Verdensmaal_Alle_hvid_baggrund.jpg

Et nyt kunstprojekt behandler verdensmålene kunstnerisk i samarbejde med lokale foreninger, lokalråd, borgere, institutioner og kunstnere.

17 gavlmalerier vil i løbet af 2022 titte frem i danske byer i Jylland. Målet er, at verdensmålene skal behandles kunstnerisk. 

Verdensmålsgavlene er et fælleskommunalt projekt for Syddjurs, Hedensted, Varde, Skive, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande Kommune, der startede i uge 17, hvorefter nye værker præsenteres næsten ugentligt frem til uge 40. Værkerne er i udgangspunktet tilgængelige til udgangen af 2027. 

På billederne ses fortolkningen af Verdensmål 6 Rent vand og sanitet, der er at finde i Skive. Det er den unge graffitikunstner Eske Touborgs værk, der også står for de mange gavlmalerier af havdyr, man finder i Aarhus.  

Foto: Skive kommune

Find gavlmalerierne i Tirstrup, Hedensted, Varde, Asp, Skive, Holstebro, Ringkøbing, Faster Astrup, Skjern, Skarrild, Herning, Sinding-Ørre, Timring, Engesvang, Nørre Snede, Ikast og Brande.  

Idéen blev født og fostret i Ikast-Brande Kommune. Verdensmålsgavlene er en gentænkning af de gavlmalerier, som har eksisteret i Brande siden 1968, hvor otte kunstnere dekorerede den midtjyske by.