Indsats for drikkevand kan også bidrage til landbrugets klimamål

Træer er den helt store CO2-støvsuger, så når man udtager landbrugsarealer for at beskytte grundvandet, kan man plante træer og opnå en klimagevinst. Samtidig understøtter den model opfyldelsen af ambitionen i Folketingets nationale skovprogram, som skal give 25 procent skov i Danmark. Man kan oveni undersøge, om der på de friholdte arealer uden at påvirke grundvandet kan anlægges vindmøller eller solceller, så den grønne energi dermed udløser både en klimamæssig og økonomisk gevinst. Samlet set, kan grundvandsbeskyttelse være et element, som kan kompensere landbrugets klimabelastning og dermed være med en faktor i den måde en CO2-afgift skal udregnes på. 

Meldingen fra flere partier lyder, at landbruget skal bidrage både med at reducere klimabelastningen og afstå arealer til grundvandsbeskyttelse. Det ligger lige for at kombinere ønskerne fra Christiansborg for at se på, om det giver en fællesløsning til de politiske ønsker. Skovrejsning kan gøre landbrugets klimaudfordring mindre og samtidig være en økonomisk gevinst for lodsejere. Hvis man desuden i stedet for at dyrke afgrøder kan få lov til at anlægge solceller eller vindmøller, uden at det påvirker grundvandet, så vil det oveni være til gavn for Danmarks bestræbelser på at blive selvforsynende med grøn energi uden russisk gas. Og hvis politikerne så ovenikøbet vælger at indføre mulighed for at man kan ekspropriere opkøb af arealer til drikkevandsbeskyttelse, så vil lodsejerens erstatning blive skattefri, så han med pengene i hånden kan gå ud og købe tilsvarende jord for det fulde beløb et andet sted, hvis det er det, han ønsker. 

Folketingets partier er enige om, at vi også i fremtiden skal have rent drikkevand i Danmark. I dag er der et stigende antal fund af pesticidrester i grundvandet, som giver problemer for vandselskaber landet over. Det er også tilladte stoffer, der finder vej til grundvandet, hvorfor DANVA arbejder på at beskytte de større, sammenhængende arealer - grundvandsparker - mod produktion med pesticider. 

DANVA udtrykte glæde i 2018, da et bredt flertal med Jacob Ellemann-Jensen som miljøminister i spidsen vedtog loven om sprøjtefrie, boringsnære, beskyttelsesområder (BNBO), hvor det samlede areal omfatter ca. 20.000 ha. DANVAs mål er, at der bliver politisk enighed om at få beskyttet et areal på 200.000 ha i indvindingsområder – ca. 5 procent af Danmarks samlede areal, hvor grundvandet dannes. Derfor er det nu igen en glæde, at partierne fra både rød og blå blok under valgkampen er kommet med hvert deres udspil til at beskytte drikkevandet. I regeringsforhandlingerne er det nødvendigt at finde en fælles drikkevandsløsning, som kan rummes af både de røde og blå partier samt deres vælgere. 

Vi ønsker grundvandsparker, som er friholdt fra aktiviteter, der kan forurene det grundvand, vi bruger til drikkevand. I Regeringens klimaprogram er der afsat midler til 28.000 ha skov, som kan etableres som grundvandsbeskyttelse. I flere grundvandsparker vil det være relevant at ændre arealanvendelsen, der i stedet for dyrkning af konventionelt landbrug kan omlægges til økologisk drift, vild natur samt rekreative formål. 

Og som nævnt, hvis man ønsker CO2-fangst og -reduktion, så kan man på arealerne plante skov og undersøge muligheden for at producere vedvarende energi uden risiko for påvirkning af grundvandet. På den måde hjælper vi ikke kun drikkevandet, men sikrer også bedre natur, miljø, energi og klima, ligesom den er en faktor, som kan lægges ind i regnskabet for en CO2-afgift på husdyr og afgrøder. 

Det giver derfor på alle måder god mening at indregne grundvandsbeskyttelse i forhandlingerne om, hvordan en CO2-afgift på landbruget skal formes.