STF Årsmøde

Hvordan tiltrækker og fastholder vi fremtidens medarbejdere i vandsektoren?

Dét sætter vi fokus på, når DANVA, Skanderborg Forsyning og Spildevandsteknisk Forening samler vandsektoren til dialog, debat og nyeste viden om fremtidens arbejdskraft og arbejdsplads i vandsektoren på en inspirerende dagskonference med festivalstrøg.

Konferencen, der finder sted i Festihallen i Skanderborg, løber af stablen torsdag den 18. juni som vigtigt tema-element på Spildevandsteknisk Forenings årsmøde. Begge brancheforeninger arbejder i disse år fokuseret og strategisk med den voksende rekutteringsudfordring i vandsektoren, hvor rettidig handling og dialog om løsninger bliver altafgørende for at tiltrække og tilknytte de rette kompetencer og dermed fortsat kunne udvikle og drive professionelle vand- og spildevandsselskaber i fremtiden.

Konferencen byder blandt andet på:

  • Indsigter fra Kandidatanalysen 2026 om danskernes arbejdsliv, motivatorer og præferencer, v. Morten Ballisager
  • Oplæg og debat om vandsektorens vej til at kunne tiltrække og tilknytte medarbejdere
  • Perspektiver fra både unge i branchen og erfarne aktører
  • Dialog om (øget) samarbejde mellem uddannelser og virksomheder
  • Fælles arbejde med input til et roadmap for fremtidens attraktive arbejdspladser

Efter det faglige program er alle inviteret til fyraftensøl og netværk i uformelle rammer – en oplagt mulighed for at fortsætte dialogerne og møde både kendte og nye ansigter i branchen.

Dagen rundes af med mulighed for at deltage i Spildevandsteknisk Forenings årsmødefest i Festihallen, hvor stemningen er afslappet og uformel med street food og fællesskab i centrum. Alle deltagere i torsdagsprogrammet er meget velkomne, også hvis du ikke deltager i resten af årsmødet.

Er konferencen relevant for dig?

Alle er velkomne: Vandselskaber, uddannelsesinstitutioner, studerende, rådgivere, leverandører til vandbranchen mv. Vi håber at se og få perspektiver fra alle niveauer og fagligheder i organisationerne.

Hvis du arbejder med, har ansvaret for eller blot har lyst til at blande dig i debatten om at sikre fremtidens arbejdskraft til vandsektoren, så skal du med.

Pris

Pris for deltagelse i konference og fyraftensevent torsdag: 400 kr./ person

Pris for deltagelse i årsmødefest: 400 kr./ person

Program og tilmelding

Se det spændende program her (opdateres løbende)

Program og tilmelding finder du via Spildevandsteknisk Forening lige her

Det er muligt at tilmelde sig torsdagsprogrammet separat. Tilmelding til de øvrige aktiviteter i forbindelse med årsmødet – herunder årsmødefest, årsmødeudstilling og generalforsamling finder du også under linket.

Bemærk: Deadline for tilmelding er den 4. juni.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, så kontakt Marie Larsen, DANVA på ml@danva.dk.