Til Naturstyrelsen
22. november 2012
DANVA finder det positivt, at der med bekendtgørelsen indføres krav om gennemførelse af kursus samt krav om en ledelsesmæssig ramme for at forebygge forurening af drikkevandet.
Vi foreslår, at overskriften på bekendtgørelsen ændres til ”Bekendtgørelse om kvalitetssikring i almen vandforsyning, (ledelsessystemer)”, for at tydeliggøre, at bekendtgørelsen omfatter hele vandforsyningssystemet og ikke kun vandværket/vandforsyningsanlægget.
Der mangler krav om, at der skal være en driftsansvarlig i en vandforsyning og derunder en definition af hvem, der er den driftsansvarlige. DANVA opfordrer til, at der indføres et krav om kvalitetskontrol af uddannelsen, evt. via en godkendelse af indhold og niveau.
DANVA ser ingen grund til den anførte niveaudeling. De principielle krav bør være de samme for både store og små vandforsyninger. Kompleksiteten i systemerne vil helt naturligt ende med at være mindre for de små vandforsyninger. Derfor kan de politiske intentioner om at undgå komplekse systemkrav for de små vandforsyninger fint imødekommes, selvom der stilles samme grundlæggende krav.
Hvis der fastholdes en niveaudeling vil det være mere naturligt at anvende kendte grænser f.eks. definitionen på almene vandforsyninger (10 forbrugere) for nedre grænse. Det er tilsvarende uklart, hvor den øvre tærskelværdi på 750.000 m3 kommer fra. DANVA foreslår, at § 3 og § 4 revurderes og samskrives, og at kravene skal gælde uanset størrelse.
Udover kursuskrav til driftsansvarlig § 1 er det vigtigt, at forsyningen sikrer et generelt uddannelsesniveau for alle medarbejdere. Alt driftspersonale, der arbejder i vandbanen (boringer, vandværker, beholder og ledninger) bør sikres kompetencer i elementær hygiejne.
Vi foreslår derfor, at der tilføjes følgende krav:
Formuleringen i nuværende 3.1 afleverer en meget åben opgave: At kortlægge vandforsyningens produktionssystem og kvaliteten af dette. Ordvalget ”produktionssystem” i nuværende tekst giver anledning til at tro, at der kun skal fokus på vandværket. DANVA foreslår, at 3.1 ændres til: At kortlægge vandforsyningssystemet og hvordan dette er dokumenteret, samt vurdere anlæggets kvalitet og tilstand.
Formuleringen af 3.3. er uheldig, da det er få komponenter, der forurener drikkevandet. Formuleringen ansporer til at fokusere på enkeltkomponenterne på vandværket. Men det drejer sig langt mere om at vurdere risikoen for forurening af vandet ved de aktiviteter, der er omkring komponenten, vedligeholdelsestilstanden samt uhensigtsmæssige konstruktioner og materialer i det samlede vandforsyningssystem. På det grundlag vurderes nødvendige ændringer i driftsrutiner og vedligeholdelse samt forbedringer gennem f.eks. fornyelse, renovering eller øget styring. Indsatsen skal prioriteres efter, hvor stor en risiko den fjerner eller reducerer.
Det er uklart om ordvalget ”indføre” ISO 9001 mv. omfatter, at systemet skal certificeres. Ved præciseringen skal man være opmærksom på, at kun systemer baseret på standarder kan certificeres. Vi foreslår, at det er frivilligt for forsyningerne om de vil certificeres. Dermed er det også enklere at stille samme krav til alle størrelser af vandforsyninger. Dette forudsætter dog, at det i forhold til prisloftsreglerne sikres, at såvel omkostninger til system som til certificering, anerkendes som servicemål, hvilket dog på nuværende tidspunkt ser ud til at være i overensstemmelse med prisloftspraksis.
Vi foreslår, at teksten uddybes så forskellen på branchevejledning og standarder bliver tydeligere, f.eks. ved: Kravene i § 3 kan opfyldes ved indførelse af ISO 9001, eller ved indførelse af HACCP principper (Hazard Analysis and Critical Control Points). Dette kan ske enten ved anvendelsen af brancheanvisningen Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS) beskrevet ved DANVA vejledning: Vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (Dokumenteret Drikkevandssikkerhed, DDS) eller ved indførelse af ISO 22000 eller lignende.
Høringsudkastet indeholder ingen beskrivelse af kommunens rolle i opfølgningen på vandforsyningens indmelding, jf. §5. Det bør præciseres, at opfølgning er en del af kommunens generelle tilsynsforpligtigelse og hvad den bør omfatte. Bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med almene vandforsyninger kan med fordel udvides med et krav om kommunal audit af kvalitetssikringen, jf. § 2- 4. Hvis forsyningens system er certificeret, vil kommunens arbejde lettes, fordi der vil foreligge auditrapporter fra certificeringsorganet.
Mht. indførelsesfrist så er der udfordringer, der skal løses i forhold til prisloftsreguleringen, da selskaberne først kan nå at få omkostningerne indregnet i prisloft for 2014.
Bilag 1 bør suppleres med angivelse af niveau for undervisningen. Kursus skal afsluttes med en test. DANVA anbefaler, at kurset samlet svarer til min. 4 dages undervisning for at sikre tilstrækkeligt niveau.
Bilag 2 er ret omfattende, men er alligevel kun eksempler og er til dels mangelfuld. Rækkefølgen af kompo-nenter er ikke umiddelbar logisk. Det er positivt, at det fremgår, at der er tale om eksempler. Men måske skal det uddybes yderligere, at man ikke nødvendigvis har opfyldt krav i § 3, fordi man har forholdt sig til listen. Krav jf. § 3 opfyldes kun ved, at man forholder sig til den specifikke vandforsynings relevante komponenter.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA