Regeringen har præsenteret sit finanslovsforslag

Regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2027. Forslaget rummer en række initiativer med direkte eller indirekte betydning for vand- og spildevandsselskaberne, herunder omtale af kompensationsordning ifm. det nationale sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder, investeringer i kemi- og pesticidindsatsen samt nye midler til klimatilpasning og beredskab. 

Sprøjteforbud 

Først og fremmest nævnes endnu engang regeringens ønske om at indføre et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder med henblik på at beskytte grundvandet mod forurening og sikre rent drikkevand for kommende generationer. Regeringen har offentliggjort lovprogrammet for det nye folketingsår, hvor forventningen er, at lovforslaget behandles i december.  

I finanslovsforslaget omtaler regeringen, at den vil udarbejde en kompensationsordning for lodsejere, der berøres i særlig høj grad. Modellen er ifølge regeringen under udarbejdelse. 

Indsats over for pesticider og kemikalier 

Regeringen vil videreføre den langsigtede indsats på kemi- og pesticidområdet med en flerårig ramme til nye aftaler om kemi og biocid samt en ny pesticidstrategi med fokus på miljø og sundhed. Indsatsen skal blandt andet styrke kontrollen med brugen af pesticider, forbrugeroplysning og vidensopbygning på kemiområdet. Samtidig skal den sikre et stabilt grundlag for flerårige projekter og opfyldelsen af nationale og europæiske krav. 

Der afsættes:

• 134,2 mio. kr. i 2027
• 134,6 mio. kr. i 2028
• 135,0 mio. kr. i 2029
• 135,4 mio. kr. i 2030 til indsatsen

Samlet set 539,2 mio. kr. frem mod 2030. 

Klimatilpasningsplan II 

Forud for valget præsenterede regeringen National plan for kystbeskyttelse af Danmark, den såkaldte Klimatilpasningsplan II. Som følge af valget og regeringsforhandlingerne, har der været stille omkring planen. I finanslovsforslaget er der dog nyt. Regeringen vil fremme den kystnære klimatilpasningsindsats, så kyster og byer står bedre til at kunne modstå stormfloder. Der afsættes en reservation på 307 mio. kr. i 2029 og 1.024 mio. kr. i 2030. Pengene skal netop finansiere klimatilpasningsindsatsen i Klimatilpasningsplan II. 

Ramme for udfoldelse af totalberedskab 

Regeringen ønsker at styrke og udfolde Danmarks totalberedskab. Midlerne skal understøtte et robust og sammenhængende beredskab på tværs af myndigheder, borgere, virksomheder og civilsamfund. Rammen skal udmøntes, så Danmark står bedre rustet til at forebygge og håndtere kriser og alvorlige hændelser på tværs af sektorer. 

Til dette ønsker regeringen at afsætte 1,0 mia. kr. årligt fra 2027 til 2030 med henblik på at danne en ramme der styrer samfundssikkerheden og beredskabet. Tanken er, at rammen skal finansiere tiltag, der styrker samfundets robusthed og målrettede indsatser, der reducerer identificerede risici. 

Regeringen ønsker allerede nu at udmønte dele af rammen. Blandt andet for at styrke sikkerhedsområdet i Ministeriet for Samfundssikkerhed og beredskab. 

AI-gigafabrikker 

Europa-Kommissionen har besluttet, at der skal oprettes ca. syv AI-gigafabrikker i EU. I slutningen af 2026 bliver det afgjort, hvem der skal opføre gigafabrikkerne og hvor de skal opføres.

Regeringen ønsker at afsætte en reserve til mulig dansk medfinansiering på 150 mio. kr. årligt frem mod 2031.

AI-gigafabrikker er særligt kraftfulde typer af datacentre, som bruger store mængder vand til køling.

Hvis Danmark vælges til at opføre en fabrik, kan den have betydning for vandressourcen i det pågældende område.