Til Forsyningssekretariatet
DANVA er bekymret for usikkerhederne i den udsendte benchmarking af spildevandsselskaber. Det gælder primært i DEA-modellen, hvor det ser ud til, at det gennemsnitlige selskabs effektiviseringspotentiale ændrer sig med 6 procentpoint. Det er en markant ændring, når det sammenholdes med et gennemsnitligt effektiviseringspotentiale i DEA-modellen på ca. 10 %. På selskabsniveau er ændringerne endnu mere markante. Eksempelvis ser det ud til, at der er selskaber, der sidste år blev vurderet som 100 % effektive og som ifølge DEA-modellen nu pludseligt kan spare knap en femtedel af de totale omkostninger. Det er et markant skift fra et år til et andet og skyldes rimeligvis ændringer i modellen og ikke ændringer i selskabernes præstationer. SFA-modellen mindsker ændringerne for mange selskaber, men det rejser stadig spørgsmålet om, i hvor høj grad det er tilfældigheder, der gør, at et selskab bliver udpeget som ineffektivt eller ej. Det er vigtigt, at Forsyningssekretariatet imødegår sådanne usikkerheder og tager de nødvendige forsigtighedshensyn i anvendelsen af modellen. Det er vigtigt, at et selskab, der modtager individuelle effektiviseringskrav, kan have tiltro til, at det rent faktisk har et effektiviseringspotentiale, der ligger ud over det generelle krav på knap 2 % årligt. Det generelle effektiviseringskrav tæt på fordobles grundet ændringer i opgørelsesmetoden hos Danmarks Statistik. Det presser i forvejen selskaberne hårdt og der er ikke plads til, at de også modtager individuelle krav, der ikke med rimelig sikkerhed er underbygget af et reelt individuelt effektiviseringspotentiale.
Forsyningssekretariatet har valgt ikke at sende resultaterne af benchmarkingen i høring. Det er meget utilfredsstillende, at resultaterne af modellen ikke kommer i høring inden Forsyningssekretariatet udmelder en benchmarkingmodel senest 1. august. DANVA kan kun estimere resultaterne ud fra udsendte data og beskrivelser. Det er usikkert og tidskrævende for DANVA at forsøge at beregne, hvilke resultater modellen måske har produceret. Ved små mangler eller fejl i udsendte data eller beskrivelser, er det ikke muligt at genskabe resultaterne. Grundet sådanne fejl har DANVA først på høringens sidste dag modtaget et datasæt, der kan bruges til at estimere den udsendte SFA-model. De løbende fejl i høringsmaterialet og især de manglende resultater gør, at DANVA ikke kan kontrollere og vurdere modellen fyldestgørende. Forsyningssekretariatet medsendte ved en fejl resultater i høring sidste år og det gav en langt bedre høring. Det vil være meget hensigtsmæssigt, hvis Forsyningssekretariatet snarest offentliggør foreløbige resultater inklusiv en beskrivelse og tilhørende datasæt.
DANVA finder i DEA-modellen, at ineffektiviteten i selskaberne har tendens til at stige med størrelsen på selskaberne. Det vil sige, at jo større et selskab er, jo mere ineffektivt ser det ud til at blive. I de to tidligere modeller er det blevet fundet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem størrelse og effektivitet. Forsyningssekretariatet har introduceret faste omkostninger i flere af omkostningsækvivalenterne i år for at lave en bedre estimering, men dette medfører samtidigt en betydelig risiko for, at små selskaber stilles fordelagtigt i modellen. Når man i tidligere modeller samtidigt har fundet, at der ikke er sammenhæng mellem størrelse og effektivitet, foreslår DANVA, at Forsyningssekretariatet vælger variabelt skalaafkast i DEA-modellen for at imødegå den introducerede risiko.
DANVA mener den valgte front bør tilpasses.
Lolland Spildevand A/S har indberettet at det har 19.664 målere og bekræftet dette tal i kvalitetssikringen. Forsyningssekretariatet har tilsyneladende ændret antallet af målere til 30.629 målere før og efter kvalitetssikring. Antallet af målere har stor betydning og DANVA går ud fra tallet rettes til 19.664 målere eller at Forsyningssekretariatet redegør for, hvorfor det er uenig med selskabet omkring antallet af målere. Herudover mener DANVA ikke, at Lolland Spildevand A/S er et repræsentativt selskab, da det har en meget atypisk anlægsstruktur på renseanlæg med ekstraordinært mange meget små og meget simple renseanlæg. Da modellen giver et fast bidrag på 69.501 kr. pr. renseanlæg får Lolland Spildevand A/S et uforholdsmæssigt stort fast netvolumenbidrag herfra. Desuden får Lolland Spildevand A/S 3 x 1,2 mio. kr. i fast bidrag for tre små renseanlæg. Alt i alt en meget usædvanlig og i modellen alt andet lige fordelagtig struktur. Udover ovennævnte behandler Lolland Spildevand A/S 65% af sit slam via slammineralisering. Ækvivalenten for dette er meget usikker og formentligt sat alt for højt.
Struer Forsyning Spildevand A/S har en af de højeste andele af fordelagtige driftsaktiviteter i forhold til costdriveranalysens resultater. Alt andet lige ser Struer Forsyning A/S altså mere effektiv ud på grund af dets sammensætning af drift/aktiver. DANVA mener derfor ikke, det er et repræsentativt frontselskab.
Ikast-Brande Spildevand A/S har indberettet for få anlæg i forbindelse med det oprindelige pris- og levetidskatalog, blandt andet er en række slamafvandingsanlæg ikke blevet indberettet. Alt i alt burde såvel selskabets indtægtsramme som dets afskrivninger være betydeligt højere. Selskabet bør derfor afvises som frontselskab eller indtægtsramme/afskrivningsniveau i input i modellen bør korrigeres op når det bruges som frontselskab. Bemærk også, at selskabet behandler 27% af sit slam ved slammineralisering.
Vestforsyning Spildevand A/S har en meget atypisk håndtering af slam, da det pumpes til Måbjerg værket (stort eksternt biogasanlæg til primært gylle). Dette er ikke en løsning, der generelt kan efterlignes af andre selskaber, hvorfor det er problematisk at vælge selskabet som frontselskab medmindre det kan sandsynliggøres, at den atypiske løsning ikke er en betydende fordel for selskabet i modellen. DANVA savner argumentation herfor i høringsmaterialet.
Forsyningssekretariatet har ændret modellen i forhold til sidste år ved at ændre de såkaldte omkostningsækvivalenter på drift. DANVA har påpeget en række udfordringer ved de nye ækvivalenter som fremgår i høringssvar af 22. maj 2017. Flere af disse udfordringer er fortsat ikke løst. DANVA påpegede blandt andet på et høringsmøde med Forsyningssekretariatet, at der i de to tidligere modeller har været indregnet en stordriftsfordel på renseanlæg. DANVA vurderer ud fra tilbagemeldinger fra eksperter på renseanlæg, at der må forventes en stordriftsfordel på renseanlæg. Forsyningssekretariatet har siden ”ækvivalent-høringen” forsøgt at rette op på denne vigtige ækvivalent, hvilket DANVA gerne vil kvittere for. Der indregnes dog fortsat ikke nogen direkte stordriftsfordel og hverken DANVA eller adspurgte eksperter kan genkende, at det er 20 % dyrere pr. PE at drive et renseanlæg i byzone end i landzone, som det fremgår af den nye beregning. Som DANVA har påpeget for Forsyningssekretariatet inden denne høring, så er forskellen mellem land- og byzone muligvis drevet af systematiske forskelle i størrelse mellem renseanlæg i land- og byzone. Formentligt er ækvivalenten således hverken fra et statistisk eller praktisk synspunkt retvisende og bør tilpasses. DANVA kan forstå, at det ikke er muligt at modellere renseanlæg med en stordriftsfordel i den nye model, da Forsyningssekretariatet ikke har opsamlet de data, der kan vise dette. Det vil derfor være mere retvisende at vurdere selskaberne i både den gamle og den nye model og vælge den model, der stiller det enkelte selskab bedst.
Grundet de manglende resultater og at det rigtige datasæt først blev tilgængeligt for DANVA på sidste dag i høringen, er det svært at afgøre, om den i høring udsendte model eller modellen fra sidste år beskriver selskaberne bedste. Det ser ud til, at den nye DEA-model i gennemsnit beskriver selskaberne en anelse bedre end den gamle model, mens det muligvis er omvendt for SFA. Til gengæld viser costdriveranalysen, at der er en signifikant sammenhæng mellem samtlige costdrivere undtagen en og efficiensniveauet i det enkelte selskab. Det betyder blandt andet, at selskaber, der relativt set har et stort transportnet, i gennemsnit stilles dårligere end andre selskaber. Dette tyder på betydende fejl i modellen. I tidligere modeller har sammenhængen været mindre systematisk. De foreløbige resultater bør lægges frem og det bør analyseres om det er bedst at evaluere selskaberne i den gamle eller den nye model. Det er i den forbindelse vigtigt at undersøge årsagen til eventuelle store skift i effektiviseringspotentiale på selskabsniveau.
Forsyningssekretariatet beregner, at selskaberne kan indhente 12,5% af effektiviseringspotentialet årligt. Dette gøres ved at dividere indhentningsperioden på henholdsvis drift og anlæg med 2. Forsyningssekretariatet redegør ikke for, hvorfor det dividerer med 2. Sidste år var begrundelsen, at selskabernes omkostninger fordelte sig med 50% på drift og 50% på anlæg. DANVA vil gerne vide om, der divideres med 2 ud fra samme argumentation i år? Indhentningen bør sættes til 10%, hvis man laver en korrekt vægtning mellem andel driftsomkostninger og andel anlægsomkostninger.
I sidste års benchmarking fik selskaber med relativt meget små indtægtsrammer effektiviseringskrav, herunder fik et superefficient selskab med en meget lille ramme effektiviseringskrav. DANVA er meget uforstående overfor, at Forsyningssekretariatet giver effektiviseringskrav til superefficiente selskaber og opfordrer Forsyningssekretariatet til at ændre sin procedure, så det ikke sker igen. DANVA opfordrer desuden Forsyningssekretariatet til ikke at forværre problemerne med for små indtægtsrammer i visse selskaber ved også at pålægge disse selskaber effektiviseringskrav.
DANVA har fundet, at resultatet af SFA-analysen på drikkevand sidste år er forskellig i betydende grad alt efter om man bruger ”Benchmarking-pakken” eller ”Frontier-pakken” i det brugte statistikprogram R. Selskabernes effektiviseringspotentiale bør naturligvis ikke afhænge af, hvilken statistik-pakke, der bruges. Hvis dette problem også findes i modellen for spildevand i år og det ikke kan elimineres, mener DANVA, at usikkerheden bør komme selskaberne til gode ved at vælge den model, det enkelte selskab har det laveste effektiviseringspotentiale i.
Der har været usædvanligt mange korrektioner til høringsmaterialet i høringsperioden. Udsendelse af version 2 høringspapir og data fordi en korrektion af netvolumenmålet ikke var blevet indregnet, datafejl i fronten og efterfølgende endnu en fejl i såvel datasæt som beskrivelse af SFA analysen. Det er uklart for DANVA om problemerne i denne høring skyldes forbipasserende eller systematiske fejl, men DANVA opfordrer Forsyningssekretariatet til at gennemgå sine procedurer for datahåndtering og beskrivelse i forbindelse med benchmarkingen for at finde årsagen til fejlene. Tidligere har Forsyningssekretariatet med succes øget kvaliteten af benchmarkingen ved at øge fokus på kvalitetssikring, bedre arkivering og versionsstyring af dokumenter. Om det er relevant at gentage denne proces eller der er tale om uheldige omstændigheder, kan DANVA ikke vurdere.
DANVA foreslår at Forsyningssekretariatet:
Med venlig hilsen
Direktør Carl-Emil Larsen
DANVA
Danva bruger cookies til at gøre hjemmesiden mere brugbar og give dig en bedre oplevelse samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies herunder og til enhver tid trække din accept tilbage ved at klikke på ‘ikonet’ i bunden af siden.
Læs mere i vores Cookiepolitik
DANVA er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen.
Du er velkommen til at rette henvendelse til os for at høre om person-databehandlingen, få indsigt i dine data, ajouføre din persondata – eller gøre brug af nogle af de øvrige rettigheder, du har, jf. den nye Data-beskyttelseslov.
Navn: DANVA
Adresse: Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg
CVR: 29031215
Telefonnr.: 7021 0055
Mail: persondatahenvendelse@danva.dk
Website: www.danva.dk/privatlivspolitik
Personoplysninger
Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, melder dig ind i foreningen, registrerer dig som bruger eller abonnent, foretager køb via websitet eller ved øvrig brug af services.
Gennemskuelig og fair databehandling
Når du stiller dine persondata til rådighed for os, vil det klart fremgå, til hvilke formål dine persondata vil blive anvendt.
Vi anvender denne type data om dig
Vi anvender data om dig for at:
De data, vi anvender, omfatter:
Formål og retsgrundlag for vores behandling af dine persondata
Formålet med vores behandling af dine personoplysninger er følgende:
Vi behandler kun dine oplysninger i det omfang, som det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Vi skal oplyse dig om vores retsgrundlag for behandling af dine oplysninger, som er følgende: Behandling af oplysninger med henblik på opfyldelse af en aftale: Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (behandlingen er nødvendig for DANVAs opfyldelse af en aftale, som eksempelvis kontraktligt medlemskab af DANVA).
DANVA kontrollerer og opdaterer dine persondata
Vi kontrollerer, at de persondata, vi behandler om dig, ikke er urigtige eller vildledende. Vi sørger også for at opdatere dine persondata løbende.
Da vores service og ydelser er afhængig af, at dine data er korrekte og opdaterede, beder vi dig oplyse os om relevante ændringer i dine data. Du kan benytte kontaktoplysningerne ovenfor til at meddele os dine ændringer.
Indhentning af samtykke
I nogle tilfælde skal DANVA have samtykke til at behandle dine persondata. Med mindre vi har et lovligt grundlag for at behandle dine persondata, vil vi indhente dit samtykke, inden vi behandler dine persondata. Vi oplyser dig om et sådant grundlag og om vores legitime grundlag for at behandle dine persondata.
Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at henvende dig til os, hvilket fremgår af afsnittet ”Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke”.
Opbevaring af data
Dine data opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til at opfylde DANVAs forpligtelser over for dig som kunde/medlem og interessent, og/eller for opfyldelse af lovgivning, herunder særligt bogføringslovens regler om opbevaring af bogføringsmateriale i 5 år.
Vi sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til vores indsamling, behandling og opbevaring af dine data. Er dine data følsomme, jf. persondata-forordningens artikel 9, opbevares de så længe, at dette er relevant og nødvendigt.
Videregivelse af data
Vi videregiver kun dine personoplysninger til andre, såfremt vi er forpligtet hertil via lovgivning, eller til vores leverandører i det omfang, de skal levere en ydelse, som berører dig. Herudover videregiver vi dine personoplysninger til samarbejdspartnere/koncernselskaber, såfremt dette er muligt at gøre i overensstemmelse med de persondataretlige regler. Vi overlader også dine personoplysninger til vores databehandlere. Vi har indgået behørige databehandleraftaler med disse databehandlere.
Vi har følgende databehandlere, som er med til at sikre, vi kan levere vores produkter og service:
Sikkerhed
Dine persondata er beskyttet hos os, og vi har en intern data-beskyttelsespolitik.
DANVA har udarbejdet en lovpligtig, intern IT-sikkerhedspolitik. Den indeholder interne instrukser og beskriver de tekniske sikkerhedsforanstaltninger, som DANVA har truffet, og som beskytter dine persondata mod hændeligt eller ulovligt at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret videregivelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til disse oplysninger. DANVA har procedurer for tildeling af adgangsrettigheder, som indebærer, at alene de medarbejdere, for hvem det er nødvendigt for udførelse af deres arbejdsopgaver, har adgang til dine personoplysninger. Vi laver blandt andet løbende back-up af vores datasæt for at undgå datatab.
Skulle der ske et sikkerhedsbrud, der resulterer i høj risiko for dine rettigheder, herunder for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil DANVA underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt i det omfang, som er krævet i persondataforordningens artikel 34.
Overførsel til tredjeland
Vi videregiver persondata til rejsebureauer og hoteller ved bestilling af rejser og overnatninger i udlandet i forbindelse med DANVAs aktiviteter. I disse tilfælde beder vi om dit samtykke.
Du har ret til at få adgang til dine persondata
Du har ret til at få indsigt i de persondata, DANVA behandler om dig.
Du har ret til at få unøjagtige persondata rettet eller slettet
Hvis du mener, at de persondata, vi behandler om dig, er unøjagtige, har du ret til at få rettet dine persondata.
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata
Er din indsigelse berettiget, vil DANVA stoppe med at behandle persondata om dig.
Du har ret til at få begrænset vores behandling af dine persondata
Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke
Du har ret til at trække dit samtykke til DANVAs behandling af dine personoplysninger tilbage, såfremt DANVA baserer hele eller dele af sin behandling på samtykke.
Du har ret til dataportabilitet i visse situationer
Hvis vores behandling af dine personoplysninger baserer sig på samtykke eller en kontrakt, og vores behandling er foretaget automatisk, har du ret til dataportabilitet.
Vi behandler og svarer på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter, at vi har modtaget din henvendelse, medmindre anmodningens kompleksitet og omfang gør, at vi ikke kan svare inden for en måned. I så fald kan svarfristen blive op til 3 måneder i alt, jf. persondataforordningens artikel 12.
Hvis du vil høre mere eller gøre brug af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte DANVAs persondataansvarlige.
Navn: Peter Mortensen, DANVA
Adresse: Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg
CVR: 29031215
Telefonnr.: 7021 0055
Mail: persondatahenvendelse@danva.dk
Du har ret til at klage til Datatilsynet
Du har ret til at klage til Datatilsynet over DANVAs behandling af dine personoplysninger.
Datatilsynets kontaktoplysninger er følgende:
Adresse: Borgergade 28, 5., 1300 København
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Telefon: + 45 33 19 32 00
Hjemmeside: www.datatilsynet.dk
Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.
Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering
Hvis du sletter eller blokerer cookies, vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere, at websitet ikke fungerer optimalt, samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.
Websitet indeholder cookies fra tredjeparter til at måle trafikken på websitet. Google Analytics har adgang til de pågældende cookies. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her: http://tools.google.com/dlpage/gaoptout.
Vi bruger følgende typer cookies på Danva.dk:
Navn: _ga
Beskrivelse: Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.
Levetid: 2 år.
Udbyder: Google Analytics.
Navn: _gat
Beskrivelse: Anvendes af Google Analytics til at drosle hastigheden på antallet af forespørgsler til serveren.
Levetid: 1 minut.
Udbyder: Google Analytics.
Navn: _gid
Beskrivelse: Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.
Levetid: 24 timer.
Udbyder: Google Analytics.
Navn: ecit_cookieconsent
Beskrivelse: Anvendes til styring af cookieadvarsel.
Levetid: 1 år.
Udbyder: Danva.
Navn: __RequestVerificationToken
Beskrivelse: En del af sikkerhedssystemet til at forebygge svindel og hackerangreb.
Levetid: Udløber med Session (ca. 20 minutter).
Udbyder: Microsoft.
Privatlivspolitikken er senest opdateret den 31. maj 2018