Massescreening har haft stor effekt

Der var en vis nervøsitet hos Miljøstyrelsen, DANVA og andre involverede parter, da massescreeningen blev sat i gang i 2020. Dramatiske fund af nye stoffer ville give nye udfordringer og risikere at svække borgernes tillid til drikkevandet. Det er heldigvis ikke gået så galt som frygtet, selv om der igen tilføjes nye stoffer til den obligatoriske liste, som vandforsyningerne skal analysere for. Det gode er ifølge Dorte Skræm, der er Fagleder for Drikkevand hos DANVA, at systemet efterhånden fungerer sådan, at vandforsyningerne har mulighed for at være lidt på forkant og nu har overblik over langt flere stoffer, der potentielt kan true grundvandet.  

”Vi glæder os over, at vi har fået et relativt hurtigt overblik over stoffer i grundvandet for relativt få penge. Screeningen har vist sig at være et godt supplement til GRUMO. Samtidig har arbejdet i Vandpanelet vist os, hvor vigtigt det er at have et forum, hvor alle aktører mødes regelmæssigt. Det er afgørende at kommunikere samtidigt og korrekt, så tilliden til drikkevandet ikke bliver truet,” siger Dorte Skræm. 

Igennem 2020 og 2021 er der screenet for 578 forskellige stoffer, som man ikke tidligere har screenet for. De 534 stoffer er ikke fundet i nogen af de 250 prøver, der er foretaget i forløbet. Stofferne er udvalgt ud fra kriterier for, hvor meget de har været brugt, sådan at der var en vis risiko for at finde dem. Det førte så til en bruttoliste på 1500 stoffer. Forskellige laboratorier har derefter meldt ind, hvilke specifikke stoffer de har metoder til at kunne analysere.  

Ingen nye dramatiske fund 

Der var dog en pulje, som man ikke har kunnet analysere, fordi der ikke findes metoder til at finde dem. Når laboratorier skal finde metoder til at analysere et bestemt stofs kemi, ønsker de en standardprøve af stoffet.  

”Det kan vi levere for mange af stofferne, men nedbrydningsprodukter fra pesticider kan man fx ikke skaffe, og derfor er det svært at finde analysemetoder til dem. Ikke desto mindre fik vi lavet analyser af de 578 stoffer. Det er virkelig et stort tal i forhold til tidligere. Det gode er, at 534 stoffer - svarende til 92% - har vi slet ikke fundet i de 250 prøver, vi har taget,” siger Per Schriver, der er kontorchef for Grundvand i Miljøstyrelsen. 

44 stoffer blev fundet få gange, mens 12 stoffer blev fundet så tit i grundvandet, at de tilføjes listen, der udsættes for obligatorisk kontrol i drikkevandet hos vandværkerne. Hvis stofferne findes i min. 1% af prøverne, ser man nærmere på dem. Hvis de overstiger 0,2 % af kravværdien, går man også videre med dem.  

”Den seneste screening tilføjer 3 nye stoffer til listen, så vandværkerne fremover skal undersøge for 12 stoffer i drikkevandet i stedet for 9. Det er selvfølgelig ikke positivt, men det er trods alt overkommeligt for vandværkerne. Jeg havde frygtet at finde flere, så jeg er positiv. Vi gik ind i massescreeningen med en vis frygt for at finde flere grimme stoffer i grundvandet. Men vi har heldigvis ikke gjort dramatiske fund som DMS og DPC,” siger Per Schriver.  

Et af de 3 nye stoffer er R471811, der er et nedbrydningsprodukt fra sprøjtemidlet chlorothalonil. Det har været solgt i Danmark i perioden fra 1982 til 2000. Chlorothalonil har været godkendt til brug som svampemiddel i hvede, kartofler, ærter, løg, porre, solbær, ribs og jordbær på friland, samt agurker og prydplanter på friland og i væksthuse. Der er gjort 29 fund af R471811 i de 250 indtag i massescreeningen. Ni af fundene var over kravværdien for sprøjtemidler i grundvand. Ingen af fundene overskrider dog det fastsatte sundhedsmæssige acceptable niveau for børn eller voksne for indhold af R471811 i drikkevand. 

Vil bruge suspect screening metode i år 

Samlet set har man testet for og analyseret en lang række stoffer. Men man mangler analysemetoder til 117 af de stoffer, som er højt prioriterede. Her har man også søgt efter analyse metoder internationalt. Men ganske få af disse stoffer vil man ifølge Per Schriver kunne finde med almindelige metoder.  

”Det er en svær opgave, når man kun kender strukturformen på stofferne. Vi overvejer derfor at benytte suspect screening metoden til at søge efter flere stoffer. Finder vi dem der, findes de med rimelig sandsynlighed flere steder. Det lægger vi så til grund for prioriteringen, da vi skal have udviklet en metode til at analysere dem. Det beder vi laboratorierne om hjælp til. Vi regner med at sætte non-target suspect screeningen i gang i efteråret,” siger Per Schriver.  

Det er en ny analysemetode, der gør, at man får et ”fingeraftryk” af den vandprøve, man analyserer. Det giver et billede af pesticider og miljøfarlige stoffer i grundvand på en helt ny måde. På den måde bruger man kræfter og penge på at lave metoder til stoffer, som der er større sandsynlighed for at finde i grundvandet. Dvs. man indskrænker det til, hvad suspect screeningen kan identificere, og måler derefter på dem. 

”Alt i alt vil hele øvelsen med massescreening og efterfølgende suspect screening give større sikkerhed for kvaliteten af drikkevandet,” siger Per Schriver.