det kan få store konsekvenser for forsyningernes mulighed for langtidsplanlægning af investeringer på renseanlæg og kloaknet, der ofte sker med tidshorisonter på 30 år eller mere.

Monitering – Art. 21

DANVA bemærker at moniteringsopgaven udlægges til myndighederne jf. Art. 21.

Vi er positive over for, at denne opgave, og den tilhørende finansiering, ligger hos myndigheden. DANVA opfordrer den danske regering til at støtte op om dette.

Uddybning

I direktivudkastet beskrives det, at “Member States shall ensure that competent authorities monitor...” for så vidt angår overvågning af blandt andet; udledninger af N og P, afhænding af slam, udledninger af klimagasser mfl.

DANVA støtter op om, at denne opgave ligger hos myndighederne.

Det er for DANVA uklart, hvordan art. 21 i praksis kan blive implementeret i dansk lovgivning.

Oplysning til offentligheden

Det giver god mening, at offentligheden får en øget indsigt i spildevandsområdet.

Samtidig er det dog vigtigt dels at holde sig for øje, at det skal være muligt i praksis at tilvejebringe oplysningerne, og dels at der skal være proportionalitet mellem på den ene side det hensigtsmæssige ved øget indsigt for offentligheden i forskellige forhold og på den anden side de ressourcer, spildevandsforsyninger og myndigheder skal bruge på at fremskaffe de relevante oplysninger/data, som kan muliggøre indsigten i de angivne forhold.

Nogle af kravene i Annex 6 er meget omfattende og forekommer ikke umiddelbart proportionale.

Uddybning

Den største udfordring i annexet er pkt. 8c og 9, hvor der stilles krav til opgørelse af en CO2-opgørelse på renseanlægsniveau og agglomeration. Det gør vi ikke i dag, men arbejder henimod en opgørelsesmetode (Parismodel 2), som vi klart ønsker at gøre brug af fremadrettet i den danske vandsektor.

Kravene til oplysninger efter annexets punkt 5 bør også kunne opfyldes med vandforbruget som basis (som alternativ til den indsamlede og behandlede mængde spildevand), da det er den struktur, det danske tarifsystem har. Det giver ikke mening at lave nøgletal baseret på vandmængder i tilløbet til renseanlæg, da nøgletallet vil variere meget ud fra årets regnmængder.

Vi anbefaler solgt vandmængde i renseanlæggets opland.

Vedrørende annexets punkt 10 bemærker vi, at det kan blive en meget omfattende dokumentationsopgave for spildevandsforsyningerne at holde styr på alle kundeklager og indholdet af svar på klagerne, idet det nye Byspildevandsdirektiv kommer til at omfatte rigtig meget/mange af spildevandsforsyningernes aktiviteter.

Spørgsmålet er, om det, som alternativ, ikke er vigtigere at sikre, at kunderne har adgang til et klage-organ, end at denne dokumentation foreligger?

Alle tal vedr. næringsstoffer fra renseanlæg og overløb og regnvejr findes allerede i PULS-databasen. Det vil være lettest, hvis Miljøstyrelsen tilretter opgørelser og offent-lig adgang, så selskaberne bare kan henvise til Miljøstyrelsens platform. Vi henviser i øvrigt til kommentarer vedr. Art. 21 ovenfor.

Vi har ligeledes bemærkninger i forhold til efterlysningen af økonomiske oplysninger, der skal stilles til rådighed for forbrugerne. Det bør fremgå tydeligt, at oplysningerne kan være på forsyningsniveau og kommuneniveau, hvis dette er hensigtsmæssigt.

Det fremgår ikke tydeligt, hvorfor der er behov for at opdele omkostningerne i løn, vareforbrug og administration. Er det for at forbrugerne kan sammenligne operatører med hinanden, eller er det for at give forbrugerne indblik i, hvor omkostningsfuld spildevandstransport og -rensning er? Hvis det første er tilfældet, skal der gøres op-mærksom på, at sådanne sammenligningsmuligheder allerede eksisterer i dag i Danmark via Forsyningssekretariatets benchmarking af sektoren. Disse oplysninger er tilgængelige for alle.

Ydermere gennemfører Naturstyrelsen en offentlig tilgængelig performancebenchmarking, hvori bl.a. indgår oplysninger om energiforbrug.

Hvis det sidste er tilfældet, er informationsværdien af omkostningsnedbrydningen af begrænset værdi. Udgifter til løn er afhængig af forholdet mellem insourcing og outsourcing, dvs. den enkelte forsynings valg af den mest hensigtsmæssige driftsform. Ydermere vil begrebet ”administration” blive tolket vidt forskelligt, hvorfor dette nøgletal har begrænset mening.

De økonomiske oplysninger bør derfor være på et mere aggregeret niveau og fokuse-re på samlede OPEX og CAPEX.

Genbrug af renset spildevand

DANVA ser store muligheder i systematisk tilgang til brug af behandlet spildevand – eksempelvis hvor den kan indgå i Power-to-X (PtX) produktionen.

Det vil være en kæmpe gevinst både miljømæssigt og økonomisk, og det vil m.a.o. være et væsentligt bæredygtigt bidrag til PtX-udviklingen i Danmark/EU.

DANVA opfordrer regeringen til at støtte op om dette tiltag og til at strømline dansk lovgivning, der kan fremme genbrug af renset spildevand.

Uddybning

PtX ses i Danmark som et af de tiltag, der skal være med til at sikre den grønne omstilling og klimaneutralitet, se f.eks. her.

DANVA har på nuværende tidspunkt erfaringer med, at anvendelse af renset spildevand til PtX står overfor en række lovgivningsmæssige udfordringer, der hæmmer muligheden for at levere renset spildevand.

DANVA opfordrer til, at regeringen både støtter op om dette tiltag i det nye Byspildevandsdirektiv og yderligere arbejder for at strømline dansk lovgivning, så den fremmer genbrug af renset spildevand.

Antallet af bemyndigelse til Kommissionen/”delegated acts”

Det endelige direktiv skal være landtidsholdbart, og der er talrige emner, hvor der er behov for tekniske specifikationer og metoder. På denne baggrund har DANVA forståelse for de store antal bemyndigelser til Kommissionen mhp. opfølgende EU-lovgivning.

DANVA opfordrer til, at Miljøministeriet prioriterer dette arbejde og giver foreningen og dens medlemmer mulighed for at bidrage med sparring m.m. i forbindelse med arbejdet i ekspertgrupperne, der går forud for den opfølgende lovgivning.

Uddybning

Der er flere emner, som kræver dansk opmærksomhed, og DANVA bidrager gerne til de danske myndigheders arbejde i ekspertgrupperne. Adskillige er nemlig punkter, hvor der i Danmark er erfaringer eller modeller, som kan være til inspiration.

Uheld – erstatning og bødestraf

DANVA efterlyser, at direktivet omtaler krisesituationer og/eller force majeure situationer, hvor der måtte opstå ”uhensigtsmæssigheder/skade” på mennesker, natur eller miljø.

Forsyningerne kan ikke håndtere eller kontrollere alle krisesituationer, og vi ønsker at undgå ressourcekrævende retssager.

Spildevandsforsyning er en almennyttig aktivitet, der har en forsyningsforpligtigelse. Dertil kommer, at der i en dansk kontekst gælder et hvile-i-sig-selv-princip, og finansieringen sker alene via taksterne opkrævet hos kunderne.

Omverdens tålegrænse må med dette afsæt sættes forholdsvis højt.

DANVA kan desuden ikke støtte en omvendt bevisbyrde til ugunst for spildevandsforsyningerne.

Uddybning

Der har ikke været tid til at vurdere nærmere på rækkevidden af art. 26 (”compensation”) og art. 29 (”penalties”).

Naturligvis skal forsyningerne leve op til lovkrav som f.eks. udledningskrav. Det er væsentligt, at forsyningerne agerer som en professionel ”bonus pater” målt efter national målestok – og det skal de vurderes på.

Men driften, der bestræber sig på at fungere 24/7 hele året, vil have mange uforudsete udfordringer.

Der vil sågar være krisesituationer, hvor der er varslet en anormalitet (f.eks. ved brown-out – planlagt strømudfald), hvor der i realiteten ikke er nogen tilpasningsmulighed for forsyningerne. Forsyningerne vil bl.a. i sådanne situationer, og ved oversvømmelse, ikke have mulighed for at investere sig ud af problemerne.

I øvrigt undrer vi os over, at vi ikke har registreret en henvisning til Oversvømmelsesdirektivet, der jo kan have betydning for dimensionering af kloaknettet m.m.