Science Day åbner døren til skjulte drømmejobs i vandsektoren
Hvem sørger egentlig for vandet i hanen og for, at jeres spildevand bliver renset? Det spørgsmål var ikke helt let at svare på for en gruppe 8.-klasseelever i Randers. Netop derfor åbnede otte forsyninger onsdag dørene til Science Day. For skal vandsektoren kunne tiltrække fremtidens medarbejdere, skal de unge først opdage de mange job, der findes.
Katrine Ringgaard Jørgensen”Ved I, hvad et forsyningsselskab laver? Ved I, hvem der renser jeres spildevand eller leverer det rene vand hjemme hos jer?”
Der bliver stille blandt de 25 elever fra Science Camp Randers, der onsdag morgen er rykket ud af klasseværelset og ind hos Vandmiljø Randers.
Formidler i Vandmiljø Randers, Hanne Hedstrøm Hansen er ikke overrasket.
”Det er nok lidt fortællingen om at være en forsyning. Vi bliver først kendte, når tingene ikke fungerer,” konstaterer hun.
Det er samtidig en meget præcis illustration af den udfordring, som den landsdækkende kampagne, Science Day, skal være med til at løse. Vandsektorens arbejde er afgørende for stort set alt, vi foretager os i hverdagen, men både infrastrukturen under jorden og de mange mennesker og fagligheder bag er stort set usynlige i de fleste unges dagligdag.
3.500 unge ud af klasseværelset
Science Day er en national kampagnedag faciliteret af Naturvidenskabernes Hus. I år rykker 3.500 elever fra grundskoler og gymnasier ud af klasseværelserne og ind hos omkring 70 virksomheder og organisationer over hele landet for at opleve, hvordan naturvidenskab og teknologi bliver brugt i praksis.
I år er hele otte vandselskaber med til at vise unge, at en uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, teknik eller håndværksfag kan føre til jobs, de måske aldrig har hørt om.
Hos Vandmiljø Randers formulerer Hanne Hedstrøm Hansen det sådan:
”Man kan ikke drømme om et job, man ikke ved eksisterer. Derfor er det vigtigt, at vi åbner dørene og viser de unge, hvilke muligheder og fagligheder der findes i en moderne forsyning. Hvis vi vil have flere unge til at få øjnene op for vandbranchen, skal vi først give dem noget at være nysgerrige på.”
"Gå efter det, der giver mening"
Denne onsdag i Randers bliver forsyningens opgaver hurtigt gjort konkrete.
For når Hanne fortæller om ledningsarbejdet under byen, tager hun udgangspunkt i elevernes egen hverdag.
"Bor nogen her i Vorup? Har I så lagt mærke til hullerne i vejen? Så kan det meget vel være Vandmiljø Randers, der har været på spil", fortæller hun med et drilsk smil.
Maskinmester Nikolaj, der er indbudt til at give et indblik i et af de mange jobs i forsyningen, fortæller om en arbejdsdag, der kan begynde med et opkald før otte om noget, der ikke virker, men hans funktion kan også rumme projektledelse og opgaver om cybersikkerhed, fysisk sikring af kritisk infrastruktur og tv-inspektion af kloakker.
Og hans egen vej dertil har ikke været snorlige. Pointen til eleverne er, at en uddannelse ikke behøver fastlåse resten af arbejdslivet.
”Find en retning der giver mening for jer. Der behøver ikke være en masterplan fra starten", anbefaler han de unge randrusianske drenge og piger.
Det samme gælder Hanne. Hun begyndte som kemiingeniør, har arbejdet med miljøområdet i 35 år og uddannede sig senere til natur- og kulturformidler. I dag kombinerer hun de to verdener som formidler hos Vandmiljø Randers. Det siger også noget om bredden i en arbejdsplads med omkring 85 medarbejdere.
”Det bedste og mest spændende ved at arbejde i Vandmiljø Randers er, at vi er så mange fagligheder samlet. Når I søger uddannelsesretning, så vær åben for at alle veje fører til Rom. Nikolaj et godt eksempel på, at man godt kan bygge ovenpå,” fortæller hun eleverne.
Spørgelysten voksede uden for klasselokalet
Efter karrierefortællingerne skal eleverne selv tættere på vandets verden. På renseanlægget følger de spildevandet gennem rensetrinnene i selskab med Hannes formidling. Senere venter mikroskoper med spildevand fra den biologiske rensning, måling af ammonium og forsøg med sedimentering.
Og der sker noget, da gruppen kommer udenfor. Spørgsmålene bliver flere. Eleverne kommer tæt på anlæg og processer og kan se, hvad naturvidenskaben bruges til i virkeligheden.
Selv slammet bliver koblet direkte til deres egen hverdag. Det, der kommer ind på renseanlægget, kan blandt andet ende som biogas. Renseanlægget er med andre ord langt mere end lugten af spildevand, som flere af eleverne dog ikke undlod at kommentere på.
Rekruttering begynder længe før jobopslaget
Besøget handler ikke om, at 25 elever skal gå hjem fra Vandmiljø Randers med en beslutning om at blive maskinmester, ingeniør eller driftsoperatør. Det handler om at udvide deres billede af mulighederne.
Og det bliver kun mere vigtigt, fordi konkurrencen om fremtidens medarbejdere allerede kan mærkes. I en medlemsundersøgelse fra DANVA svarer 65 procent af vandselskaberne, at de oplever udfordringer med at rekruttere unge medarbejdere. Samtidig står forsyningssektoren foran et generationsskifte, og at 46 procent af de ansatte i den bredere forsyningsklynge inden for vand, varme og affald er 50 år eller derover. Også konkurrencen om flere af de kompetencer, vandsektoren har brug for, vokser. IDA forventer eksempelvis, at forskellen mellem udbud og efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kan nå mere end 20.000 personer i 2040.
Derfor begynder arbejdet med fremtidens arbejdskraft ikke, når en ledig stilling bliver slået op. DANVA arbejder med udfordringen ud fra betragtningen om, at indsatsen kræver et langt sejt træk, der blandt andet begynder i skolen, når unge møder fag, arbejdspladser og mennesker, de kan spejle sig i. Science Day skaber ikke 3.500 nye drømmejobs på én dag. Men hvis flere unge går hjem med en større nysgerrighed på, hvad der gemmer sig bag adgangen til det rene drikkevand og hegnet rundt om renseanlægget, er et vigtigt første skridt taget.
