Til Naturstyrelsen
19. november 2012

DANVA takker for det fremsendte materiale. Foreningen har redegjort for sine væsentlige og principielle synspunkter i dette brev. I bilag 1, 2 og 3 er der uddybende betragtninger.

Som udgangspunkt er det positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at samfunds-økonomisk fordelagtige alternativer til traditionelle investeringer i spildevandsanlæg nu kan bringes i spil i forbindelse med håndtering af oversvømmelser. Men lovforslaget lægger ikke op til at ændre på rollefordelingen mellem vandselskab og kommune. DANVA anbefaler i stedet en model, hvor der skabes rammer for helhedsorienterede løsninger, hvor vandselskaberne i højere grad kan fungere som operatør for det samlede vandkredsløb, i de tilfælde hvor det er relevant i forhold til afledning af byens vand og derved udnytte de spidskompetencer, selskaberne allerede anvender i forhold til håndtering af 99 % af årsnedbøren.

DANVA har på baggrund af ovenstående i dette brev valgt både at tilkendegive foreningens generelle holdninger til lovforslaget og skitsere, hvordan vi ser fremtidens afledning af byens vand ved etablering af helhedsorienterede løsninger. Bilag 1 er nogle mere konkrete kommentarer til lovudkastet. Bilag 2 er nogle bemærkninger, der er sat direkte ind i lovudkastet. Endelig er der i bilag 3 nogle betragtninger om ansvarsfordeling ved nedbørs- og skybrudshændelser af mere illustrativ og teknisk karakter. 

DANVAs generelle holdning til lovforslaget

1. Lovforslaget lægger op til, at spildevandselskaber under nærmere angivne betingelser kan anvende takstmidler til finansiering af klimatilpasningsprojekter, der ligger ud over traditionel kloakering. Rollefordelingen fremgår ikke med den nødvendige klarhed af lovforslaget, men det er tilsyneladende kommunerne eller de private parter, som skal etablere og drive projekterne for takstmidlerne. Dette medfører en fortsat opsplitning af rollefordelingen i forhold til afledning af byens vand og gør derved en række opgaveløsninger og deres finansiering unødigt komplicerede og uhensigtsmæssige. DANVA opfordrer til, at kompetencefordeling bliver genovervejet, så den nye lov i højere grad tillader vandselskaberne at finansiere, designe, planlægge og drive klimatiltag både over og under jorden.

Systemerne skal sammentænkes og drives i en sammenhæng, hvilket er en opgave, der kræver viden og kompetencer, som allerede findes i vandselskaberne i dag. For at sikre denne sammenhæng er det desuden hensigtsmæssigt i videst muligt omfang at have én aktør som operatør på vandkredsløbet i de situationer, hvor opgaven handler om at håndtere afledningen af byens vand nemlig vandselskaberne. Mål og rammer for klimatilpasning og for vand- og spildevandshåndteringen skal som hidtil fastsættes af myndigheden.

2. Hvis den i lovudkastet foreslåede model med vandselskabers frivillige medvirken skal komme til at virke efter hensigten, er det helt afgørende, at de økonomiske rammevilkår fremstår klare, præcise og entydige. Hvis de økonomiske rammevilkår ikke lever op til disse krav, kan det forventes, at mange vandselskaber vil være stærkt forbeholdne for at undgå økonomiske risici samt administrativt bøvl. Et af de væsentligste problemer er, at det er meget uklart, hvordan finansieringen af de øgede aktiviteter spiller sammen med prisloftsreguleringen. Det er afgørende, at dette kommer til at fremgå klart og entydigt af reglerne. DANVA ser det i denne sammenhæng som essentielt at miljømyndighederne kan tilvejebringe denne klarhed og entydighed på en måde som den økonomiske regulator, Forsyningssekretariatet, kan tilslutte sig.

3. Der lægges det op til, at projekterne udføres som helt eller delvist takstfinansierede kommunetiltag. Men ansvaret ift. planlægning, drift og funktion i oversvømmelsessituationer er ikke tydeligt. Flere aktører og uklar ansvarsfordeling, når klimatilpasningsløsningerne skal designes, planlægges og udføres, fremmer ikke den samlede funktion af afløbssystem og øvrige klimatilpasningsløsninger. Det skal være vandselskaberne, der driver de dele af projekterne, som vedrører afledning af tag- og overfladevand, og som selskaberne jo derfor har finansieret.

4. Det er helt afgørende, at de kommende bekendtgørelser mv. udarbejdes under inddragelse af branchen. Det bør skrives ind i lovbemærkningerne, at branchen skal inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne.

DANVAs forslag

Forslag til fremtidige hovedaktiviteter for forsyningerne, som vil styrke en helhedsorienteret og samfundsøkonomisk optimal håndtering og afledning af byens vand:

1. For alle projekter/anlæg i byzone fastlagt i en eller flere planer udarbejdet af en given myndighed og som har klimatilpasning som (del)formål, skal vandselskaber være ansvarlige for finansiering, etablering og drift af minimum det projektelement, der vedrører klimatilpasning. I de tilfælde hvor projektets formål udelukkende er klimatilpasning, er det vandselskabet, der har eneansvar for etablering og drift. Det kan være muligt for borgere eller virksomheder at stå for finansiering, etablering og drift af klimatilpasningsprojekter. De pågældende tiltag skal i givet fald være klart beskrevet i plangrundlaget og det skal være beskrevet, hvor meget tag- og overfladevand, de pågældende projekter kan håndtere og hvilke forpligtelser, den/de private parter pålægges i forbindelse med projektet.

2. Vandselskaber skal være operatør af vandløb (herunder dræn) i byzone. I landzone skal vandselskaberne indgå i drift af vandløbene sammen med kommunen eller private i det omfang, vandløbene indgår som elementer i klimatilpasning, og det er relevant for byens afstrømning.

3. Det skal fremgå af de relevante regler, at for alle plantyper, hvor klimatilpasning er et element, skal kommunen/anden myndighed inddrage de berørte vandselskaber i forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene. Det vil sige før høring af planforslag.

4. I forbindelse med oversvømmelser hos borgere i byzone, skal det være entydigt for borgerne/kunderne, hvor de skal henvende sig uanset kilden til oversvømmelsen. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis denne henvendelse sker til vandselskabet, som meget ofte vil udgøre en stor del af beredskabet. Eksempler: Oversvømmelser grundet tilbagestuvning af spildevand, indtrængende grundvand, forstoppelse i dræn. Vandselskaberne skal i alle tilfælde være forpligtet til at hjælpe den enkelte kunde til det punkt, hvor det står klart, hvorfor oversvømmelserne sker. Det vil være en klar fordel for borgeren kun at skulle henvende sig til én instans, når oversvømmelsen sker. Vandselskabernes modtagelse og (første) behandling skal ikke i sig selv medføre, at selskaberne pådrager sig ansvar for skader og gener som følge af oversvømmelser.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA