Nyt Renseanlæg Klar Forsyning Køgeegnen Tæt På Med Arbejdere 20260415
KLAR Forsynings nye renseanlæg i Køge er ét af fire nye danske anlæg, der som de første implementerer byspildevandsdirektivets 4. rensetrin. Foto: KLAR Forsyning og DANVA

For forbrugerne vælter det ikke budgettet, når spildevandsselskaberne skal til at fjerne medicinrester og kosmetikrester fra vores spildevand. Det viser udregninger fra DANVA på baggrund af en analyse fra rådgivningsfirmaet Envidan.

I dag er de danske renseanlæg ikke i stand til at rense spildevandet for rester fra antibiotika, antidepressiv medicin, aktive stoffer i solcreme, kosmetik osv. før det bliver ledt ud i vandmiljøet. Men når EU’s Byspildevandsdirektiv er implementeret i dansk lov i juli 2027, vil et såkaldt fjerde rensetrin resultere i en markant bedre beskyttelse af vandmiljøet. Der har været og er stadig stor debat om prisen for den ekstra rensning. Nu kan DANVA levere et kvalificeret estimat på, hvad det kommer til at koste at implementere, og beregningerne viser, at de danske forbrugere kommer til at betale en lille pris for at forbedre vandmiljøet markant. Mellem 35 og 41 kr. mere om året eller en stigning på ca. 1 pct. på spildevandsafledningen, viser DANVAs analyse.

Den vigtigste årsag til den relativt beskedne takststigning er det udvidede producentansvar (EPR). Med EU’s nye Byspildevandsdirektiv følger nemlig et økonomisk paradigmeskifte, som betyder, at det er forureneren, der betaler hovedparten. Det betyder i praksis, at medicinal- og kosmetikindustrien skal betale 80 pct. af totalomkostningerne for implementeringen af 4. rensetrin. ”Estimatet er lavet på baggrund af de nyest tilgængelige data, og selvom de er forbundet med nogen usikkerhed, kan de være med til at afmystificere størrelsen på omkostningerne ved indførsel af 4. rensetrin,” siger Helle Katrine Andersen, sekretariatschef i DANVA.

Erfaringer fra Schweiz og Tyskland

Tidligere undersøgelser fra det rådgivende ingeniørfirma COWI har vist, at medicinrester i spildevand stammer både fra hospitaler og fra medicin, der indtages i private hjem. Der er fundet blandt andet smertestillende medicin, antibiotika, antidepressiv medicin og hormonaktive stoffer, som kan påvirke organismer i vandmiljøet gennem adfærds- og fysiologiske ændringer. Med 4. rensetrin kan renseanlæggene reducere disse miljøfarlige stoffer såvel som stoffer fra medicin- og kosmetikprodukter, før det rensede spildevand ledes tilbage til naturen. DANVAs fagleder inden for spildevand, Caroline Rickers, kalder det et paradigmeskifte på spildevandsområdet. ”Det vil være med til at sikre vandmiljøet fremadrettet, da vi målrettet får fjernet eller reduceret de miljøfarlige forurenende stoffer fra spildevandet,” forklarer hun. Det kræver avanceret teknologi og betydelige investeringer, og både i vandsektoren og i lægemiddel- og kosmetikindustrien har der været stor usikkerhed om, hvad implementeringen konkret vil koste. Det rådgivende ingeniørfirma Envidan har for DANVA udarbejdet et kvalificeret estimat over de forventede totalomkostninger ved implementering af 4. rensetrin rensetrin i Danmark. Der er opstillet to forskellige omkostningsfunktioner baseret på nye nationale og internationale referencer, der inkluderer investerings – og driftsomkostninger fra fuldskalaanlæg med 4. rensetrin i Schweiz og Tyskland samt en opdatering af tidligere teoretiske estimater i en dansk kontekst. På den baggrund har Envidan opstillet forventede totalomkostninger for implementering af 4. rensetrin på tre forskellige anlægstørrelser på nationalt niveau. Se faktaboks.

Estimatet viser, at en implementering af 4. rensetrin på danske renseanlæg over 10.000 PE vil medføre samlede årlige omkostninger i størrelsesordenen 630–703 mio. kr., beregnet over en 30-årig periode. De nye data fra udenlandske referencer viser, at driftsomkostningerne er lavere end de første teoretiske beregninger har anslået, da forbruget af ozon og aktivt kul er optimeret efter indkøring af 4. rensetrin. "En række danske renseanlæg har fået fornyet udledningstilladelser med fastsatte koncentrationsgrænser for en række stoffer med afsæt i de danske miljøkvalitetskriterier. De skærpede krav i forhold til byspildevandsdirektivet i Danmark betyder generelt, at det ikke er tilstrækkeligt kun at implementere et enkelt procestrin, og tendensen er, at der implementeres både ozon og filtrering med aktivt kul. Som en konsekvens vil både investerings- og driftsomkostningerne for implementering af 4. rensetrin i Danmark være højere sammenlignet med de eksisterende udenlandske fuldskalaanlæg,” forklarer Jeanette Agertved Udviklingschef i Envidan.

Der har været meget usikkerhed omkring, hvad det vil koste - både forbrugere og branche - at implementere 4. rensetrin. Helle Katrine Andersen, sekretariatschef i DANVA er glad for, det nu bliver mere konkret.

Hvad betyder tallene for taksten?

Det er netop forventningen, at Danmark implementerer noget, der ligner det mest omfattende scenarie. Er det tilfældet, og regner vi på den dyreste model, lander analysen på et samlet beløb på 703 mio. kr. årligt. Med det udvidede producentansvar vil producenterne finansiere de 80 pct. (562,4 mio. kr.), mens de resterende 20 pct. (140,6 mio. kr.) skal dækkes over vandtaksten. Det svarer til en gennemsnitlig takststigning på cirka 0,51 kr. pr. m³ spildevand; eller omkring 38 kr. om året for en gennemsnitlig husstand. Samlet en stigning på omkring 0,9 procent.

Der kan være store lokale forskelle, og det er vigtigt at holde sig for øje, at beregningerne er udtryk for årlige gennemsnitspriser. Enkelte anlæg, særligt de mindre, kan opleve væsentligt højere omkostninger end de større. Men prisen svarer til, at den gennemsnitlige takststigning per forbruger bliver ca. 0,51 kr. per kubikmeter spildevand om året. Tallene skal ses i lyset af den generelle prisudvikling i sektoren. Siden 2022 er prisen for spildevandshåndtering steget med knap 10 kr. pr. m³, primært som følge af inflation og nye opgaver. Og set i den sammenhæng vil 4. rensetrin altså udgøre en relativt begrænset del af den samlede takstudvikling. ”Beregningerne er baseret på de nyeste internationale driftserfaringer og tilpasset danske forhold. Der vil naturligt være variationer afhængigt af blandt andet de endelige danske krav, men analysen giver et billede af størrelsesordenen,” siger Helle Katrine Andersen.

Første danske anlæg giver erfaringer

De første procestrin med 4. rensetrin er under opførelse på Egå Renseanlæg ved Aarhus Vand, HCR Syd ved Hillerød Forsyning og Køge Egnens renseanlæg ved KLAR Forsyning samt på Viborg Central renseanlæg ved Energi Viborg Vand. Alle fire anlæg er i størrelsesordenen 100.000 PE og leverer dermed de første danske driftserfaringer med 4. rensetrin inden for de næste par år. Der opnås ny viden, som kan bidrage til at reducere den nuværende relativt store usikkerhed i de økonomiske estimater. Et pilotprojekt, som Hillerød Forsyning gennemførte i 2021, viste, at stort set alle medicintyper, man målte på, blev reduceret til under detektionsgrænsen. Reelt blev 99,9 procent af alle medicinrester fjernet fra spildevandet i pilotprojektet.

Caroline Rickers, fagleder i DANVA indenfor spildevand, ser implementeringen af 4. rensetrin som et paradigmeskifte indenfor sit område.

DANVA TIL CENTRALE POLITIKERE: FORSVAR FORURENER-BETALER-PRINCIPPET

EU’s byspildevandsdirektiv pålægger producenter af lægemidler og kosmetik at medfinansiere et nyt fjerde rensetrin på spildevandsanlæg med 80 pct. Men det udvidede producentansvar er under stigende pres i de europæiske forhandlinger, og det undrer og bekymrer DANVA. I et brev sendt før Folketingsvalget til økonomiminister Stephanie Lose, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke opfordrer DANVAs administrerende direktør Carl-Emil Larsen til, at regeringen støtter en hurtig implementering af EU-direktivets producentansvarsordning og eventuelt koordinerer et fælles signal til andre EU-lande. Frygten er, at hvis ordningen undergraves, vil en væsentlig del af regningen for den nødvendige udbygning af spildevandsrensningen i stedet lande hos borgere og virksomheder i form af højere spildevandstakster. I brevet understreger DANVAs direktør, at direktivet allerede indeholder mekanismer til løbende evaluering og justering, og at eventuelle korrektioner altså kan foretages, når ordningen er i gang, og erfaringerne foreligger.