Spørgsmål

Hvornår skal spildevandsselskaber tilbagebetale en forbruger for et for højt opkrævet bidrag? Hvordan forældes sådanne krav på tilbagebetaling?

Svar

Med forbehold for, om DANVA har modtaget alle relevante oplysninger i den konkrete sag, er det ud fra de givne oplysninger DANVAs bedste vurdering, at spildevandsselskabet alene skal regulere vandafledningsbidrag 3 år tilbage i forbrugerens favør, da foreningen samlet set ikke mener, der er grundlag for en suspension af den almindelige 3 årige forældelsesfrist efter forældelsesreglerne.

DANVA understreger muligheden af, at en retslig prøvelse hos en domstol kan give en anden vurdering end foreningens.

Uddybning

I det følgende beskrives først oplysninger om forholdene i den konkrete sag. Dernæst vurderes det på baggrund af gældende regler, om der i den konkrete sag bør ske en suspension af den almindelige 3 årige forældelsesfrist, således at forbrugeren skal have tilbagebetaling længere tilbage end 3 år fra det tidspunkt, hvor forbrugeren får kendskab til, at vedkommende har betalt for meget.

a) Forhold i den konkrete sag:

1. Spildevandsselskabets afregning af vandafledningsbidrag med forbrugeren er baseret på oplysninger om målt vandforbrug fra en almen vandforsyning, der leverer vand til kunden. Vandforsyningen og spildevandsselskabet er to selvstændige juridiske personer, der ikke er organisatorisk forbundne, men hvor spildevandsselskabet køber oplysninger om vandforbrug hos vandforsyningen. Dette har spildevandselskabet (tidligere kloakforsyningen) gjort tilbage siden engang før 2008. Spildevandsselskabet opkræver vandafledningsbidrag hos forbrugeren på baggrund af de af vandforsyningen oplyste data. 

2. Det fremgår af spildevandsselskabets betalingsvedtægt som trådte i kraft januar 2014, at boligenheder der ikke kan afregne efter vandmåler får fastsat et normalvandforbrug på 170 m3 pr. år. Af takstbladet for 2016 fremgår, at vandafledningsbidrag opkræves efter målt forbrug medmindre der ikke foreligger et målt forbrug. I dette tilfælde anvendes et skønnet årsforbrug på 120 m3. DANVA har ikke set tidligere betalingsvedtægter og takstblade, men det lægges til grund for foreningens vurderinger, at der har været tilsvarende formuleringer i tidligere betalingsvedtægter og takstblade. Spildevandsselskabet har oplyst, at de 120 m3 kun bruges i de særlige tilfælde, der er tale om forbrugere med egen indvinding, der ikke har installeret vandmålere. Efter det oplyste har spildevandsselskabet haft lignende formuleringer i betalingsvedtægter og takstblade fra tiden før den nu gældende betalingsvedtægt og det gældende takstblad. Endelig fremgår det efter det oplyste af spildevandsselskabets årlige regninger til forbrugerne, at afregning af vandafledningsbidrag foretages ud fra vandforsyningens målte vandforbrug på ejendommen. Hidtil har spildevandsselskabet fulgt vandforsyningens praksis. I de tilfælde hvor vandforsyningen har valgt at betale en forbruger penge tilbage, har spildevandsselskabet gjort det samme herunder tilbagebetalt for den samme periode som vandforsyningen.​

2. Efter vandforsyningens oplysninger betalte forbrugeren for meget i perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2015. I omtalte periode blev forbrugerens vandforbrug ikke fastlagt ud fra målerstand, men ved at vandforsyningen skønnede et forbrug. Dette skønnede forbrug på 170 m3 pr. år i den angivne periode var meget højere end forbrugerens målte forbrug 80 m3 for hele perioden. Vandforsyningen havde aflæst måleren d. 31. december 2008 og igen, d. 30. december 2016. Vandforsyningen havde desuden fejlagtigt identificeret et vandforbrug i 2011 som værende baseret på målt forbrug og ikke på et skønnet forbrug. I februar 2017 oplyser vandforsyningen forbrugeren om, at denne bør have penge tilbage, da det målte forbrug er væsentligt lavere end det skønnede. Det er ligeledes i februar, at vandforsyningen informerer spildevandsselskabet om forløbet i sagen.

3. Vandforsyningens leveringsvilkår herunder afregning af forbrugerne er beskrevet på vandforsyningens hjemmeside. I det følgende beskrives de relevante leveringsvilkår, der ifølge vandforsyningen også var gældende og beskrevet på hjemmesiden i 2008, dvs. før forbrugeren begyndte at blive afregnet for det skønnede forbrug.

 Det fremgår af vandforsyningens regulativ, at enhver forbruger er forpligtet til at installere en måler til brug for afregning af ejendommens samlede vandforbrug (punkt 9.2) samt at forbrugeren på forlangende skal give vandforsyningen alle oplysninger om forbrugets størrelse (punkt 11.1). Om målere er der beskrevet, at nogle forbrugere (herunder forbrugeren i den konkrete sag) har målere, der skal aflæses af forbrugeren med efterfølgende mundtlig eller skriftlig indberetning til vandforsyningen om målerstand. Det fremgår ligeledes, at disse forbrugere hvert år i december måned modtager selvaflæsningskort fra vandforsyningen. Af takstbladet fremgår det, at der opkræves et gebyr på 100 kr. ved manglende/for sen indsendelse af selvaflæsningskort, samt at der ved manglende aflæsning afregnes med et skønnet forbrug på minimum 170 m3. Vandforsyningen har oplyst, at forsyningen følger praksis med at opkræve det nævnte gebyr på 100 kr. Det skal bemærkes, at der i vandforsyningens vejledning i aflæsning af vandmålere på vandforsyningens hjemmeside står, at vandforsyningen mod et gebyr på 200 kr. aflæser forbrugerens vandmåler, hvis forbrugeren ikke senest d. 31. december har indberettet aflæsning af vandforsyningen. Vejledningens formulering er her ikke i overensstemmelse med formuleringen i takstbladet og vandforsyningens praksis. Dette understreges af vandforsyningens oplysning om, at det igennem en længere periode har været fast praksis, at vandforsyningen tager på besøg hos forbrugeren og aflæser måleren, hvis forbrugeren tre år i træk ikke har aflæst måler. Denne praksis er ikke beskrevet på vandforsyningens hjemmeside. I den konkrete sag besøgte vandforsyningen ikke forbrugeren efter tre år, da forsyningen som nævnt fejlagtigt antog et vandforbrug i 2011 for at være baseret på måleraflæsning og ikke på skøn. Efter det oplyste har forbrugeren i den konkrete sag hvert år i perioden omtalt under punkt 2 modtaget selvaflæsningskort og er blevet opkrævet gebyr på 100 kr. for manglende/for sen indsendelse af selvaflæsningskort.

4. Det er oplyst af vandforsyningen, at forbrugeren grundet rejseaktivitet og psykisk sygdom ikke har fået aflæst sin vandmåler.

b) Vurdering af om forbrugeren har krav på tilbagebetaling og om der bør ske suspension af forældelsesfrist, jævnfør forældelsesreglerne  

Det klare udgangspunkt i dansk ret er, at den person, der har betalt for meget, også har krav på en tilbagebetaling af dette beløb. Dette kan dog fraviges, såfremt at de givne omstændigheder medfører, at dette vil være urimeligt eller særligt byrdefuldt for modtageren. Af retspraksis kan man konkludere, at der skal ske en konkret vurdering og afvejning af de relevante elementer i sagen.  Der synes at skulle ske en vurdering af følgende:

- God tro hos modtageren

- Årsag til vildfarelsen

- Egen skyld hos betaleren

- Skyldforholdets art

- Tidsfaktoren (er der gået lang tid siden, at der er betalt for meget?)

- Om modtageren af betalingen har indrettet sig efter betalingen.

Umiddelbart vil der sandsynligvis være en ”hård” vurdering af spildevandsselskabet, da spildevandsselskabet er den professionelle part og klart må have styr på sine forbrugere. Hvis opkrævningen fortsætter efter spildevandsselskabet har fået kendskab til fejlen, vil det kunne hævdes, at der er tale om tyveri. Indrettelsessynspunktet vil endvidere næppe være nogen hjælp for spildevandsselskabet.

Med forbehold for om DANVA har modtaget alle relevante oplysninger om de konkrete forhold i sagen jævnfør punkt a) herover, er det DANVAs vurdering, at forbrugeren i den pågældende sag burde have vidst og forholdsvist let havde mulighed for at skaffe sig viden om, at vedkommende ved at undlade måleraflæsning som vedkommende er forpligtet til ville blive afregnet efter et højt skønnet forbrug i stedet for efter det markant lavere målte forbrug hos såvel vandforsyningen som spildevandsselskabet. Disse leveringsvilkår fremgår klart hos både vandforsyningen og spildevandsselskabet og det er gennem adskillige år at forbrugeren ikke har aflæst måleren. Forbrugeren har derfor en vis grad af egen skyld og det er også vanskeligt at argumentere for, at forbrugeren skulle være i god tro givet klarheden af leveringsbetingelserne. Dertil kommer, at spildevandsselskabet ikke har adgang til forbrugerens vandmåler.

Omvendt taler det for tilbagebetaling af vandafledningsbidrag til forbrugeren, at det som nævnt er udgangspunktet i dansk ret, at en person der har betalt for meget har krav på tilbagebetaling af beløbet, at spildevandsselskabet er den stærke part i sagen og at selskabet kræver betaling hos forbrugere, der har betalt for lidt til selskabet, samt at vandforsyningens modstridende beskrivelse af leveringsvilkår og i særdeleshed manglende aflæsning af vandmåler har medvirket til at holde forbrugeren i uvidenhed om, at vedkommende betalte meget i vandafledningsbidrag. Desuden kan spildevandselskabet have en interesse i at holde sig på god fod med sine forbrugere samt i at følge en praksis for tilbagebetaling, der ikke afviger (for meget) fra vandforsyningens.

Det fremgår af ovenstående, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om forbrugeren i den konkrete sag overhovedet har krav på tilbagebetaling. Det er op til spildevandsselskabet at afgøre, om der skal ske tilbagebetaling til forbrugeren.

I det følgende tages der udgangspunkt i, at spildevandsselskabet vælger at tilbagebetale forbrugeren.

Med dette udgangspunkt opstår så spørgsmålet om, hvor vidt forældelsesloven finder anvendelse i den konkrete sag og om forældelsesfristen bør suspenderes (jævnfør forældelseslovens § 3, stk. 2), således at forældelsesfristen ikke er 3 år regnet tilbage i tiden fra februar 2017 men 10 år tilbage i tiden fra dette tidspunkt? (jævnfør forældelseslovens § 3, stk. 1 og stk. 3, nr. 3).

​I og med udgangspunktet er, at forbrugeren skal have tilbagebetalt vandafledningsbidrag, vil tilbagebetalingen være en fordring efter forældelsesloven, jævnfør dennes § 1 med tilhørende lovbemærkninger. Som følge heraf bliver det relevant at vurdere, om betingelserne for suspension efter lovens § 3 er opfyldte, jævnfør ovenstående. Efter DANVAs vurderinger er betingelserne for en suspension ikke opfyldte. Det følger af nævnte § 3, stk. 2:

Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Det følger af forholdene i den konkrete sag samt ovenstående vurderinger om tilbageting, at forbrugeren fik kendskab til fordringen i februar 2017 (for betaling til vandforsyningen, det er uklart om forbrugeren har fået kendskab til tilbagebetaling af vandafledningsbidrag), men at forbrugeren burde have haft kendskab til fordringen på vandafledningsbidrag tidligere. Forbrugeren burde efter DANVAs vurdering have haft kendskab til sin fordring på det tidspunkt, hvor forbrugeren modtog sin regning fra spildevandsselskabet. Det følger heraf, at der ikke er grundlag for suspension af den 3 årige forældelsesfrist og at forbrugeren derfor er berettiget til tilbagebetaling af vandafledningsbidrag 3 år tilbage i tiden fra det tidspunkt, hvor forbrugeren bliver informeret om sin fordring (om det så var i februar 2017 eller på et andet tidspunkt). I den konkrete sag hvor spildevandsselskabet køber data om vandforbruget fra en vandforsyning, kan der argumenteres for, at forbrugeren har bedre muligheder for bedømme kravet end spildevandsselskabet. Dette taler imod suspension af forældelsesfristen – jævnfør en Højesteretsdom (U 2007.2090 H) og en Østre Landsretsdom (U 1996.594 Ø) samt bemærkningerne til forældelseslovens § 3, stk. 2 i Karnov 2016.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.