Spørgsmål 

Et vandforsyningsselskab har ikke opkrævet vandafledningsbidrag hos en erhvervskunde. 
Hvornår fortaber vandforsyningsselskabet sin mulighed for opkrævning pga. af fordringens forældelse? 

DANVAs vurdering 

Ud fra de angivne oplysninger er det DANVAs vurdering at grænsen i forhold til forældelse af fordringen på vandafledningsbidrag er3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. 

Uddybende svar

Forældelse:

Forældelsesloven (LBK 1063 af 28/8/2013) opererer med to forældelsesfrister.
Udgangspunktet er en frist på 3 år jf. forældelseslovens § 3 stk. 1.  Det er muligt at suspendere denne korte frist under visse betingelser – den absolutte forældelsesfrist i tilfælde af suspension er 10 år. Det samlede resultat bliver således, at der gælder en forældelsesfrist på 3 år, der kan blive længere på grund af suspension, men som højst kan være 10 år.
Forældelsesfristen regnes som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket en fordringshaver kunne kræve at få fordringen opfyldt, se forældelseslovens § 2 stk. 1.

Hvor flere ydelser i henhold til et aftaleforhold skal erlægges på forskellige tidspunkter, beregnes forældelsesfristen særskilt for hver enkelt ydelse.

Suspension:
Hvis fordringshaveren er ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaverne fik eller burde have fået kendskab hertil, se forældelseslovens § 3 stk. 2 – man taler om, at der foreligger utilregnelig uvidenhed om kravet. Anvendelsesområdet for suspensionsreglen er ukendskab til de faktiske omstændigheder – når man ikke har haft de fornødne faktiske oplysninger for at rejse krav. Det taler i øvrigt mod suspension, hvis begge parter har haft lige god mulighed for at bedømme kravet. 

I det konkrete tilfælde har vandselskabet leveret vand til den pågældende kunde i perioden og afregningen er foretaget af et vandselskabet. Der vil på baggrund heraf kunne argumenteres for, at vandforsyningsselskabet burde vide, at de havde et krav, og at en suspension af forældelsesfristen derfor ikke kan gøres gældende.
Ud fra det oplyste synes 3 år derfor at være grænsen i forhold til forældelse.

Passivitet:
Der er i dansk ret mulighed for, at en ret kan fortabes på grund af passivitet. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på at tab af en rettighed grundet passivitet forudsætter, at der i det enkelte tilfælde er en beskyttelsesværdig interesse. Derfor er det en af forudsætningerne i forbindelse med passivitet, at den forpligtede er i god tro.

God tro kan have været oprindelig eller efterfølgende. En efterfølgende god tro betegner det forhold, at der via passivitet skabes en forventning om, at den berettigede har opgivet at gøre krav gældende. 

Ud fra det oplyste er det svært at se, hvorledes en erhvervskunde skulle kunne hævde passivitet i forhold til kravet (indenfor den 3 årige forældelsesfrist).

Betalingsforpligtelsen for afledning af spildevand følger af betalingslovens ( LBK 633 af 7/6/2010)  § 2a , og der er i det oplyste ikke noget som giver anledning til at erhvervsvirksomheden skulle have en forventning om, at kravet var opgivet – virksomheden har afledt og det følger af lov og er almindeligt kendt at afledning sker mod betaling.  

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?