Vejledningsmateriale til brug for indberetning til økonomiske rammer

Til Forsyningssekretariatet

Høringssvar til vejledningsmateriale til brug for indberetning til økonomiske rammer

DANVA finder det positivt, at Forsyningssekretariatet vejleder om den kommende praksis for implementeringen af den økonomiske regulering. DANVA bemærker dog en stigende bekymring i branchen omkring omfanget og detaljeringsgraden i reguleringen. Det er således intet der tyder på, at reguleringen samlet set bidrager til hverken administrative lettelser eller øget gennemsigtighed for sektoren.

Det fremgår eksempelvis implicit af denne vejledning, at det ikke er lykkedes at lave en så simpel indberetning, at selskaberne bare skal indsende deres sædvanlige årsregnskab tilføjet et par ekstra noter. Givet den omfattende indberetning mener DANVA ikke, at selskabernes årsregnskaber skal ændres med tilhørende ekstra administrative omkostninger. DANVA har i nedenstående i stedet flere konkrete og let implementerbare forslag til en forenkling, der forhåbentlig kan trække reguleringen i en mindre administrativt tung retning.

Muligheder for administrative lettelser:

Et af de fire bærende principper bag den nye vandsektorlov er mindre bureaukrati i organisering og tilsyn. Generelt mener DANVA, at Forsyningssekretariatet i sin vejledning lægger op til en praksis som glemmer det ønskede fokus på administrative lettelser. DANVA har følgende forslag til punkter, som inden for den eksisterende lovgivning vil lette unødigt bureaukrati:

• Undlad at stille krav om tvungen ensretning mellem indtægtsføring af tilslutningsbidrag i årsregnskab og regulering.
• Brug omkostningsækvivalenter ved opgørelse af driftsomkostninger i forbindelse med tillæg til indtægtsrammen. Omkostningsækvivalenterne er baseret på faktisk afholdte driftsomkostninger som branchen i fællesskab har indberettet i forbindelse med benchmarkingmodellen.
• Undlad krav om indsendelse af alle underliggende dokumenter og brug i stedet den allerede udarbejdede revisorerklæring som dokumentation for de indberettede drift-, anlæg- og finansieringsomkostninger i forbindelse med ansøgning om tillæg.

1) Indtægtsføring af tilslutningsbidrag

Forsyningssekretariatets krav om, at der skal anvendes samme praksis til opgørelse af indtægter fra tilslutningsbidrag i hhv. årsregnskab som i reguleringsregi, er meget uhensigtsmæssigt.

DANVA er forstående over for den bagvedliggende intention om at ensrette indberetningerne i forhold til årsregnskabet for at lette de administrative byrder. Det må dog konstateres at ensretning i dette tilfælde har modsatrettet effekt og derfor bør undlades.

At tillade valgfrihed omkring periodisering af indtægter fra tilslutningsbidrag, uafhængigt af praksis i årsregnskabet, er ikke i strid med EFKMs bemærkning om at:

”Kontrollen med overholdelse af de økonomiske rammer skal hovedsageligt baseres på årsregnskaberne, og indtægterne opgøres derfor for de samme perioder som i årsregnskabet.” Høringsnotat, EKFM, 17. februar 2016

Der står jo netop hovedsageligt, for at man kan afvige fra denne praksis, hvor det giver mening i forhold til målsætningen om administrative lettelser og hensigtsmæssig kontrol.

Det er efter DANVAs opfattelse unødvendigt at stille dette krav som indirekte medfører, at selskaberne tvinges til at tilpasse praksis i årsregnskabet for at kunne opkræve de tiltænkte og nødvendige indtægter jævnfør de økonomiske rammer. At ændre praksis i årsregnskabet baseret på et reguleringsmæssigt krav vil på ingen måde øge gennemskueligheden af priser eller regnskab. Det vil ligeledes kræve unødvendigt bureaukrati i form af betydelige korrektioner bagud i tid i forbindelse med opgørelsen til årsregnskabet.

Særligt for selskaber som er koncernforbundne skaber kravet om ensretning af indtægtsføring af tilslutningsbidrag udfordringer. Det er ikke entydigt, at årsregnskabsloven giver selskaberne mulighed for at ændre regnskabspraksis, hvilket vil medføre, at der i givet fald ikke er mulighed for at periodisere tilslutninger for nogle selskaber på grund af kravet om ensrettet praksis i reguleringen. Dette understreger det uhensigtsmæssige i, at Forsyningssekretariatet reelt søger at bestemme hvordan vandselskabernes årsregnskaber skal se ud.

DANVA må også spørge hvad formålet med ensretningen er og hvad Forsyningssekretariatet vil opnå ved at påligge selskaberne denne byrde. Reguleringsregnskabet bliver af gode grunde ikke korrigeret bagud i tid og årsregnskabet og reguleringsregnskabet vil således ikke stemme overens uanset hvilke krav Forsyningssekretariatet stiller til årsregnskabet.

2) Brug af omkostningsækvivalenter til beregning af tillægsstørrelse 

Baseret på samme tankegang, der ligger bag den standardiserede levetid, som anvendes i beregningen af tillægget for anlægsaktiviteter, foreslår DANVA, at man anvender en standardomkostning til at fastsætte størrelsen på tillægget for driftsaktiviteter.

I forbindelse med udarbejdelsen af den reguleringsmæssige benchmarkingmodel har langt størstedelen af branchen indberettet faktiske afholdte omkostninger til fastsættelse af omkostningsækvivalenter. Disse omkostningsækvivalenter vurderes at være det bedste bud på en standardværdi, der retvisende kan anvendes til at estimere driftsomkostninger inden for den nuværende lovgivning. Denne praksis bør suppleres med selskabsspecifikke opgørelser i de tilfælde, hvor ækvivalenterne ikke matcher til et givent tillæg. En tilsvarende praksis kendes delvist fra fastsættelsen af omkostninger til tillæg på investeringssiden, hvor Pris- og levetidskatalogets standarder for levetider anvendes.

På sektorniveau vil der være markante administrative lettelser forbundet med at undgå selskabsspecifikke opgørelser af driftsomkostninger til tillæg. I stedet kan der bruges standardiserede tillæg baseret på gennemsnitlige faktiske omkostninger, til de aktiviteter der er så ensartede, at de også kan sammenlignes i en regulatorisk benchmarkingmodel. En standardisering af tillæg til driftsaktiviteter vurderes herudover at gøre tillægsprocedurer administrativt lettere samtidigt med, at ansøgninger bliver lettere gennemskuelige for regulator.

DANVA indgår meget gerne i en dialog med Forsyningssekretariatet omkring ovenstående.

3) Ansøgning om tillæg i form af indberetninger af omkostninger dokumenteret via revisionserklæring.

Eftersom revisor i forbindelse med nye tillæg skal påse at dokumentationskravene overholdes, vurderer DANVA, at der eksisterer en oplagt mulighed for at sænke de administrative byrder for både Forsyningssekretariatet og vandselskaberne.

DANVA anerkender, at selskaberne skal overholde og leve op til de dokumentationskrav som fastsættes af Forsyningssekretariatet. Dog vurderes det, at de fastsatte krav til detaljeringsgrad er på et niveau, som hører hjemme i selskabets revision.

Jævnfør revisionsinstruksen skal revisor påse, at dokumentationskrav beskrevet i indberetningsvejledningen, afsnit 3.3 for de enkelte typer tillæg er overholdt. Det foreslås derfor, at tillæg indberettes til Forskningssekretariatet, mens dokumentationen som fastsat i bekendtgørelsen sker via revisionserklæringen. I ethvert tvivlstilfælde om hvorvidt et tillæg er berettiget, kan Forsyningssekretariatet anmode selskabet om at fremsende den bagvedliggende og mere detaljerede dokumentation på tillæggets gyldighed.

Ekstraordinære effektiviseringsgevinster

Ifølge vejledningen skal vandselskaberne opgøre ekstraordinære effektiviseringsgevinster under den tidligere regulering, herunder opgøre anvendelsen heraf. Opgørelse af hvad ekstraordinære effektiviseringsgevinster er anvendt til, er formentlig ikke ajourført i mange selskaber, da en del selskaber har fundet det vanskeligt at opgøre. Der ligger således en potentielt betydelig administrativ byrde i at få anvendelsen opgjort retvisende. Forsyningssekretariatet kan således med fordel undlade krav om opgørelse af den historiske anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster og i stedet fokusere på de faktiske henlæggelser fra 2017 og frem.

DANVA forventer på baggrund af forespørgsler hos en række økonomichefer, at langt hovedparten af de ekstraordinære effektiviseringsgevinster, som Forsyningssekretariatet tidligere har opgjort til at være opsparet i selskaberne, reelt allerede er brugt til takstnedsættelser. Med det opstillede krav risikeres det altså at videreføre en statistik, der er så unøjagtig, at den ikke er brugbar. DANVA foreslår derfor en opgørelse af reelle henlæggelser fra og med 2017.

Finansielle omkostninger

DANVA finder det meget uheldigt, at Forsyningssekretariatet endnu ikke har offentliggjort metoden hvorpå de finansielle omkostninger i forbindelse med tillæg skal opgøres. Finansielle omkostninger er et centralt element som, grundet de lange levetider på størstedelen af sektorens anlægsaktiver, kan være ligeså store som de årlige anlægsomkostninger. DANVA gør i denne henseende opmærksom på, at det vil være hensigtsmæssigt, at det finansielle omkostningsniveau opgøres som en beregnet størrelse, for det enkelte selskab, baseret på eksisterende lån.

Det er således nødvendigt, at der ikke kommer et unødigt reguleringsmæssigt krav om at vandselskaberne skal optage særskilte lån til tillægsaktiviteter, hvilket vil skabe unødig ineffektivitet i sektoren i form af stiftelsesomkostninger, øget administration og betydeligt tidsforbrug forbundet hermed.

Udvidelse af forsyningsområde

I forbindelse med udvidelse af forsyningsområdet finder DANVA det positivt, at Forsyningssekretariatet tydeligt definerer akkumuleringsreglerne i sin vejledning. Der eksisterer dog en markant udfordring i forbindelse med dokumentation af især driftsomkostninger når et forsyningsområde udvides. Et selskab har i praksis ingen eller meget lille mulighed for at dokumentere den direkte afledte omkostning ved den marginale udvidelse (den ekstra forbrugte kubikmeter vand).

Omkostningen eksisterer, men kan grundet de høje dokumentationskrav altså normalt ikke indregnes. DANVA gør yderligere opmærksom på at udvidelse af forsyningsområdet ikke kan påvirkes af selskaberne selv, da selskaberne via forsyningspligten er påkrævet at håndtere eksempelvis øgede vandmængder.

DANVA foreslår at ordlyden i vejledning ændres til at selskaberne skal sandsynliggøre den øgede omkostning forbundet med udvidelsen.

Tillæg - generelt

Afsnittet omkring akkumuleringsregler for tillæg til mål, bør præciseres således, at der ikke kan opstå tvivl om, at selskaber kan akkumulere drifts-, anlægs- og finansieringsomkostninger, afholdt i samme kalenderår, til flere uafhængige mål uanset hvilket år de forskellige mål er pålagt og gennemføres. Vejledningen kan således med fordel udbygges med et eksempel på flere mål, hvortil der første gang afholdes omkostninger i forskellige år, men som akkumuleres til opfyldelse af væsentlighedsgrænsen.

I relation til væsentlighedsgrænser finder DANVA det meget hensigtsmæssigt, at vandselskaber uanset forsyningsart(drikkevand/spildevand) bliver behandlet lige. For at dette kan ske fyldestgørende kræver det, at væsentlighedsgrænserne i forhold til tillæg opgøres eksklusiv afgifter, især afgift til ledningsført vand er en meget væsentlig opkrævningspost som drikkevandsselskaberne opkræver på vegne af staten. At afgiften i sig selv er væsentlig medfører, at væsentlighedskravet reelt er højere for drikkevandsselskaberne. Denne praksis bør revurderes.

DANVA opfordrer Forsyningssekretariatet til i sin vejledning at tage stilling til, hvordan periodevise driftsomkostninger, som ikke er indeholdt i den økonomiske ramme, forventes at blive håndteret efter 2020. Det er DANVAs opfattelse at §16, stk. 4 i bekendtgørelsen om økonomiske rammer giver mulighed for at give tillæg hertil, også efter 2020. Dette kunne med fordel bekræftes i den endelige vejledning.

DANVA anmoder om, at det bliver præciseret hvad Forsyningssekretariatet mener i afsnit 4.3 (Side 21):

”Med nedsættes menes, at den realiserede omkostning i året er varigt lavere end den omkostning, der lå til grund for det oprindelige tildelte tillæg UDEN hensyntagen til inflation og effektiviseringer.”

For at undgå mulighed for misforståelse kan Forsyningssekretariatet med fordel eksemplificere, hvad der menes med ”UDEN hensyntagen til inflation og effektiviseringer”.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA