COLOURBOX2002848.jpg

Elever fra HTX Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasium vil nu komme danske rensningsanlæg til undsætning. I deres SO opgave havde de fundet frem til, at vådservietter i afløb medfører så store omkostninger til vandselskaberne, at de nu stiller et borgerforslag, der skal sikre mærkning af problematiske produkter.

Hvert år bruger vandselskaberne i Danmark omkring 80 mio. kr. på at fjerne rester fra vådservietter, bind, tamponer, klude, vatpinde og vatrondeller i Danmark fra pumper, der er stoppet til.

I værste fald kan det medføre, at kloakkerne stoppes af store, tonstunge fedtbjerge, som vi kender dem fra udlandet, og at derfor ser endnu voldsommere oversvømmelser under regnskyl, end dem vi har set indtil videre.

Da en gruppe unge mennesker fik øje på, hvor stort problemet er med vådservietter, bind, tamponer, klude, vatpinde og vatrondeller fik det dem til at stille et borgerforslag, der foreslår, at vådservietter og lignende, skal mærkes med, at de ikke må smides i toilettet.

”Det skal være lovkrav for producenter, der sælger vådservietter, bind, tamponer, klude, vatpinde og vatrondeller i Danmark, at disse ikke må smides i toilettet. Der skal oplyses om forbuddet på emballagen” står det i borgerforslaget.

”Det er et stort problem på landets rensningsanlæg, at folk skyller ting ud, som ikke hører til i toilettet”, fortsætter det i forslaget. ”Alle disse ting, specielt engangsklude og vådservietter tilstopper pumper og rør. De bliver revet til trævler og herefter vikler de sig fast og laver store klumper, som tilstopper, og som hver dag skal fjernes. Dette tager ikke kun lang tid, men er også meget dyrt”.

Regningen for at smide vådservietter og andet i toiletterne ligger omkring 80 mio. kr.. Problemet med vådservietter er steget med over 75 % i de seneste 10 år.

Stigende problem de sidste ti år

I en minianalyse fra 2021 påviser DANVA, at regningen for at smide vådservietter og andet i toiletterne nemt kan løbe op i 80 mio. kr. og problemerne er steget med 75% i de seneste 10 år.

Omfanget af problemet er fanget i en video her, som vi har fået tilsendt af Vejle Spildevand. Sværme af flydende vatpinde i renseanlægget peger på, at lovgivningen om forbud af markedsføring og mærkning af disse produkter fra 2021, netop den mærkning, borgerforslaget her efterspørger, endnu ikke har efterladt sig den store effekt hos forbrugerne endnu.      

Kun 3 ting må komme i toilettet

Det budskab kredser flere kampagner om. 

DANVA støtter kampagnen Kun 3 ting i dit lokum, som en lang række af DANVAs medlemmer har lanceret i 2017. Kampagnen skal fortælle danskerne, at toilettet kun er til lort, pis og toiletpapir – for nu at sige det lige ud.  

FORS lancerede i 2020 en kampagne med samme budskab.  

i 2020 lancerede FORS sin kampagne, der skal gøre opmærksom på, at vi kun må smide tre ting i toilettet.