
For forbrugerne vælter det ikke budgettet, når spildevandsselskaberne skal til at fjerne medicinrester og kosmetikrester fra vores spildevand. Det viser udregninger fra DANVA på baggrund af en analyse fra rådgivningsfirmaet Envidan.
Marie-Louise AndersenI dag er de danske renseanlæg ikke i stand til at rense spildevandet for rester fra antibiotika, antidepressiv medicin, aktive stoffer i solcreme, kosmetik osv. før det bliver ledt ud i vandmiljøet. Men når EU’s Byspildevandsdirektiv er implementeret i dansk lov i juli 2027, vil et såkaldt fjerde rensetrin resultere i en markant bedre beskyttelse af vandmiljøet. Der har været og er stadig stor debat om prisen for den ekstra rensning. Nu kan DANVA levere et kvalificeret estimat på, hvad det kommer til at koste at implementere, og beregningerne viser, at de danske forbrugere kommer til at betale en lille pris for at forbedre vandmiljøet markant. Mellem 35 og 41 kr. mere om året eller en stigning på ca. 1 pct. på spildevandsafledningen, viser DANVAs analyse.
Den vigtigste årsag til den relativt beskedne takststigning er det udvidede producentansvar (EPR). Med EU’s nye Byspildevandsdirektiv følger nemlig et økonomisk paradigmeskifte, som betyder, at det er forureneren, der betaler hovedparten. Det betyder i praksis, at medicinal- og kosmetikindustrien skal betale 80 pct. af totalomkostningerne for implementeringen af 4. rensetrin. ”Estimatet er lavet på baggrund af de nyest tilgængelige data, og selvom de er forbundet med nogen usikkerhed, kan de være med til at afmystificere størrelsen på omkostningerne ved indførsel af 4. rensetrin,” siger Helle Katrine Andersen, sekretariatschef i DANVA.
Tidligere undersøgelser fra det rådgivende ingeniørfirma COWI har vist, at medicinrester i spildevand stammer både fra hospitaler og fra medicin, der indtages i private hjem. Der er fundet blandt andet smertestillende medicin, antibiotika, antidepressiv medicin og hormonaktive stoffer, som kan påvirke organismer i vandmiljøet gennem adfærds- og fysiologiske ændringer. Med 4. rensetrin kan renseanlæggene reducere disse miljøfarlige stoffer såvel som stoffer fra medicin- og kosmetikprodukter, før det rensede spildevand ledes tilbage til naturen. DANVAs fagleder inden for spildevand, Caroline Rickers, kalder det et paradigmeskifte på spildevandsområdet. ”Det vil være med til at sikre vandmiljøet fremadrettet, da vi målrettet får fjernet eller reduceret de miljøfarlige forurenende stoffer fra spildevandet,” forklarer hun. Det kræver avanceret teknologi og betydelige investeringer, og både i vandsektoren og i lægemiddel- og kosmetikindustrien har der været stor usikkerhed om, hvad implementeringen konkret vil koste. Det rådgivende ingeniørfirma Envidan har for DANVA udarbejdet et kvalificeret estimat over de forventede totalomkostninger ved implementering af 4. rensetrin rensetrin i Danmark. Der er opstillet to forskellige omkostningsfunktioner baseret på nye nationale og internationale referencer, der inkluderer investerings – og driftsomkostninger fra fuldskalaanlæg med 4. rensetrin i Schweiz og Tyskland samt en opdatering af tidligere teoretiske estimater i en dansk kontekst. På den baggrund har Envidan opstillet forventede totalomkostninger for implementering af 4. rensetrin på tre forskellige anlægstørrelser på nationalt niveau. Se faktaboks.
Estimatet viser, at en implementering af 4. rensetrin på danske renseanlæg over 10.000 PE vil medføre samlede årlige omkostninger i størrelsesordenen 630–703 mio. kr., beregnet over en 30-årig periode. De nye data fra udenlandske referencer viser, at driftsomkostningerne er lavere end de første teoretiske beregninger har anslået, da forbruget af ozon og aktivt kul er optimeret efter indkøring af 4. rensetrin. "En række danske renseanlæg har fået fornyet udledningstilladelser med fastsatte koncentrationsgrænser for en række stoffer med afsæt i de danske miljøkvalitetskriterier. De skærpede krav i forhold til byspildevandsdirektivet i Danmark betyder generelt, at det ikke er tilstrækkeligt kun at implementere et enkelt procestrin, og tendensen er, at der implementeres både ozon og filtrering med aktivt kul. Som en konsekvens vil både investerings- og driftsomkostningerne for implementering af 4. rensetrin i Danmark være højere sammenlignet med de eksisterende udenlandske fuldskalaanlæg,” forklarer Jeanette Agertved Udviklingschef i Envidan.
Det er netop forventningen, at Danmark implementerer noget, der ligner det mest omfattende scenarie. Er det tilfældet, og regner vi på den dyreste model, lander analysen på et samlet beløb på 703 mio. kr. årligt. Med det udvidede producentansvar vil producenterne finansiere de 80 pct. (562,4 mio. kr.), mens de resterende 20 pct. (140,6 mio. kr.) skal dækkes over vandtaksten. Det svarer til en gennemsnitlig takststigning på cirka 0,51 kr. pr. m³ spildevand; eller omkring 38 kr. om året for en gennemsnitlig husstand. Samlet en stigning på omkring 0,9 procent.
Der kan være store lokale forskelle, og det er vigtigt at holde sig for øje, at beregningerne er udtryk for årlige gennemsnitspriser. Enkelte anlæg, særligt de mindre, kan opleve væsentligt højere omkostninger end de større. Men prisen svarer til, at den gennemsnitlige takststigning per forbruger bliver ca. 0,51 kr. per kubikmeter spildevand om året. Tallene skal ses i lyset af den generelle prisudvikling i sektoren. Siden 2022 er prisen for spildevandshåndtering steget med knap 10 kr. pr. m³, primært som følge af inflation og nye opgaver. Og set i den sammenhæng vil 4. rensetrin altså udgøre en relativt begrænset del af den samlede takstudvikling. ”Beregningerne er baseret på de nyeste internationale driftserfaringer og tilpasset danske forhold. Der vil naturligt være variationer afhængigt af blandt andet de endelige danske krav, men analysen giver et billede af størrelsesordenen,” siger Helle Katrine Andersen.
De første procestrin med 4. rensetrin er under opførelse på Egå Renseanlæg ved Aarhus Vand, HCR Syd ved Hillerød Forsyning og Køge Egnens renseanlæg ved KLAR Forsyning samt på Viborg Central renseanlæg ved Energi Viborg Vand. Alle fire anlæg er i størrelsesordenen 100.000 PE og leverer dermed de første danske driftserfaringer med 4. rensetrin inden for de næste par år. Der opnås ny viden, som kan bidrage til at reducere den nuværende relativt store usikkerhed i de økonomiske estimater. Et pilotprojekt, som Hillerød Forsyning gennemførte i 2021, viste, at stort set alle medicintyper, man målte på, blev reduceret til under detektionsgrænsen. Reelt blev 99,9 procent af alle medicinrester fjernet fra spildevandet i pilotprojektet.
EU’s byspildevandsdirektiv pålægger producenter af lægemidler og kosmetik at medfinansiere et nyt fjerde rensetrin på spildevandsanlæg med 80 pct. Men det udvidede producentansvar er under stigende pres i de europæiske forhandlinger, og det undrer og bekymrer DANVA. I et brev sendt før Folketingsvalget til økonomiminister Stephanie Lose, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke opfordrer DANVAs administrerende direktør Carl-Emil Larsen til, at regeringen støtter en hurtig implementering af EU-direktivets producentansvarsordning og eventuelt koordinerer et fælles signal til andre EU-lande. Frygten er, at hvis ordningen undergraves, vil en væsentlig del af regningen for den nødvendige udbygning af spildevandsrensningen i stedet lande hos borgere og virksomheder i form af højere spildevandstakster. I brevet understreger DANVAs direktør, at direktivet allerede indeholder mekanismer til løbende evaluering og justering, og at eventuelle korrektioner altså kan foretages, når ordningen er i gang, og erfaringerne foreligger.
Direktivet trådte i kraft 1. januar 2025. Danmark skal have omsat direktivet til national lovgivning senest 31. juli 2027. Centralt krav: Implementering af 4. rensetrin for at reducere medicinrester i spildevandet. Målet er en 80 pct. reduktion af mindst seks udvalgte miljøfarlige indikatorstoffer, som er
udvalgt fra en bredere liste af 12. Kravet gælder for:
PE er en måleenhed for spildevandsbelastning svarende til én person.
Scenarierne viser årlige nationale omkostninger for implementering af 4. rensetrin over en 30-årig periode og altså ikke investeringen på renseanlægsniveau. Prisestimatet er udregnet på to beregningsmodeller. En empirisk model baseret på faktiske driftsdata fra fuldskalaanlæg i Schweiz og Tyskland. Og en standardbidragsmodel baseret på teoretiske enhedsomkostninger for specifikke teknologier (ozon, aktivt kul m.m.) tilpasset en dansk kontekst. Den tager højde for danske priser på el, løn og materialer, men bygger på leverandørtilbud og ikke driftsdata.
Laveste prisestimat er baseret på den empiriske model, mens det højeste baseres på teoretiske enhedsomkostninger. Scenarie 1: En minimumsimplementering, gældende for de seks største anlæg i Danmark, som håndterer over 150.000 PE, vil koste mellem 135 og 148 mio. kr. årligt. Scenarie 2: Medregnes de anlæg, som håndterer over 100.000 PE, i alt 14, vil det koste mellem 224 og 246 mio. kr. årligt. Scenarie 3: Den fulde implementering, hvor hovedparten af alle danske renseanlæg, der håndterer over 10.000 PE, skal have 4. rensetrin, vil koste mellem 630-703 mio. kr. årligt.
Konklusioner Størrelsen betyder alt: For større renseanlæg (>100.000 PE) er der god overensstemmelse mellem de forskellige modeller. Ved mindre anlæg (<80.000 PE) er usikkerheden og de relative omkostninger markant højere. Investeringer giver forskelle: Det er primært anlægsomkostninger, der skaber variation i tallene, fordi teknologien skal passes ind i eksisterende, infrastruktur på hvert enkelt anlæg. Nye data giver lavere estimater: Opdaterede data fra Schweiz og Tyskland (2024/2025) viser generelt lavere totalomkostninger end tidligere teoretiske modeller fra 2012.