Navn:
Carsten Nystrup
Selskab:
Novafos
Valggruppe:
Selskabsrepræsentant (Valggruppe II)

Begrundelse for opstilling:

Jeg blev i 2022 valgt igen til Danva´s bestyrelse og bestræd posten som næstformand indtil Lasse F. Jensen i 2023 trådte tilbage som formand for at tiltræde som borgmester i Aalborg. Efter tidligere at have siddet i DANVA´s bestyrelse fra 2012-2017, har jeg nydt igen, som først næstformand og siden som formand at bidrage til at skabe forståelse for den ændrede opgavesituation vandselskaberne befinder sig i siden indførelse af rammereguleringen i 2011 med efterfølgende justeringer, – herunder håndtering og tilpasning af vore forsyninger til at kunne imødegå klimabetingede vejrhændelser. Jeg kan fra mit snart 36 årige virke i branchen trække på den erfaring, jeg dermed har opnået i at håndtere faglige udfordringer samt at lande løsninger politisk, ikke mindst i konstellationen med Ellen Trane Nørby som næstformand."

Særlige interesse- og styrkeområder:

Dialogen med Novafos 9 ejerkommuner både som myndighed og ejer har vist behovet for en dialog i øjenhøjde, både for så vidt angår gennemførelse af projekterne, som at skabe forståelse for de udfordringer, vi som vandselskaber møder i disse bestræbelser. Eksemplerne fra Novafos´s udfordringer omkring at håndtere en stigende opgaveportefølge effektivt og bæredygtigt kan være med til at skabe den nødvendige forståelse politisk for justering/ændring af de rammebetingelser, vor sektor er udsat for.

Andre tillidshverv:

Sidder i bestyrelsen af Det Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK) og bestyrelsen for SektorCert, som er en væsentlig spiller i at sikre vandselskaberne m.fl. robusthed overfor cyberangreb.