Til Skatteministeriet

DANVA høringssvar på udkast til ny bekendtgørelse om måling af spildevand – jeres j.nr. 15-3222656

DANVA bifalder, at det nu også på bekendtgørelsesniveau formaliseres, at en anden part på vegne af kommunerne kan varetage opgaven med at opkræve spildevandsafgiften.

§ 6 med tilhørende lovbemærkninger i Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love, beskriver ikke klart, hvad det er for en juridisk enhed, der kan varetage opgaven med spildevandsafgiften på vegne af en kommune. I de generelle og specifikke lovbemærkninger nævnes enheden et alment forsyningsselskab.

For at give klare rammer bør det fremgå præcist af bekendtgørelsen, hvem kommunen kan delegere afgiftsopgaven til herunder opkrævning, pålæg af renter, indbetaling til staten mv. Hvis dette ikke er helt klart, kan der opstå tvister om, hvorvidt den pågældende anden part på kommunens vegne får kommunens rettigheder og pligter i forhold til at løse opgaven. Et eksempel på en tvist er retten til at kræve data om vandforbrug udleveret vederlagsfrit fra almene vandforsyninger uden for kloakopland, jævnfør også omtalen af en byretsdom under de generelle lovbemærkninger i ovennævnte lov.

På den baggrund foreslår DANVA, at det præciseres i bekendtgørelsen, at kommunen kan delegere afgiftsopgaven til et vandselskab, der varetager vandforsyningsaktiviteter eller spildevandsforsyningsaktiviteter eller eventuelt begge dele efter vandsektorlovens § 2, stk. 1 og stk. 6. Det vil give fleksibilitet i forhold til forskellige behov lokalt hos kommuner og vandselskaber, at opgaven ikke kun kan varetages af et vandselskab, der varetager enten vandforsynings- eller spildevandsforsyningsaktiviteter.

Afhængigt af de lokale omstændigheder kan det eksempelvis være en fordel i en given kommune at delegere kompetencen direkte til det vandselskab, der forsyner ejendomme med drikkevand uden for kloakopland. Så skal det nævnte vandselskab ikke udlevere data til en anden part men kan i stedet mod betaling af gebyr fra de pågældende ejendomme eller alternativt betaling fra kommunen varetage afgiftsopgaven. I en anden kommune kan det være en fordel at delegere opgaven til et vandselskab, der varetager spildevandsforsyningsaktiviteter ud fra en betragtning om, at dette vandselskab jo selv betaler spildevandsafgift og dermed har den nødvendige faglige kompetence til at varetage opgaven. Endelig kan det være en fordel, at en kommune kan uddelegere opgaven til flere end blot én anden part – eksempelvis et vandselskab, der varetager vandforsyningsaktiviteter og et andet, der varetager spildevandsforsyningsaktiviteter.

Ligeledes bør det fremgå af bekendtgørelsen, at ved delegation af opgaven til et vandselskab, kan selskabet opkræve et administrationsgebyr hos de berørte ejendomme til at dække omkostningerne. Noget lignende fremgår af § 3 i det aktuelle høringsudkast til bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand m.v., som DANVA også har givet et høringssvar på. Et alternativ kan være, at det er kommunen og ikke de berørte ejendomme, der dækker et vandselskabs omkostninger til at løse opgaven. Foreningen kender til, at denne finansieringsmodel anvendes i nogle kommuner.

Endelig opfordrer DANVA til, at Skatteministeriet tager kontakt til Energistyrelsen, som er den kompetente myndighed vedrørende reguleringen af vandsektorens økonomiske rammer, således at det kan afklares, hvilken status vandsektorens omkostninger ved afgiftsopgaven skal have i den nævnte regulering.

Vi uddyber meget gerne vores synspunkter.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA