Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en vejledning for vandselskaber om indberetning af aftaleoversigter til tilsyn med markedsmæssighed. Få styr på, hvad der skal indberettes, og hvordan det skal ske.
Hannah Scheel Andersen
Senest den 1. oktober 2024 skal vandselskaber, omfattet af vandsektorloven, indberette to typer aftaleoversigter:
Indberetningen sikrer, at aftaler indgås på markedsmæssige vilkår, hvilket er et krav i henhold til lovgivningen.
DANVA holder webinar eksklusivt for foreningens medlemmer.
Tid: Tirsdag den 10. september kl. 15.00-16.00.
På webinar vil DANVAs sekretariat holde et lille oplæg, hvorefter der vil være rum for sparring vandselskaberne imellem.
For god ordens skyld gøres opmærksom på, at bekendtgørelsen om markedsmæssighed også vil blive indgå på DANVAs kursus ”Økonomisk regulering - bliv opdateret på det sidste nye 2024” der holdes den 12. september.
Aftaleoversigterne skal omfatte alle aftaler med koncernforbundne selskaber, uanset værdi, samt væsentlige aftaler med eksterne parter, hvor kontraktsummen overstiger 300.000 kr. Oplysningerne, der skal indberettes, omfatter blandt andet parternes navne, CVR-numre, samt kontraktsummen.
Indberetningen sker i VandData fra 1. september til 1. oktober 2024. For at kunne indberette skal brugeren være oprettet i MitID Erhverv med de nødvendige rettigheder. Skabeloner for indberetninger er tilgængelige i VandData, og det er vigtigt at sikre, at der ikke indberettes følsomme personoplysninger.
Manglende eller for sen indberetning kan medføre bødestraf. Det er derfor afgørende, at vandselskaber overholder fristen og sikrer, at alle relevante oplysninger er inkluderet.